Annonce
Danmark

Alkohol og trafik er en livsfarlig cocktail: Hver fjerde af os kender til spritkørsel

Pust, pust, pust. 32 døde, og 364 kom sidste år til skade ved spritulykker i trafikken. Politiet og Sikker Trafik sætter nu ind mod spritbilisme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Organisationer indleder en kampagne mod spirituskørsel, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer.

Trafik: Hver fjerde af os har en del på samvittigheden: Vi kender én, som jævnligt kører spritkørsel. Det fremgår af en ny undersøgelse, Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund offentliggør fredag.

I betragtning af at spritulykker sidste år kostede 32 mennesker livet og 364 tilskadekomne, er det noget, der bekymrer. De to organisationer indleder en kampagne, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer

- Nogle politikredse og kommuner har gode erfaringer med at opsøge folk, man mistænker for at køre spritkørsel, for at få dem i behandling og sikre, at de ikke bliver ved med at køre påvirkede i trafikken til fare for dem selv og andre. Det viser med al tydelighed, at det nytter at blande sig og gribe ind. Det er noget, vi alle kan lade os inspirere af, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Her fremgår det også, at spritkørsel ikke afhænger af bilisternes placering på den sociale rangliste, og at spritbilister deler sig i tre kategorier: Nogle kører helt bevidst med sprit i blodet, andre er i tvivl, men tager chancen, og så er der dem, der har et decideret alkolholmisbrug.

Den sidste gruppes kendetegn, hvis man skulle være i tvivl, kan studeres nærmere på Alkohol & Samfunds hjemmeside, og dem vil man også gerne have inddæmmet og væk fra rattet.

- Generelt er vi berøringsangste over for at gribe ind, hvis vi oplever, at nogle tæt på os drikker for meget. Men der er en enighed om, at spritkørsel er helt uacceptabelt. Derfor oplever vi også, at pårørende ringer ind og egentlig har været bekymrede for en af deres nærmestes alkoholvaner i nogen tid, men at de først for alvor griber ind, når han eller hun sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, lyder det fra Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen.

Annonce

Kender du en spritbilist?

24 procent af de adspurgte kender en i sin omgangskreds, som man tror eller ved jævnligt kører spritkørsel, fremgår af undersøgelse fra Epinion juni 2019. 1202 personer medvirkede. Svarene på det direkte spørgsmål til kendskab fordeler sig således:

- Ja, en i mit lokalområde/boligområde: 8 procent.

- Ja, en fra min familie: 7 procent.

- Ja, en ven: 5 procent.

- Ja, en anden: 4 procent.

- Ja, en kollega: 4 procent.

- Nej: 76 procent.

Fire gode råd

Foreningen Alkohol & Samfund giver disse fire råd, hvis man står du over for en person, der er påvirket og på vej ud til sin bil:

1 Begynd med stille og roligt at sige, at du er bekymret for, at han eller hun vil køre.

2 Fortæl, at du oplever, at han eller hun har drukket for meget til at køre.

3 Tilbyd et alternativ - for eksempel, at du selv kører ham/hende hjem, eller at du ringer efter en taxa.

4 Hvis han eller hun insisterer på at køre, kan det være nødvendigt at tage nøglerne eller fortælle, at du bliver nødt til at ringe til politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce