Annonce
Skjern

Alle har knoklet: Det lykkedes at komme i mål med ny FGU-uddannelse i Skjern

Noget af det første, der skal gøres, er at få ajourført protokollen, og her er det Poul Pedersen, der råber alle de nye elever op. Foto: Christian Baadsgaard
Nok er pladsen trang i den tidligere produktionsskole i Skjern, men mandag kunne den nye FGU-uddannelse byde velkommen til 70 elever. I løbet af de kommende år skal skolen finde nye lokaler.

SKJERN: Nationalsangen blev valgt som fællessang. For som konstitueret skoleleder Stine Aaen Dürr sagde til de 70 nye elever på FGU i Skjern, da hun bød velkommen til første skoledag: Det er en historisk dag!

Nu er nationalsangen også det, som indleder landskampe, og uden sammenligning i øvrigt, så har det krævet enorm træning at nå til den første holdopstilling. Da sommerferien gik i gang, lukkede produktionsskolen i Skjern ned, og er nu genopstået som FGU Skjern. FGU står for Forberedende Grunduddannelse. Tre linjer, som eleverne skal vælge mellem og mere vægt på de boglige fag. Det er en omstilling, som man ikke bare gør fra den ene dag til den anden.

- Alle er spændt op, for de har haft travlt, men jeg synes at det er et rigtigt fint resultat, siger Stine Aaen Dürr.

Der er mange lavpraktiske ting, der skal gå op, når en ny uddannelse skal i gang. Alle IT-systemer skulle udskiftes, og bare en lille detalje som at have nok stole, er en ting som skal være helt på plads. Og netop pladsen er en anden udfordring. FGU bor i produktionsskolens lokaler på Jernvej, og der er noget trangt med så mange elever samlet på et sted. Det har krævet, at der skal stilles en pavillon op på skolen, så der kan være klasseundervisning.

- Vi håber på at kunne bygge nyt hurtigst muligt, siger Stine Aaen Dürr.

At finde nye lokaler er en opgave, der er lagt i hænderne på produktionsskolens tidligere forstander Peder Sørensen. Det er ham, der koordinerer alt det praktiske, så det kommer til at fungere bedst muligt, og Peder Sørensen vurderer, at der vil gå et par år, inden skolens elever kan flytte i andre lokaler.

Annonce
FGU kombinerer VUCs boglige fag med den traditionelle værkstedspædagogik fra produktionsskolen. I træværkstedet er lærer Leif Lykke i gang med at fortælle eleverne, hvad der venter i undervisningen. Foto: Christian Baadsgaard

Flere på lærerværelset

FGU henvender sig til unge under 25 år, der af forskellige årsager ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer to år, og den skal hjælpe den unge videre til enten en ungdomsuddannelse eller i job. Tidligere var de unge enten kommet på produktionsskole eller VUC. Nu skal de samme sted hen, og således er der både en boglig linie og en praktisk linie, foruden EGU, der har sin hovedvægt på praktikken. Grundideen er at produktionsskolens værkstedspædagogik skal kombineres med almenundervisningen fra VUC.

Konkret har det betydet, at hvor der på lærerværelset tidligere var seks medarbejdere, er der nu 14.

- Her sætter vi to målgrupper sammen, som hidtil har været adskilte. Det stiller nye krav til lærerne. Vores lærere har forskellige styrker, og det er rigtig godt, siger Stine Aaen Dürr.

18-årige Juliette Lykke Jagd fra Hemmet gik på produktionsskolen sidste år. Nu er hun elev på FGU, og skal have en læreplads. Det bliver i køkkenet på FGU, hvor hun skal kokkerere under den nye uddannelse.

- Det var dejligt sidste år, for der var ikke så mange. Nu er der mange, og det skal man lige vænne sig til. Det er en stor mundfuld, siger Juliette Lykke Jagd.

FGU Skjern er en del af FGU Midt-Vest, som er et samarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. I alt begyndte 300 på den nye uddannelse hos FGU Midt-Vest mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce