Annonce
Sport

Alaphilippe knækkede: Jeg forventede at tabe tid

Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Det overraskede ikke indehaveren af den gule trøje, at han søndag tabte tid til sine nærmeste konkurrenter.

Endelig.

Sådan tænkte Julian Alaphilippes nærmeste konkurrenter formentlig søndag, da franskmanden efter et indtil videre imponerende Tour de France viste svaghedstegn og tabte tid.

Quick-Step-rytteren knækkede kort før mål på Prat d'Albis-stigningen og mistede blandt andet 1 minut og 16 sekunder til Thibaut Pinot, 58 sekunder til Egan Bernal og 27 sekunder til Geraint Thomas.

Men tidstabet overrasker ikke Alaphilippe, der stadig vil være at finde i den gule trøje, når feltet igen tirsdag ruller ud på de franske landeveje.

- Vi vidste, det ville blive en hård dag. Jeg betalte for det, jeg tidligere har ydet, i finalen. Jeg forventede at tabe lidt tid i dag.

- Jeg er glad for stadig at have den gule trøje. Jeg gjorde mit bedste for at kæmpe og beholde føringen. Drømmen lever videre. Jeg har aldrig været favorit, og vi har stadig det hårdeste foran os, siger franskmanden på Tourens hjemmeside.

Søndagens etape blev vundet af Mitchelton-Scott-rytteren Simon Yates, der tog sin anden sejr på fire dage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce