Annonce
Ringkøbing

Alt ved det gode i Sommerlyst: 14 bådejere på venteliste

2019 var et godt år for Sommerlyst. Der er bådejere på ventliste til en plads, og foreningens kassebeholdning er på 63.703 kr. Arkivfoto: Jørgen Kirk

RINGKØBING: 2019 var et godt år for Engforeningen Sommerlyst i Ringkøbing. De 124 bådpladser er alle i brug - og 14 bådejere er på venteliste til en plads. Det nye klubhus er betalt, og foreningens kasse-beholdning er 63.703 kr.

Knap 60 deltog i generalforsamlingen, hvor formanden, Martin Sandgrav, orienterede om aktiviteterne i foreningens 151. år og henviste til Sommerlysts hjemmeside på internettet, hvor man kan orientere sig om stort og småt - og evt. melde sig som hjælper ved de traditionelle opgaver hen over sæsonen. I sommeren 2020 skal klubhuset males, og inderhavnen skal renses for mudder.

Kassereren, Karsten Haakonsen, gennemgik regnskabet for 2019, hvor indtægterne var 263.344 kr. og udgifterne 195.754 kr. Efter fratræk af overført underskud på 3887 kr. fra 2018 sluttede regnskabet med kasse-beholdningen på 67.703 kr., hvilket også er foreningens egenkapital.

Martin Sandgrav blev genvalgt som formand, og Jens Sundgaard genvalgtes til bestyrelsen, mens Henrik Stenderup nyvalgtes i stedet for Flemming Barbesgaard, som ikke ønskede genvalg.

Under eventuelt førtes en længere debat om det store million-projekt i natur-området langs den østlige side af Vonå, hvor der bl.a. skal etableres en træk-færge over åen til Gl. Sommerlyst ved den vestlige side.

Efter generalforsamlingen blev der serveret gule ærter og ostemadder, så ingen gik sultne hjem fra årets generalforsamling i Sommerlyst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce