Skjern

Amagerskolen gør det igen: Eleverne har fået endnu et løft i karaktererne

Skoleleder Brian Elgaard er stolt over resultatet. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Karaktergennemsnittet på Amagerskolen i Skjern nærmer sig nu landsgennemsnittet, og det kan udløse 1,3 millioner kroner i bonus, som det gjorde for skolen sidste år.

SKJERN: Amagerskolen i Skjern er nu kun en bekræftelse fra Undervisningsministeriet fra at få tildelt 1,3 million kroner ekstra, ligesom skolen gjorde sidste år, ved at have løftet elevernes faglige niveau.

Om det bliver til flere penge, ved skolen således ikke, men ved at se på tallene fra årets bundne prøvefag, lover det godt, hvilket betyder, at Amagerskolen står til at få sit højeste karaktergennemsnit siden 2012.

- Vi kommer til at lykkes igen med et løft til de fagligt svage elever, og det ser ud til, at vi har fået et løft på flere prøver, siger skoleleder Brian Elgaard, der er meget stolt over de ansatte på skolen.

Resultaterne viser, at Amagerskolen nu begynder at nærme sig landsgennemsnittet i karakterer, og det er en sejr for skolen, der i årevis har ligget langt under landsgennemsnittet.

Sidste års succes fik alle på skolen til at give hinanden håndslag på, at det ikke bare skulle være en enlig svale, men noget der skulle arbejdes på at få gentaget.

Undervejs har lærerne evalueret og justeret. Også flere af eleverne på Specialcenter Syd, der er en del af Amagerskolen, har været til delprøver og klaret det godt ud fra de forudsætninger, de har.

Her har personalet i den almene del og specialcentret arbejdet sammen om at løfte eleverne.

Ser den enkelte elev

Men hvad er så hemmeligheden bag fremgangen?

Svaret er, at lærerne er inde og kigge på de enkelte elevers niveau, og er der fag, den enkelte elev har svært ved, bliver der lavet en indsats.

Målet er, at eleven bliver løftet op til niveauet for klassetrinet, så der ikke kommer et fagligt efterslæb senere i skolelivet.

Her har lærerne en hel række af små knapper at skrue på. En mulighed er ekstraundervisning, men en anden mulighed er også at inddrage forældrene i projektet.

Hvis en elev eksempelvis har svært ved at læse, og det kan gavne, at forældrene læser 10 minutter sammen med barnet dagligt, så bliver det sat i værk.

- Fagvejlederne snakker sammen, og så er de i dialog med forældrene og spørger, hvad de oplever. Vi oplever, at forældrene meget gerne vil stille deres hjælp til rådighed, så det er en vekselvirkning af skolens og familiens muligheder, forklarer Brian Elgaard.

Et andet indsatsområde på Amagerskolen er arbejdsmiljøet. Tidligere var skolen plaget af et højt sygefravær, men ved at sætte fokus på trivslen, er mængden af sygemeldinger nu meget tæt på det kommunale gennemsnit.

Pengene, som Amagerskolen muligvis får i år igen, er fra det, der populært er blevet kaldt Løkkes præmiepulje. Over tre år er der sat 500 millioner kroner af til at belønne skoler, der formår at løfte eleverne fagligt. Sidste år var der 60 skoler på landsplan, der fik del i pengene.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Grim ulykke i havnen var en ener: Meget få sejlere blander alkohol og sejlads

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce