Annonce
Skjern

Amagerskolen gør det igen: Eleverne har fået endnu et løft i karaktererne

Skoleleder Brian Elgaard er stolt over resultatet. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Karaktergennemsnittet på Amagerskolen i Skjern nærmer sig nu landsgennemsnittet, og det kan udløse 1,3 millioner kroner i bonus, som det gjorde for skolen sidste år.

SKJERN: Amagerskolen i Skjern er nu kun en bekræftelse fra Undervisningsministeriet fra at få tildelt 1,3 million kroner ekstra, ligesom skolen gjorde sidste år, ved at have løftet elevernes faglige niveau.

Om det bliver til flere penge, ved skolen således ikke, men ved at se på tallene fra årets bundne prøvefag, lover det godt, hvilket betyder, at Amagerskolen står til at få sit højeste karaktergennemsnit siden 2012.

- Vi kommer til at lykkes igen med et løft til de fagligt svage elever, og det ser ud til, at vi har fået et løft på flere prøver, siger skoleleder Brian Elgaard, der er meget stolt over de ansatte på skolen.

Resultaterne viser, at Amagerskolen nu begynder at nærme sig landsgennemsnittet i karakterer, og det er en sejr for skolen, der i årevis har ligget langt under landsgennemsnittet.

Sidste års succes fik alle på skolen til at give hinanden håndslag på, at det ikke bare skulle være en enlig svale, men noget der skulle arbejdes på at få gentaget.

Undervejs har lærerne evalueret og justeret. Også flere af eleverne på Specialcenter Syd, der er en del af Amagerskolen, har været til delprøver og klaret det godt ud fra de forudsætninger, de har.

Her har personalet i den almene del og specialcentret arbejdet sammen om at løfte eleverne.

Annonce

Ser den enkelte elev

Men hvad er så hemmeligheden bag fremgangen?

Svaret er, at lærerne er inde og kigge på de enkelte elevers niveau, og er der fag, den enkelte elev har svært ved, bliver der lavet en indsats.

Målet er, at eleven bliver løftet op til niveauet for klassetrinet, så der ikke kommer et fagligt efterslæb senere i skolelivet.

Her har lærerne en hel række af små knapper at skrue på. En mulighed er ekstraundervisning, men en anden mulighed er også at inddrage forældrene i projektet.

Hvis en elev eksempelvis har svært ved at læse, og det kan gavne, at forældrene læser 10 minutter sammen med barnet dagligt, så bliver det sat i værk.

- Fagvejlederne snakker sammen, og så er de i dialog med forældrene og spørger, hvad de oplever. Vi oplever, at forældrene meget gerne vil stille deres hjælp til rådighed, så det er en vekselvirkning af skolens og familiens muligheder, forklarer Brian Elgaard.

Et andet indsatsområde på Amagerskolen er arbejdsmiljøet. Tidligere var skolen plaget af et højt sygefravær, men ved at sætte fokus på trivslen, er mængden af sygemeldinger nu meget tæt på det kommunale gennemsnit.

Pengene, som Amagerskolen muligvis får i år igen, er fra det, der populært er blevet kaldt Løkkes præmiepulje. Over tre år er der sat 500 millioner kroner af til at belønne skoler, der formår at løfte eleverne fagligt. Sidste år var der 60 skoler på landsplan, der fik del i pengene.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce