Annonce
Sport

Algeriet er i semifinalen efter straffesparkdrama

Suhaib Salem/Reuters
Algeriet måtte via straffesparkskonkurrence, før sejren over Elfenbenskysten i Africa Cup of Nations var i hus

Der var neglebidderi i Algeriet torsdag aften.

Landets fodboldlandshold var foran 1-0, brændte et straffespark i ordinær spilletid og måtte ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, før de kunne juble over sejren i kvartfinalen ved Africa Cup of Nations.

Det gik ud over Elfenbenskysten, der må forlade turneringen inden semifinalerne, som Algeriet i stedet har booket billet til.

Algerierne kom foran efter 20 minutters spil på en scoring af midtbanespilleren Sofiane Feghouli, der til dagligt spiller i Galatasaray.

I anden halvleg kunne Aston Villa-spilleren Jonathan Kodjia så udligne. Inden da havde Algeriets Baghdad Bounedjah brændt et straffespark, som han skød på overliggeren.

Ingen af holdene formåede at score mere i ordinær eller forlænget spilletid.

I straffesparkskonkurrencen var der også drama til det sidste. Elfenbenskysten brændte sit tredje forsøg, og dermed kunne Youcef Belaili sikre triumfen på Algeriets sidste spark, men brændte.

Til sidst blev målmand Rais M'Bolhi i stedet helten for Algeriet, da han reddede det sidste forsøg fra Elfenbenskystens Serey Die.

Algeriet skal møde Nigeria i semifinalen søndag.

I torsdagens anden kvartfinale vandt Tunesien med 3-0 over turneringens helt store overraskelse, Madagascar.

Men kvartfinalen blev altså endestationen for sensationsholdet, der på vejen blandt andet har slået DRCongo og Nigeria.

Tunesien møder Senegal i den anden semifinale søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce