Udland

Amerikaner fandt plastik ved rekorddyk i Marianergraven

Dr. Alan Jamieson/Ritzau Scanpix
Victor Vescovo tilbragte fire timer med at udforske havbunden i Marianergraven i specialbygget fartøj.

En amerikaner, der har sat nye rekorder for dybhavsdykning, fandt plastikaffald på havbunden i Marianergraven i Stillehavet i 11 kilometers dybde. Det rapporterer BBC.

Victor Vescovo tilbragte fire timer med at udforske havbunden i sit specialbyggede fartøj, som kan modstå det enorme tryk i havdybet.

Han slog flere rekorder, da han var nede på det dybeste sted i verdenshavet. Han fandt en række havdyr, men også plastikaffald.

Det er tredje gang, at mennesket er nede i så ekstreme dybder.

Det første dyk til bunden af Marianergraven fandt sted i 1960 og blev udført af den amerikanske flådeofficer Don Walsh og den schweiziske ingeniør Jacques Piccard.

I 2012 foretog den amerikanske filminstruktør James Cameron et solodyk til bunden af Marianergraven i 11.000 meters dybde i en grøn ubåd.

Vescovo og hans team foretog fem dyk til bunden af Marianergraven, som ligger mellem Asien og Australien.

Teamet mener, at det har fundet fire nye arter. I 7000 meters dybde lokaliserede de flere sjældne arter.

Videnskabsmændene vil nu undersøge indsamlede fisk og havdyr for at se, om de indeholder mikroplastik. Nylige undersøgelser tyder på, at selv arter, som lever dybt nede i havet, rammes af plastikforurening.

Dybhavsdykningen i Marianergraven er et led i en støtteekspedition, hvor de dybeste steder i hvert af de fem verdensoceaner skal udforskes.

Det er Vescovo, som er en privat Wall Street investor, der har udviklet projektet. Inden han vendte sin opmærksomhed mod ekstreme dybder i verdenshavene, var han med til at bestige verdens højeste bjerge.

Ud over Marianergraven har han og hans team i de seneste seks måneder foretaget dykninger i Puerto Rico Graven i Atlanterhavet, i South Sandwich Graven i Sydhavet og i Javagraven i Det Indiske Ocean.

Den sidste udfordring vil være at nå ned på bunden af Molloy Dybet i Ishavet, hvilket ifølge planen skal ske i august i år.

Det fartøj, som anvendes til dykningerne, er bygget af det amerikanske selskab Triton Submarines.

Fartøjet, der kan have to personer om bord, kan klare et tryk på 1000 bar. Det svarer til, at 50 Jumbojets stilles ovenpå hinanden og sættes oven på en person.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce