Annonce
Læserbrev

Ambitioner i besparelser: Vi kan ikke lukke øjnene

Læserbrev: Til de kommende budgetforhandlinger har Socialdemokratiet foreslået, at et udvalg af fagfolk og politikere skal give skolestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune et eftersyn og foreslå en ny struktur, der indeholder besparelser på op til 12 millioner kroner.

Kører Socialdemokratiet nu grønthøsteren hen over hele det kommunale skolevæsen og udfører en massakre på kommunens folkeskoler?

Det kommer ikke til at ske. Socialdemokratiet har gennem de seneste års budgetforhandlinger kæmpet for øgede budgetter til folkeskolen. Det har ærlig talt holdt noget hårdt at få det politisk gennemført, men det er dog lykkedes at tilføre området flere penge. Socialdemokratiet kommer fortsat til at værne om folkeskolen.

Børnetallet i vores kommune er faldende. Det er en udvikling, der startede for mere end 40 år siden og fortsætter de kommende år, hvor prognoser peger på et yderligere fald på 15 procent frem mod 2025. Det er et vilkår, vi ikke kan lukke øjnene for.

Udover et faldende børnetal, står kommunen overfor at skulle spare svimlende summer de kommende år. Det er endnu et vilkår, vi ikke kan lukke øjnene for, og det er et ubehageligt politisk ansvar at få de økonomiske rammer til at hænge sammen og samtidig levere en god service til vores borgere.

I det fremsendte spareforslag fra Børne- og familieudvalget peges der på besparelser på folkeskoleområdet på over 16 millioner inden for den nuværende struktur. Det betyder med andre ord, at vi skal drive folkeskole i den struktur, vi kender i dag, blot for færre penge. Men i Socialdemokratiet mener vi faktisk godt, at besparelser kan være udgangspunkt for store ambitioner, hvis vi tør tænke ud af boksen. En god folkeskole er udgangspunkt for et godt liv. Udover at børn skal lære at regne, læse og skrive, så er folkeskolen sokkel for udvikling og dannelse. En god folkeskole kræver god ledelse og de bedste lærere og pædagoger. Vi skal blive ved med at være innovative og tilbyde læringsmiljøer af høj kvalitet. Det koster penge.

Vi driver en god folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag, men det bliver en meget vanskelig opgave for lærere, ledere, pædagoger og øvrigt personale fortsat at levere et godt produkt, hvis det skal ske i den nuværende struktur med mindre budgetter. Derfor er vi nødt til at give stukturen et eftersyn.

Byrådet besluttede for snart mange år siden, at et elevtal på 75 var kritisk for en lille skole, og at der, ved et elevtal på 75, skal indledes forhandlinger om situationen. Byrådet tog konsekvensen af denne beslutning, da vi lukkede Stadil-Vedersø skole for flere år siden. Siden dengang har det knebet med den politiske beslutningsvilje. I dag er en håndfuld af vores skoler under eller tæt på et elevtal under 75. Det er uambitiøst at lukke øjnene for en udfordring, der står så lysende klar.

Socialdemokratiet er, os bekendt, det eneste parti, der har fremsendt et konkret forslag på dette område. Vi har ikke alle svar på udfordringen, men vi savner andre politiske partier i debatten. Vi foreslår, at en ny skolestruktur tager udgangspunkt i de konkrete børnetal i alle hjørner af kommunen. Børn er en forudsætning for at drive en skole.

Vi peger ikke på konkrete skolelukninger. Vi peger på, at beslutningen om en ny struktur bliver kvalificeret. Men vi må også være realistiske. Vi har i dag 24 folkeskoler, og hvis vi skal opretholde dem alle, kommer det samlede skolevæsen til at betale prisen for det. Med de forestående økonomiske udfordringer og faldende børnetal, tror vi, det er urealistisk fortsat at drive folkeskole på så mange adresser. Men vi skal sikre en ordentlig struktur der gør, at elever ikke vil få for langt til en skole. Børn skal ikke rumle i timevis i en bus for at komme til og fra skole. Strukturdebatten handler om de små skoler, men også om skolerne i de større byer, hvor børnetallet også falder. Giver det eksempelvis mening at have to skoler i en by med hver et spor på en årgang?

Socialdemokratiet har åbnet for en debat om skolestrukturen i vores kommune. Vi lægger op til at beslutningerne kvalificeres og at vi får vedtaget og gennemført en skolestruktur, der ikke blot løser den aktuelle økonomiske udfordring, men som er langtidsholdbar i stedet for – endnu engang – at stikke hovedet i busken og vente på, at udfordringen forsvinder af sig selv. Det gør den næppe.

Annonce
Vi driver en god folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag, men det bliver en meget vanskelig opgave for lærere, ledere, pædagoger og øvrigt personale fortsat at levere et godt produkt, hvis det skal ske i den nuværende struktur med mindre budgetter. Derfor er vi nødt til at give stukturen et eftersyn, skriver læserbrevsskribenterne. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce