Annonce
Erhverv

Alu-lærling fra Holstebro går i skole i Holbæk

Emil Damholdt (tv) har blandt andet fuget mange af branddørene på det nye storsygehus i Gødstrup ved Herning. Afdelingschef Erik Bjerg (th) er glad for sin lærling, men ønsker at flere finder vej til en god uddannelse med gode jobmuligheder. Foto: Thomas Maxe
Kun én erhvervsskole i Danmark uddanner håndværkere til at montere døre, vinduer og facader i aluminium. Det gør det ikke ligefrem nemmere at finde lærlinge, lyder det fra Eiler Thomsen Alufacader.

HOLSTEBRO: 23-årige Emil Damholdt er en glad mand.

Efter en periode som jobsøgende fik han ufaglært arbejde hos Eiler Thomsen Alufacader, og efter de havde set hinanden an, blev han for et år siden tilbudt en læreplads som alubygger samme sted.

- Jeg skulle lige overveje, om jeg ville gå ned på en lærlingeløn, men nu kan jeg se frem til, at jeg har et svendebrev om to og et halvt år. Så kan jeg jo også hjælpe min far hjemme på gården, hvis han skal have ordnet noget, siger Emil Damholdt, som blandt andet har hjulpet med montageopgaver på det nye sygehus i Gødstrup ved Herning.

Men det har ikke været uden udfordringer at være lærling, for det første halve års skoleophold foregik på glarmesterskolen i Audebo, lidt uden for Holbæk.

- Det tog næsten otte timer med tog og bus, så jeg fandt hurtigt ud af, det var en god idé at få en bil. Så kan man klare turen på tre timer, konstaterer Emil Damholdt, som til gengæld har været meget glad for de gode forhold og de flinke og hjælpsomme lærere på skolehjemmet.

Annonce

Det tog næsten otte timer med tog og bus, så jeg fandt hurtigt ud af, det var en god idé at få en bil.

Alubygger-lærling Emil Damholdt om turen til erhvervsskolen

Svært at finde jyske elever

Afdelingschef hos Eiler Thomsen Alufacader Erik Bjerg er glad for, at Emil sagde ja til lærepladsen, men han kunne nu godt ønske sig, at det var lidt nemmere for de unge lærlinge.

- Vi kunne godt have plads til tre alu-lærlinge på forskellige trin af uddannelsen, men lige nu har vi kun Emil, og så er der en voksenlærling på vej. Men sidste gang vi søgte efter en lærling, så kom der nul ansøgninger, konstaterer Erik Bjerg.

Han vurderer, at en af udfordringerne er, at alle lærlinge skal uddannes sammen med glarmester-lærlingene på Sjælland.

Erik Bjerg understreger, at han ikke har noget at indvende mod den sjællandske skole. Men afstanden gør det sværere at rekruttere unge jyder, fordi de ikke kender skolen og uddannelsen.

Derfor så han gerne, at alubyggerne kom tilbage til tømreruddannelsen, så man i det mindste kunne tage den første, 18 uger lange, skoleperiode i Jylland.

- Oprindeligt var uddannelsen et speciale på tømrerfaget. Det gav mulighed for, at de kunne gå sammen med tømrerlærlinge – og så kunne man jo håbe på, at nogle af tømrerne fik øjnene op for alu-branchen, for det er desværre ikke alle tømrerlærlinge, der kan finde praktikpladser, siger Erik Bjerg, som i øvrigt også selv tog et nichespeciale på tømrerfaget, nemlig som tagtækker.

Forvirring om navne

Hvis Erik Bjergs idé skulle realiseres, ville det blive ”hen til kommoden og tilbaws igen”, for det er kun 15 år siden, at alubyggeruddannelsen blev skabt, som en del af tømreruddannelsen. Men allerede 10 år senere blev den nye uddannelse nedlagt og flyttet til Danmarks eneste erhvervsskole for glarmestre, EUC Nordvestsjælland i Audebo ved Holbæk.

Derefter hed det ”glarmester med speciale i alu” – men ikke så længe, for nu har uddannelsen igen skiftet navn, denne gang til ”alubygger”. Så måske er det ikke så underligt, at både arbejdsgivere og kommende lærlinge har lidt svært ved at finde ud af det.

For eksempel viser en søgning på Jobnet.dk, at der er et enkelt stillingsopslag som ”alutømrer”, tre opslag om en tømrer med erfaring inden for alu-montage og et par opslag, som annoncerer et ledigt job for en glarmester til montage af alufacader. Til gengæld giver en søgning efter ”alubygger” ingen resultater. Nul.

Vil man være lærling inden for faget, så bliver ledige lærepladser præsenteret på kampagnehjemmesiden Blivglarmester.dk: 14 ledige lærepladser på Sjælland, to på Fyn og otte i Jylland.

Emil Damholdt har gennemført det første år som alubyggerlærling hos Eiler Thomsen Alufacader. Han var glad for skoleopholdet og lærerne, men køreturen til Holbæk var lang. Afstanden til skolen gør det svært at finde lærlinge, lyder det fra Holstebro-firmaet. Foto: Thomas Maxe

Ny kampagne på vej

Uanset manglen på lærlinge, så ligger det dog fast, at uddannelsen også fremover kun bliver ét sted i Danmark, lyder det fra sekretær i Glarmesterfagets Faglige Udvalg, Poul Henrik Madelund.

- Det er en problematik, som har været oppe før. Alle erhvervsskoler har mulighed for at byde ind på uddannelsen, men man skal kunne samle et vist antal elever for at kunne sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø. Og så skal der investeres i dyre maskiner for at kunne forestå undervisningen, forklarer han.

Det kan naturligvis være en udfordring for lærlinge, som har familie og børn, at de skal være væk hjemmefra under skoleophold, men man skal ikke forvente, at det bliver anderledes efter uddannelsen. For eksempel udfører Holstebro-firmaet Eiler Thomsen cirka 80 procent af sine montageopgaver i Hovedstadsområdet.

- De fleste alubyggere rejser rundt i hele Danmark, så det er egentlig også en fordel, at man kan kigger efter lærlinge, som ikke lider af hjemve, siger Poul Henrik Madelund.

Når det er sagt, så er han og kollegerne smerteligt bevidst om, at det er svært at finde lærlinge. Og det skal der gøres noget ved.

- Efter nytår bliver der iværksat en ny kampagne for at rekruttere elever, også til alubygger-uddannelsen. Men vi har samme problem som andre brancher: For 20 år siden valgte 30 procent af en ungdomsårgang en erhvervsfaglig uddannelse, men i dag er det kun 19 procent. Det er ikke længere som i gamle dage, hvor en far eller onkel tog en ung mand under armen og gik ned til den lokale håndværker for at spørge efter en læreplads. Derfor må virksomhederne begynde at indstille sig på, at de skal bruge penge på at rekruttere, også elever, siger Poul Henrik Madelund.

Glarmestrenes Fagudvalg har fået 300.000 kroner fra AUB-puljen til kampagnen. AUB er ”Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag”, som alle virksomheder med lønnede medarbejdere indbetaler til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pinkode-lurer stjal 13.000 kroner

Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce