Annonce
Skjern

Alle har knoklet: Det lykkedes at komme i mål med ny FGU-uddannelse i Skjern

Noget af det første, der skal gøres, er at få ajourført protokollen, og her er det Poul Pedersen, der råber alle de nye elever op. Foto: Christian Baadsgaard
Nok er pladsen trang i den tidligere produktionsskole i Skjern, men mandag kunne den nye FGU-uddannelse byde velkommen til 70 elever. I løbet af de kommende år skal skolen finde nye lokaler.

SKJERN: Nationalsangen blev valgt som fællessang. For som konstitueret skoleleder Stine Aaen Dürr sagde til de 70 nye elever på FGU i Skjern, da hun bød velkommen til første skoledag: Det er en historisk dag!

Nu er nationalsangen også det, som indleder landskampe, og uden sammenligning i øvrigt, så har det krævet enorm træning at nå til den første holdopstilling. Da sommerferien gik i gang, lukkede produktionsskolen i Skjern ned, og er nu genopstået som FGU Skjern. FGU står for Forberedende Grunduddannelse. Tre linjer, som eleverne skal vælge mellem og mere vægt på de boglige fag. Det er en omstilling, som man ikke bare gør fra den ene dag til den anden.

- Alle er spændt op, for de har haft travlt, men jeg synes at det er et rigtigt fint resultat, siger Stine Aaen Dürr.

Der er mange lavpraktiske ting, der skal gå op, når en ny uddannelse skal i gang. Alle IT-systemer skulle udskiftes, og bare en lille detalje som at have nok stole, er en ting som skal være helt på plads. Og netop pladsen er en anden udfordring. FGU bor i produktionsskolens lokaler på Jernvej, og der er noget trangt med så mange elever samlet på et sted. Det har krævet, at der skal stilles en pavillon op på skolen, så der kan være klasseundervisning.

- Vi håber på at kunne bygge nyt hurtigst muligt, siger Stine Aaen Dürr.

At finde nye lokaler er en opgave, der er lagt i hænderne på produktionsskolens tidligere forstander Peder Sørensen. Det er ham, der koordinerer alt det praktiske, så det kommer til at fungere bedst muligt, og Peder Sørensen vurderer, at der vil gå et par år, inden skolens elever kan flytte i andre lokaler.

Annonce
FGU kombinerer VUCs boglige fag med den traditionelle værkstedspædagogik fra produktionsskolen. I træværkstedet er lærer Leif Lykke i gang med at fortælle eleverne, hvad der venter i undervisningen. Foto: Christian Baadsgaard

Flere på lærerværelset

FGU henvender sig til unge under 25 år, der af forskellige årsager ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer to år, og den skal hjælpe den unge videre til enten en ungdomsuddannelse eller i job. Tidligere var de unge enten kommet på produktionsskole eller VUC. Nu skal de samme sted hen, og således er der både en boglig linie og en praktisk linie, foruden EGU, der har sin hovedvægt på praktikken. Grundideen er at produktionsskolens værkstedspædagogik skal kombineres med almenundervisningen fra VUC.

Konkret har det betydet, at hvor der på lærerværelset tidligere var seks medarbejdere, er der nu 14.

- Her sætter vi to målgrupper sammen, som hidtil har været adskilte. Det stiller nye krav til lærerne. Vores lærere har forskellige styrker, og det er rigtig godt, siger Stine Aaen Dürr.

18-årige Juliette Lykke Jagd fra Hemmet gik på produktionsskolen sidste år. Nu er hun elev på FGU, og skal have en læreplads. Det bliver i køkkenet på FGU, hvor hun skal kokkerere under den nye uddannelse.

- Det var dejligt sidste år, for der var ikke så mange. Nu er der mange, og det skal man lige vænne sig til. Det er en stor mundfuld, siger Juliette Lykke Jagd.

FGU Skjern er en del af FGU Midt-Vest, som er et samarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. I alt begyndte 300 på den nye uddannelse hos FGU Midt-Vest mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce