Annonce
Læserbrev

Ambitioner i besparelser: Vi kan ikke lukke øjnene

Læserbrev: Til de kommende budgetforhandlinger har Socialdemokratiet foreslået, at et udvalg af fagfolk og politikere skal give skolestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune et eftersyn og foreslå en ny struktur, der indeholder besparelser på op til 12 millioner kroner.

Kører Socialdemokratiet nu grønthøsteren hen over hele det kommunale skolevæsen og udfører en massakre på kommunens folkeskoler?

Det kommer ikke til at ske. Socialdemokratiet har gennem de seneste års budgetforhandlinger kæmpet for øgede budgetter til folkeskolen. Det har ærlig talt holdt noget hårdt at få det politisk gennemført, men det er dog lykkedes at tilføre området flere penge. Socialdemokratiet kommer fortsat til at værne om folkeskolen.

Børnetallet i vores kommune er faldende. Det er en udvikling, der startede for mere end 40 år siden og fortsætter de kommende år, hvor prognoser peger på et yderligere fald på 15 procent frem mod 2025. Det er et vilkår, vi ikke kan lukke øjnene for.

Udover et faldende børnetal, står kommunen overfor at skulle spare svimlende summer de kommende år. Det er endnu et vilkår, vi ikke kan lukke øjnene for, og det er et ubehageligt politisk ansvar at få de økonomiske rammer til at hænge sammen og samtidig levere en god service til vores borgere.

I det fremsendte spareforslag fra Børne- og familieudvalget peges der på besparelser på folkeskoleområdet på over 16 millioner inden for den nuværende struktur. Det betyder med andre ord, at vi skal drive folkeskole i den struktur, vi kender i dag, blot for færre penge. Men i Socialdemokratiet mener vi faktisk godt, at besparelser kan være udgangspunkt for store ambitioner, hvis vi tør tænke ud af boksen. En god folkeskole er udgangspunkt for et godt liv. Udover at børn skal lære at regne, læse og skrive, så er folkeskolen sokkel for udvikling og dannelse. En god folkeskole kræver god ledelse og de bedste lærere og pædagoger. Vi skal blive ved med at være innovative og tilbyde læringsmiljøer af høj kvalitet. Det koster penge.

Vi driver en god folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag, men det bliver en meget vanskelig opgave for lærere, ledere, pædagoger og øvrigt personale fortsat at levere et godt produkt, hvis det skal ske i den nuværende struktur med mindre budgetter. Derfor er vi nødt til at give stukturen et eftersyn.

Byrådet besluttede for snart mange år siden, at et elevtal på 75 var kritisk for en lille skole, og at der, ved et elevtal på 75, skal indledes forhandlinger om situationen. Byrådet tog konsekvensen af denne beslutning, da vi lukkede Stadil-Vedersø skole for flere år siden. Siden dengang har det knebet med den politiske beslutningsvilje. I dag er en håndfuld af vores skoler under eller tæt på et elevtal under 75. Det er uambitiøst at lukke øjnene for en udfordring, der står så lysende klar.

Socialdemokratiet er, os bekendt, det eneste parti, der har fremsendt et konkret forslag på dette område. Vi har ikke alle svar på udfordringen, men vi savner andre politiske partier i debatten. Vi foreslår, at en ny skolestruktur tager udgangspunkt i de konkrete børnetal i alle hjørner af kommunen. Børn er en forudsætning for at drive en skole.

Vi peger ikke på konkrete skolelukninger. Vi peger på, at beslutningen om en ny struktur bliver kvalificeret. Men vi må også være realistiske. Vi har i dag 24 folkeskoler, og hvis vi skal opretholde dem alle, kommer det samlede skolevæsen til at betale prisen for det. Med de forestående økonomiske udfordringer og faldende børnetal, tror vi, det er urealistisk fortsat at drive folkeskole på så mange adresser. Men vi skal sikre en ordentlig struktur der gør, at elever ikke vil få for langt til en skole. Børn skal ikke rumle i timevis i en bus for at komme til og fra skole. Strukturdebatten handler om de små skoler, men også om skolerne i de større byer, hvor børnetallet også falder. Giver det eksempelvis mening at have to skoler i en by med hver et spor på en årgang?

Socialdemokratiet har åbnet for en debat om skolestrukturen i vores kommune. Vi lægger op til at beslutningerne kvalificeres og at vi får vedtaget og gennemført en skolestruktur, der ikke blot løser den aktuelle økonomiske udfordring, men som er langtidsholdbar i stedet for – endnu engang – at stikke hovedet i busken og vente på, at udfordringen forsvinder af sig selv. Det gør den næppe.

Annonce
Vi driver en god folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag, men det bliver en meget vanskelig opgave for lærere, ledere, pædagoger og øvrigt personale fortsat at levere et godt produkt, hvis det skal ske i den nuværende struktur med mindre budgetter. Derfor er vi nødt til at give stukturen et eftersyn, skriver læserbrevsskribenterne. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce