Annonce
Indland

Amalienborg skal sikres mod terror

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Biler skal ikke længere kunne køre ind på Amalienborg Slotsplads. De fire indgange blokeres med pullerter.

Amalienborg Slotsplads skal lukkes af for biler, så det kun er muligt for gående og cyklister at komme ind på pladsen.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at et vigtigt formål med sikringen er at øge beskyttelsen, når større folkemængder er samlet på pladsen.

- Pladsen bliver mere sikker at færdes på.

- Det gælder ved store begivenheder i kongehuset, for eksempel dronningens fødselsdag, men også til hverdag, siger slotsgartner i styrelsen, adjungeret professor Palle Kristoffersen.

- På gode sommerdage, og når der er mange krydstogtskibe i havnen, er der utrolig mange mennesker på slotspladsen. Især omkring Livgardens vagtskifte klokken 12, siger han.

Sikringen består af bronzebetrukne såkaldte pullerter af en højde på en meter og tyve centimeter. De placeres ved de fire indgange til pladsen.

13 hvert sted, hvoraf nogle kan sænkes, så chauffører med varer til den kongelige familie eller andre med nødvendige ærinder kan komme ind og ud.

Sikringen kommer, efter at lastbiler og andre køretøjer flere gange er blevet brugt ved angreb i udlandet.

I 2016 døde 86 mennesker, efter en lastbil på Bastilledagen kørte ind på Promenade des Anglais i Nice.

I London, Berlin, Stockholm og Barcelona har gerningsmænd også benyttet køretøjer.

Herhjemme har det flere steder på anbefaling af Politiets Efterretningstjeneste (PET) ført til midlertidige sikringer med blandt andet betonblokke.

Sådanne har hidtil begrænset en del af tilkørslen til Amalienborg Slotsplads.

Men nu gøres sikringen permanent og fuldstændig.

Det vil, ud over at sikre pladsen, få den til at fremstå mere harmonisk, siger Palle Kristoffersen, der er ansvarlig for arbejdet.

- De midlertidige betonblokke kommer væk. 60 vejskilte omkring indkørselsvejene pilles ned. Og brobelægningen bliver fuldendt helt ud til pullertanlægget, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at alle, der kommer på pladsen, vil opleve, at den bliver æstetisk flottere.

Tidligere i år blev der etableret en permanent terrorsikring ved Christiansborg. Den består blandt andet af 85 granitkugler skabt af GHB Landskabsarkitekter.

Det er samme tegnestue, der har samarbejdet med Slots- og Kulturstyrelsen om arbejdet på Amalienborg.

Det ventes at være færdigt i begyndelsen af 2020. Og dermed inden dronningen fylder 80 år den 16. april.

/ritzau/

Annonce
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce