Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!

Lars Foged. Foto: John Randeris

Hvor hører jeg egentlig til? - kan man spørge sig selv om. Jeg husker en leg fra min skoletid, hvor man skrev hele sin adresse. Min var: Marken, Svenstrup J., Nordjylland, Danmark, Norden, Europa, Verden, Solsystemet, Universet. En sjov leg, men jo alligevel identitetsskabende. Min barndom i familien og det overskuelige Svenstrup har præget mig mest. Respekt for og accept af hinandens mærkværdigheder. Lad os tage den en gang til som 68 årig...

Jeg har familie med kone, børn og børnebørn. Forældre døde, vi sidder selv yderst på planken, søskende intakte - så godt som. Det er min absolutte basis. Et nabolag. En vennekreds. En bekendtskabskreds. Næste basis. Et lokalsamfund - og det er tilfældigvis Skjern. En stor kommune, Vestjylland, Danmark, Europa. Stopper det så der? Hov glemte vi Norden? Europa kom med! - Var det nu både Vesteuropa, Sydeuropa, hvad med Rusland? - De varme lande er jo noget lort, skrev Shu-bi-dua, og russerne er farlige. Afrika? Vi tør næsten ikke tænke videre end Middelhavet med det lækre blå hav. Gummibåde sydfra forstyrrer. Mellemøsten bløder, Afrika vokser. Jeg har ikke svaret. Jeg ved at en verdensorden i opbrud kalder på europæisk sammenhold OG dialog med verden.

Hjemkommet fra rejse til det klassiske Grækenland, demokratiets vugge for 2500 år siden, er tankerne sat i gang. Demokratiet varede 2-300 år. Så kom romerne og senere den mørke middelalder. Vi fik vores danske demokrati for 170 år siden, dog ikke for kvinder og folk, som ikke betalte skat, forstås! Det kom så for cirka 100 år siden. Kamp skal der til...

En stats og dets lederes legitimitet er blandt andet, at der skabes tryghed for dens borgere, og ledere sidder ikke længere end folkets tillid holder. Tænk på de gule veste - reaktionen på samtalen, der gik galt og i stå. Bemærk tendenser overalt i Europa på angst og usikkerhed, og at grupper af mennesker dæmoniseres. Vi kan havne i samme glidebane i Danmark.

Vi skal snart have valg - to valg endda. For et års tid siden havde vi et dramatisk lokalvalg, som forløstes i det muliges kunst, og bredt samarbejde er slet ikke så ringe endda! Godt, at vi ikke har valg i naboskabet og i familien. Som naboer og familie SKAL vi finde ud af at leve anstændigt med dem, vi er sammen. Det lykkes jo oftest med accept af, at vi kan mene og være forskellige, men dog leve sammen. Vi kan løse praktiske problemer, dele sorger og glæder og følge med i hinandens liv.

Man kan nødvendigvis ikke leve så intenst med en hel kommunes befolkning, endsige et lands, EU’s eller verdens - men vi har heldigvis siden 2. verdenskrig i Europa, først i vest og i Italien, så Spanien, Grækenland og Portugal, senere Østeuropa, stort set levet i demokratiske lande, hvor værdier har været de selvsamme som i familien og i naboskabet: Accept af forskellighed og arbejdet på fælles løsninger på fælles udfordringer. Så sent som i 1990’erne gik det helt galt på Balkan. Man dyrkede en fæl nationalisme, ville ikke freden og blandede religion og nationalisme i en giftig sjus!

Vi har altid et valg. Vi kan vælge efter tillid og ordentlighed. Ikke lade os overmande af angst, men sammen gå i front for fælles løsninger med respekt for de svageste og for mindretallenes rettigheder. Ingen af os slipper for at være verdensborger. Lidt verdensborger er man vel altid! Panda eller ej. Det vejr, vi trækker i Skjern, skabes af Golfstrøm og isbjerge, og heller ikke det system kører til evig tid, hvis ikke vi passer på.

Jeg er nabo, jeg er skjernbo - indvandret vestjyde på prøvetid. Jeg er dansker. Også europæer. Jeg elsker Europa med de mange forskellige folkeslag, landskaber og kulturer. Europa har kæmpet sine kampe, og den sidste verdenskrig sluttede blot fem år, før jeg blev født på en stak af Aalborg Amtstidende. Tankevækkende. Fred og demokrati er ikke en given ting.

Jeg har truffet mit valg. Jeg hører til mange steder. Jeg stemmer for samarbejde i familien, i naboskabet, i Danmark og i Europa. Verden er så stor så stor, Lasse, Lasse lille, meget større end du tror…., så jeg ved snart ikke med verden, men jeg tror faktisk, jeg stemmer mod verdens undergang. Vi skal leve sammen. Vi skal finde løsninger. Vi skal passe på hinanden.

Gode valg ønskes, hvor end du hører til!

Jeg tror faktisk, jeg stemmer mod verdens undergang. Vi skal leve sammen. Vi skal finde løsninger. Vi skal passe på hinanden.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce