Annonce
Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!

Lars Foged. Foto: John Randeris

Hvor hører jeg egentlig til? - kan man spørge sig selv om. Jeg husker en leg fra min skoletid, hvor man skrev hele sin adresse. Min var: Marken, Svenstrup J., Nordjylland, Danmark, Norden, Europa, Verden, Solsystemet, Universet. En sjov leg, men jo alligevel identitetsskabende. Min barndom i familien og det overskuelige Svenstrup har præget mig mest. Respekt for og accept af hinandens mærkværdigheder. Lad os tage den en gang til som 68 årig...

Jeg har familie med kone, børn og børnebørn. Forældre døde, vi sidder selv yderst på planken, søskende intakte - så godt som. Det er min absolutte basis. Et nabolag. En vennekreds. En bekendtskabskreds. Næste basis. Et lokalsamfund - og det er tilfældigvis Skjern. En stor kommune, Vestjylland, Danmark, Europa. Stopper det så der? Hov glemte vi Norden? Europa kom med! - Var det nu både Vesteuropa, Sydeuropa, hvad med Rusland? - De varme lande er jo noget lort, skrev Shu-bi-dua, og russerne er farlige. Afrika? Vi tør næsten ikke tænke videre end Middelhavet med det lækre blå hav. Gummibåde sydfra forstyrrer. Mellemøsten bløder, Afrika vokser. Jeg har ikke svaret. Jeg ved at en verdensorden i opbrud kalder på europæisk sammenhold OG dialog med verden.

Hjemkommet fra rejse til det klassiske Grækenland, demokratiets vugge for 2500 år siden, er tankerne sat i gang. Demokratiet varede 2-300 år. Så kom romerne og senere den mørke middelalder. Vi fik vores danske demokrati for 170 år siden, dog ikke for kvinder og folk, som ikke betalte skat, forstås! Det kom så for cirka 100 år siden. Kamp skal der til...

En stats og dets lederes legitimitet er blandt andet, at der skabes tryghed for dens borgere, og ledere sidder ikke længere end folkets tillid holder. Tænk på de gule veste - reaktionen på samtalen, der gik galt og i stå. Bemærk tendenser overalt i Europa på angst og usikkerhed, og at grupper af mennesker dæmoniseres. Vi kan havne i samme glidebane i Danmark.

Vi skal snart have valg - to valg endda. For et års tid siden havde vi et dramatisk lokalvalg, som forløstes i det muliges kunst, og bredt samarbejde er slet ikke så ringe endda! Godt, at vi ikke har valg i naboskabet og i familien. Som naboer og familie SKAL vi finde ud af at leve anstændigt med dem, vi er sammen. Det lykkes jo oftest med accept af, at vi kan mene og være forskellige, men dog leve sammen. Vi kan løse praktiske problemer, dele sorger og glæder og følge med i hinandens liv.

Man kan nødvendigvis ikke leve så intenst med en hel kommunes befolkning, endsige et lands, EU’s eller verdens - men vi har heldigvis siden 2. verdenskrig i Europa, først i vest og i Italien, så Spanien, Grækenland og Portugal, senere Østeuropa, stort set levet i demokratiske lande, hvor værdier har været de selvsamme som i familien og i naboskabet: Accept af forskellighed og arbejdet på fælles løsninger på fælles udfordringer. Så sent som i 1990’erne gik det helt galt på Balkan. Man dyrkede en fæl nationalisme, ville ikke freden og blandede religion og nationalisme i en giftig sjus!

Vi har altid et valg. Vi kan vælge efter tillid og ordentlighed. Ikke lade os overmande af angst, men sammen gå i front for fælles løsninger med respekt for de svageste og for mindretallenes rettigheder. Ingen af os slipper for at være verdensborger. Lidt verdensborger er man vel altid! Panda eller ej. Det vejr, vi trækker i Skjern, skabes af Golfstrøm og isbjerge, og heller ikke det system kører til evig tid, hvis ikke vi passer på.

Jeg er nabo, jeg er skjernbo - indvandret vestjyde på prøvetid. Jeg er dansker. Også europæer. Jeg elsker Europa med de mange forskellige folkeslag, landskaber og kulturer. Europa har kæmpet sine kampe, og den sidste verdenskrig sluttede blot fem år, før jeg blev født på en stak af Aalborg Amtstidende. Tankevækkende. Fred og demokrati er ikke en given ting.

Jeg har truffet mit valg. Jeg hører til mange steder. Jeg stemmer for samarbejde i familien, i naboskabet, i Danmark og i Europa. Verden er så stor så stor, Lasse, Lasse lille, meget større end du tror…., så jeg ved snart ikke med verden, men jeg tror faktisk, jeg stemmer mod verdens undergang. Vi skal leve sammen. Vi skal finde løsninger. Vi skal passe på hinanden.

Gode valg ønskes, hvor end du hører til!

Jeg tror faktisk, jeg stemmer mod verdens undergang. Vi skal leve sammen. Vi skal finde løsninger. Vi skal passe på hinanden.
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce