Annonce
Indland

Alzheimerpatient som 48-årig: Det var et totalt chok

Jon Fiala Bjerre/Free

Ditte Sigsgaard fik i en tidlig alder konstateret Alzheimer, der som andre demenssygdomme er uhelbredelig.

Da lægen fortalte Ditte Sigsgaard, at hun som 48-årig og mor til tre havde Alzheimer, var det et fuldkomment chok for hende og familien.

- Ens forestillinger om fremtiden ramler totalt, og hverdagen præges i stedet af stor sorg, frustration og magtesløshed.

Bagude lå en periode med voksende glemsomhed, som ofte blev tilskrevet et stresset liv som skolelærer under en krævende ny skolereform.

- Men selv om jeg var sygemeldt i perioder og forsøgte at slappe helt af, så forsvandt glemsomheden jo ikke.

- Efter en lang og frustrerende udredning fik jeg så til sidst diagnosen, siger hun.

Så blev hun sendt hjem og følte, at det var meget op til hende selv at håndtere det ukendte liv, der måtte være tilbage som en af de 3000 danskere under 65, der hvert år får konstateret demens.

- Gradvist rejste jeg mig og kravlede op af det sorte hul og så på de muligheder, der fortsat er tilbage for at komme ud af den der dybe, dybe sorg.

- Mange af de ting, jeg kastede mig over som et sundere, aktivt og mere stressfrit liv, har også gjort min hverdag i dag rigtig god. Så jeg landede et godt sted igen, fortæller hun.

I dag er hendes liv som førtidspensionist på mange måder utrolig godt, mener hun.

- Jeg skal bare lade være med at tænke på fremtiden. Selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke bliver gammel, og jeg tvivler på, om jeg når at blive bedstemor, siger Ditte Sigsgaard.

- Min mor fik Alzheimer et år før mig, men hun var så trods alt 74 år. Der er en kæmpeforskel på at blive dement som ældre og som ung. Jeg står jo til at miste en stor del af det liv, som jeg troede, jeg skulle opleve, siger hun.

Derfor håber hun også, at politikerne både for patienternes og for resten af samfundets skyld vil styrke forskningen i behandling og forebyggelse af demenssygdomme.

- Samfundet ramler jo uden en kur, når flere og flere rammes. Stadigt flere vil få brug for megen hjælp og pleje, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce