Skjern

Alle har knoklet: Det lykkedes at komme i mål med ny FGU-uddannelse i Skjern

Noget af det første, der skal gøres, er at få ajourført protokollen, og her er det Poul Pedersen, der råber alle de nye elever op. Foto: Christian Baadsgaard
Nok er pladsen trang i den tidligere produktionsskole i Skjern, men mandag kunne den nye FGU-uddannelse byde velkommen til 70 elever. I løbet af de kommende år skal skolen finde nye lokaler.

SKJERN: Nationalsangen blev valgt som fællessang. For som konstitueret skoleleder Stine Aaen Dürr sagde til de 70 nye elever på FGU i Skjern, da hun bød velkommen til første skoledag: Det er en historisk dag!

Nu er nationalsangen også det, som indleder landskampe, og uden sammenligning i øvrigt, så har det krævet enorm træning at nå til den første holdopstilling. Da sommerferien gik i gang, lukkede produktionsskolen i Skjern ned, og er nu genopstået som FGU Skjern. FGU står for Forberedende Grunduddannelse. Tre linjer, som eleverne skal vælge mellem og mere vægt på de boglige fag. Det er en omstilling, som man ikke bare gør fra den ene dag til den anden.

- Alle er spændt op, for de har haft travlt, men jeg synes at det er et rigtigt fint resultat, siger Stine Aaen Dürr.

Der er mange lavpraktiske ting, der skal gå op, når en ny uddannelse skal i gang. Alle IT-systemer skulle udskiftes, og bare en lille detalje som at have nok stole, er en ting som skal være helt på plads. Og netop pladsen er en anden udfordring. FGU bor i produktionsskolens lokaler på Jernvej, og der er noget trangt med så mange elever samlet på et sted. Det har krævet, at der skal stilles en pavillon op på skolen, så der kan være klasseundervisning.

- Vi håber på at kunne bygge nyt hurtigst muligt, siger Stine Aaen Dürr.

At finde nye lokaler er en opgave, der er lagt i hænderne på produktionsskolens tidligere forstander Peder Sørensen. Det er ham, der koordinerer alt det praktiske, så det kommer til at fungere bedst muligt, og Peder Sørensen vurderer, at der vil gå et par år, inden skolens elever kan flytte i andre lokaler.

FGU kombinerer VUCs boglige fag med den traditionelle værkstedspædagogik fra produktionsskolen. I træværkstedet er lærer Leif Lykke i gang med at fortælle eleverne, hvad der venter i undervisningen. Foto: Christian Baadsgaard

Flere på lærerværelset

FGU henvender sig til unge under 25 år, der af forskellige årsager ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer to år, og den skal hjælpe den unge videre til enten en ungdomsuddannelse eller i job. Tidligere var de unge enten kommet på produktionsskole eller VUC. Nu skal de samme sted hen, og således er der både en boglig linie og en praktisk linie, foruden EGU, der har sin hovedvægt på praktikken. Grundideen er at produktionsskolens værkstedspædagogik skal kombineres med almenundervisningen fra VUC.

Konkret har det betydet, at hvor der på lærerværelset tidligere var seks medarbejdere, er der nu 14.

- Her sætter vi to målgrupper sammen, som hidtil har været adskilte. Det stiller nye krav til lærerne. Vores lærere har forskellige styrker, og det er rigtig godt, siger Stine Aaen Dürr.

18-årige Juliette Lykke Jagd fra Hemmet gik på produktionsskolen sidste år. Nu er hun elev på FGU, og skal have en læreplads. Det bliver i køkkenet på FGU, hvor hun skal kokkerere under den nye uddannelse.

- Det var dejligt sidste år, for der var ikke så mange. Nu er der mange, og det skal man lige vænne sig til. Det er en stor mundfuld, siger Juliette Lykke Jagd.

FGU Skjern er en del af FGU Midt-Vest, som er et samarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. I alt begyndte 300 på den nye uddannelse hos FGU Midt-Vest mandag.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce