Danmark

Alt for store forskelle i sundhedsvæsenet i dag

Hans Chr. Rohde

Sundhedsreform: Jeg tror, vi er mange som med forargelse og bekymring har læst om det svigt, som kræftsyge kvinder er blevet udsat for på Ringsted Sygehus. Den første tanke er, at sådan noget sker ikke i Danmark med vores sygehusvæsen, som mange lande betragter som et af verdens bedste, Men når man gennem en periode har set ikke blot denne sag, men mange flere komme frem i lyset, begynder man virkelig at blive bekymret for om vores sundhedssystem er på højde med nutidens krav.

I dag bruger vi flere penge på sundhed end nogensinde før, så det er vanskeligt at hævde, at det er det eneste problem, vores sundhedsvæsen står med. En del af kritikken af det danske sundhedsvæsen er, at organisationen af opgaverne på sygehusene er for ringe, og at forskellene mellem de fem regioner er for store- et par eksempler:

I Region Hovedstaden blev kun 56 pct. af børn og unge i psykiatrien udredt til tiden. Til sammenligning er det hele 97 pct. i Region Nordjylland.

I Region Syddanmark venter patienterne i gennemsnit 10 dage længere på en operation, end man gør i Region Midtjylland.

Der er brug for et sammenhængende sundhedsvæsen med stærkere patientrettigheder og mindre forskelle i behandlingen på tværs af Danmark. Der er absolut et behov for at lave en ny struktur for sundhedsvæsenet og ruste det til at håndtere det stigende pres nu og i fremtiden.

Beklageligt, at Mette Frederiksen ikke ønsker, at de forskelle, som ses i patientbehandlingen mellem de fem regione,r skal løses. Hun sagde til netmediet Altinget 16. januar:"At regeringen vil nedlægge regionsrådene, virker ærligt talt mere som en slags parterapi for blå blok end et reelt ønske om løse udfordringerne i sundhedsvæsenet".

Det, vi har oplevet i region Sjælland, vil fortsætte med at ske, hvis den passivitet og mangel på fremsyn som Mette Frederiksen repræsenterer, kommer til at lede landet. Danmark har brug for en ny sundhedsmodel med klare minimumskrav for, hvor god behandlingen skal være i hele landet.

0/0
Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev dræbt af en spritbilist: Hep videre i himlen, Camilla

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

Nysgerrige strømmede til, og trafikken brød sammen

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Han skrev de sidste ord, Kim Larsen indspillede

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere. Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Virkeligheden er altings prøve, Wassim Hallal

Danmark

Nye tal: Indvandringen bliver billigere, men koster stadig 30 milliarder kroner årligt

Danmark

Claus og Heidis datter blev kørt ned: Familien gemmer på et ulæst brev fra spritbilisten