Annonce
Videbæk

Alt for mange regneark og konfrontationer: Viceborgmester overvejede at droppe politik

Det er kontrastfuldt at være kommunalpolitiker. Måske derfor kan tvivlen snige sig ind, som det skete for viceborgmester Søren Elbæk (S). Arkivfoto: Christer Holte
Søren Elbæk (S) var i efteråret tæt på at forlade jobbet som viceborgmester, da han en eftermiddag blev ramt af en dyb tvivl om, hvorvidt hans arbejde overhovedet gav værdi.

Spjald: Det føltes som om, han var ved at drukne i møder.

Og regneark, og diagrammer. Samtidig flød kommentarfeltet på Facebook over med dét, der for den socialdemokratiske viceborgmester Søren Elbæk føltes som en urimelig nedgørelse. Han blev kaldt ’uhæderlig’. Og selv om han savnede samtaler med de mennesker, som politik handler om, så orkede han ikke konfrontationen med vælgerne hen over køledisken.

Tilsammen fik det ham seriøst til at overveje helt at droppe politik.

Tanken slog ned i ham på Rådhusets parkeringsplads en dag i efteråret, fortæller han i en kronik i dagens udgave af Dagbladet.

”Jeg mærker fejheden som en knude i maven. Forlade politik – midt i en periode. Det strider mode alle de politiske værdier, jeg har belært mine børn om”, skriver han.

Hvad var det præcist, der fik dig til at overveje at trække stikket?

- Jeg blev ramt af en dyb tvivl. Gav mit politiske arbejde overhovedet mening, skabte det nogen som helst værdi? Jeg tror ikke, jeg er den eneste, som har oplevet det. Men det er sjældent noget, jeg har snakket med mine politiske kolleger om, fortæller Søren Elbæk i dag.

Derfor nævnte han heller ikke noget om sit møde med den mentale mur og de overvejelser, det udløste, da borgmester Hans Østergaard (V) i det samme ringede for at diskutere en sag.

I dag er Søren Elbæk glad for, at han blev. Midtvejs i byrådsperioden har han for længst genvundet lysten til det politiske arbejde og troen på, at man som kommunalpolitiker kan gøre en forskel.

- Det gjorde jeg faktisk kort efter mine tanker på parkeringspladsen. Da jeg skulle købe ind til aftensmaden, fortæller han.

Ved køledisken mødte han en herre, han ikke kendte, som bare lige ville rose det politiske arbejde og fortælle, at han var glad for at bo i kommunen.

- Det virkede meget stærkt på mig. For mig handler politik om mødet med mennesker, og mødet i Kvickly blev meget vigtigt for mig den dag, siger Søren Elbæk.

Læs hele viceborgmesterens kronik i Dagbladet om den dag, han blev ramt af tvivl om meningsløshed og det kontrastfylde job som kommunalpolitiker.

Annonce

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, som har oplevet det. Men det er sjældent noget, jeg har snakket med mine politiske kolleger om.

Søren Elbæk, Viceborgmester

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce