Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!

Lars Foged. Foto: John Randeris

Hvor hører jeg egentlig til? - kan man spørge sig selv om. Jeg husker en leg fra min skoletid, hvor man skrev hele sin adresse. Min var: Marken, Svenstrup J., Nordjylland, Danmark, Norden, Europa, Verden, Solsystemet, Universet. En sjov leg, men jo alligevel identitetsskabende. Min barndom i familien og det overskuelige Svenstrup har præget mig mest. Respekt for og accept af hinandens mærkværdigheder. Lad os tage den en gang til som 68 årig...

Jeg har familie med kone, børn og børnebørn. Forældre døde, vi sidder selv yderst på planken, søskende intakte - så godt som. Det er min absolutte basis. Et nabolag. En vennekreds. En bekendtskabskreds. Næste basis. Et lokalsamfund - og det er tilfældigvis Skjern. En stor kommune, Vestjylland, Danmark, Europa. Stopper det så der? Hov glemte vi Norden? Europa kom med! - Var det nu både Vesteuropa, Sydeuropa, hvad med Rusland? - De varme lande er jo noget lort, skrev Shu-bi-dua, og russerne er farlige. Afrika? Vi tør næsten ikke tænke videre end Middelhavet med det lækre blå hav. Gummibåde sydfra forstyrrer. Mellemøsten bløder, Afrika vokser. Jeg har ikke svaret. Jeg ved at en verdensorden i opbrud kalder på europæisk sammenhold OG dialog med verden.

Hjemkommet fra rejse til det klassiske Grækenland, demokratiets vugge for 2500 år siden, er tankerne sat i gang. Demokratiet varede 2-300 år. Så kom romerne og senere den mørke middelalder. Vi fik vores danske demokrati for 170 år siden, dog ikke for kvinder og folk, som ikke betalte skat, forstås! Det kom så for cirka 100 år siden. Kamp skal der til...

En stats og dets lederes legitimitet er blandt andet, at der skabes tryghed for dens borgere, og ledere sidder ikke længere end folkets tillid holder. Tænk på de gule veste - reaktionen på samtalen, der gik galt og i stå. Bemærk tendenser overalt i Europa på angst og usikkerhed, og at grupper af mennesker dæmoniseres. Vi kan havne i samme glidebane i Danmark.

Vi skal snart have valg - to valg endda. For et års tid siden havde vi et dramatisk lokalvalg, som forløstes i det muliges kunst, og bredt samarbejde er slet ikke så ringe endda! Godt, at vi ikke har valg i naboskabet og i familien. Som naboer og familie SKAL vi finde ud af at leve anstændigt med dem, vi er sammen. Det lykkes jo oftest med accept af, at vi kan mene og være forskellige, men dog leve sammen. Vi kan løse praktiske problemer, dele sorger og glæder og følge med i hinandens liv.

Man kan nødvendigvis ikke leve så intenst med en hel kommunes befolkning, endsige et lands, EU’s eller verdens - men vi har heldigvis siden 2. verdenskrig i Europa, først i vest og i Italien, så Spanien, Grækenland og Portugal, senere Østeuropa, stort set levet i demokratiske lande, hvor værdier har været de selvsamme som i familien og i naboskabet: Accept af forskellighed og arbejdet på fælles løsninger på fælles udfordringer. Så sent som i 1990’erne gik det helt galt på Balkan. Man dyrkede en fæl nationalisme, ville ikke freden og blandede religion og nationalisme i en giftig sjus!

Vi har altid et valg. Vi kan vælge efter tillid og ordentlighed. Ikke lade os overmande af angst, men sammen gå i front for fælles løsninger med respekt for de svageste og for mindretallenes rettigheder. Ingen af os slipper for at være verdensborger. Lidt verdensborger er man vel altid! Panda eller ej. Det vejr, vi trækker i Skjern, skabes af Golfstrøm og isbjerge, og heller ikke det system kører til evig tid, hvis ikke vi passer på.

Jeg er nabo, jeg er skjernbo - indvandret vestjyde på prøvetid. Jeg er dansker. Også europæer. Jeg elsker Europa med de mange forskellige folkeslag, landskaber og kulturer. Europa har kæmpet sine kampe, og den sidste verdenskrig sluttede blot fem år, før jeg blev født på en stak af Aalborg Amtstidende. Tankevækkende. Fred og demokrati er ikke en given ting.

Jeg har truffet mit valg. Jeg hører til mange steder. Jeg stemmer for samarbejde i familien, i naboskabet, i Danmark og i Europa. Verden er så stor så stor, Lasse, Lasse lille, meget større end du tror…., så jeg ved snart ikke med verden, men jeg tror faktisk, jeg stemmer mod verdens undergang. Vi skal leve sammen. Vi skal finde løsninger. Vi skal passe på hinanden.

Gode valg ønskes, hvor end du hører til!

Jeg tror faktisk, jeg stemmer mod verdens undergang. Vi skal leve sammen. Vi skal finde løsninger. Vi skal passe på hinanden.
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Leder For abonnenter

Turismevækst trues af mangel på hænder

Vi har et kæmpestort problem her i Naturens Rige: Vi mangler hænder! På en vis måde er vi blevet et offer for vores egen succes. Det går jo godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er gang i erhvervslivet, og har været det længe. Arbejdsløsheden er helt i bund, og det er nemt at få et job. Niels Hausgaard-vendingen, "der er altid arbejde til dem, der vil arbejde", er tæt på at være socialrealisme, ikke satire. I alt fald hvis man taler med bagere, købmænd, campingpladsejere og andre i sommerlandet. De får kun få eller måske endda slet ingen ansøgninger, når de slår stillinger op. Det er et problem. Et kæmpestort problem. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, snarere tvært imod. I Dagbladet i dag sætter vi fokus på problemerne for den del af erhvervslivet, der er afhængigt af turismen. Allerede nu er det svært at finde medarbejdere. I de kommende år bliver det stensikkert bare værre: - Vi regner med en vækst i turismen på omkring 50 procent frem mod 2025. Det betyder, at der skal ansættes 1500 flere i turisterhvervene. Nogle vil være på fuld tid, mens andre vil være deltids- og ungarbejdere, siger direktør Søren Lydig, Ringkøbing Fjord Turisme. 1500 flere medarbejdere på fem-seks år! På et tidspunkt, hvor der er registreret omkring 800 arbejdsløse i kommunen! Alene det kommende feriecenter Lalandia i Søndervig og oplevelsescentret Naturkraft skal tilsammen bruge hundredvis af ansatte. Det bliver svært. Især da turismeerhvervet er kendetegnet ved sæsonbetonet arbejde på ofte skæve arbejdstider og - det kommer vi næppe heller uden om - til lønninger, der har svært ved at konkurrere med en række andre brancher. - Det er noget lort, siger Bjarne Nielsen, fiskehandler på havnen i Ringkøbing. Og så kort kan det vel egentlig siges. For selv om Ringkøbing-Skjern har udsigt til kolossal vækst i turismen, hvordan skal potentialet så kunne realiseres, hvis ikke den nødvendige arbejdskraft er til rådighed? Direktør i Erhvervsrådet Hans Jørn Mikkelsen mener, at man bør begynde med at få aktiveret de ledige, vi har i kommunen - også dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer om ugen. Men som tallene viser, er det slet ikke nok, selv om man så fik aktiveret dem alle. Der skal mere til. Inden for turistbranchen snakker man om, hvordan man kan gøre det attraktivt for unge at tage arbejde i vort område i højsæsonen. Man vil lokke dem med, at de jo kan surfe, fiske og have sjov i fritiden og holde sommerferie, samtidig med at de tjener nogle penge. Om det lader sig gøre, er ikke til at sige. Men noget må der gøres. Vi må lægge vore vestjyske hjerner i blød og eventuelt søge assistance ude fra. Ellers mister vi en gylden mulighed for at styrke en branche i voldsom vækst. Og det vil virkelig være et problem...