Annonce
Erhverv

Alm. Brand fyrer topchef gennem 18 år

Finansselskabet vil styrke udviklingen på tre hovedområder. Det skal være med en ny mand i spidsen.

Bestyrelsen i Alm. Brand A/S skiller sig af med selskabets administrerende direktør, Søren Boe Mortensen. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.

Søren Boe Mortensen har været topchef i selskabet siden 2001. Bestyrelsens beslutning er begrundet i "strategiske drøftelser", som det hedder i meddelelsen.

- Virksomhedens samlede udvikling inden for de tre forretningsområder forsikring, pension og bank har behov for et styrket strategisk fokus, lyder det i meddelelsen, der fortsætter:

- En opgave, bestyrelsen nu har valgt skal lægges i hænderne på en ny topchef.

Bestyrelsesformand Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen understreger, at Søren Boe Mortensen har gjort sit arbejde godt i alle sine 18 år i spidsen for virksomheden.

Beslutningen om at erstatte ham på posten er truffet ud fra et ønske om fornyelse.

- Søren Boe Mortensen har gennem årene ydet en betydelig indsats for Alm. Brand A/S - en indsats, der er al mulig grund til at takke ham for.

- Skiftet skal ikke ses som en kritik af Søren Boe Mortensen, men som et signal om en påkrævet fornyelse, siger udtaler Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen.

Bestyrelsen har nu indledt jagten på en nye topchef. I mellemtiden vil folk fra ledelseslaget lige under den administrerende direktør varetage opgaven.

- Det betyder, at perioden frem til, at en ny topchef er på plads, ikke bør blive påvirket af ledelsesskiftet i nævneværdigt omfang, siger han.

Bestyrelsen har således valgt at konstituere selskabets økonomidirektør, Rasmus Werner Nielsen, som midlertidig topchef.

Alm. Brand A/S vil 5. november offentliggøre regnskab for tredje kvartal 2019. Ifølge bestyrelsen vil ændringen i direktionen ikke påvirke selskabets forventninger til regnskabet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce