Ringkøbing-Skjern

Akutpladser lukker på Egvad Plejehjem: Samles i Ringkøbing

Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing står nu for alle akutpladser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Så nu får familie og venner i den sydlige del af kommunen længere vej til at besøge deres syge pårørende. I første omgang skal det være sådan indtil udgangen af august. Foto: Mads Dalegaard
Egvad Plejehjem har længe bøvlet med at finde sygeplejersker til at dække akutpladser 24 timer i døgnet. Nu bliver akutfunktionen samlet – i første omgang i Ringkøbing.

RINGKØBING-SKJERN: Sygeplejersker er en mangelvare, og det rammer nu de akutte plejehjemspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Frem til midten af april havde Egvad Plejehjem op mod 13 akutpladser og Fjordparken i Ringkøbing op mod 12 pladser.

Nu skal Fjordparken stå alene med akutopgaven frem til udgangen af august - som minimum. Hvad der skal ske efter august, er endnu ikke besluttet, men meget tyder på, at der også efter 30. august vil være ét sted med akutfunktion i Ringkøbing-Skjern.

Hvor den faste base for akutfunktionen skal være, og hvor mange pladser man får brug for til hele kommunen, er endnu ikke besluttet. Lige nu er der tale om en midlertidig løsning.

- Her på den korte bane giver det klart mest mening at få samlet akutfunktionen ét sted for at optimere vores drift og løse de opgaver, vi skal løse, siger formanden for social- og sundhedsudvalget, Lennart Qvist (løsgænger).

Akutfunktionen er typisk for de ældre mennesker, der har brug for en mellemstation fra udskrivningen af sygehuset og til deres hjem. Hvis man skal have akutpladser på et plejehjem, skal der være sygeplejersker døgnet rundt.

Det var svært for Egvad Plejehjem at finde fast personale til i 2018, og kravet sendte plejehjemmet ud i et overforbrug af vikarer. For at bremse overforbruget satte forvaltningen tidligere i år krav om, at vikarforbruget helt holdt op. Nu har man så politisk valgt, at akutfunktionen kun skal være i Ringkøbing frem til udgangen af august.

Man skal have en type opgave nogle gange i hånden per uge for at kunne være en akutsygeplejerske, så jo mindre enheder man laver, jo sværere er det at opretholde de kompetencer.

Anja Thoft Bach, fagchef, Ringkøbing-Skjern Kommune

Skal holde fagligt niveau højt

Den midlertidige løsning med akutpladser kun på Fjordparken kan godt fungere. Det mener kommunens fagchef for sundheds- og omsorgsområdet, Anja Thoft Bach.

Halvdelen af de, der bruger pladserne på enten Fjordparken eller Egvad Plejehjem, har reelt ikke behov for, at der er en sygeplejerske til stede 24 timer i døgnet, vurderer forvaltningen.

Pladserne var oprindelig kendt som kompleks- og akutpladser. De ældre med et komplekst plejebehov, der eksempelvis er kommet hjem fra hospitalet med en genoptræningsplan, bor sammen med de ældre, der har akutte behov. Men de ældre med komplekse plejebehov har ikke brug for døgnbemanding af sygeplejersker.

Det skaber en udfordring, pointerer Anja Thoft Bach. For når der er få reelt akutte patienter igennem hvert døgn, bliver man som sygeplejerske ikke holdt i helt den samme træning, som hvis alle er akutte. For at holde fagligheden højt og holde styr på kommunens udgifter ser Anja Thoft Bach derfor også, at én akutfunktion kan være en fordel.

- Man skal have en type opgave nogle gange i hånden per uge for at kunne være en akutsygeplejerske, så jo mindre enheder man laver, jo sværere er det at opretholde de kompetencer, siger Anja Thoft Bach.

Skjern-læge er kritisk

De komplekse patienter kan fortsat blive på både Egvad Plejehjem og på Fjordparken. Men for de ældre, der bor i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern, er der nu ikke længere mulighed for en akutplads tæt på hjem og familie.

Det er et problem, mener Skjern-lægen Jacob Søndergaard. For hvis man har en ægtefælle på 90 år, der har adresse i Ringkøbing, og man selv er lige så gammel, er det ikke sikkert, man har mulighed for at besøge sin nærmeste.

- Akutpladserne er til de ældre og sårbare. Det er ikke alle ældre pårørende, der fortsat kan køre bil og lige smutte derop, siger Jacob Søndergaard.

Han frygter, at nedlæggelsen af akutfunktionen i Tarm bliver permanent, og at funktionen kun skal være i Ringkøbing.

Det vil give dårligere service til patienter i Tarm, Borris, Skjern og resten af den sydlige del af kommunen, mener han.

For hvis de akutte patienter skal tilses, er det nemmere for de praktiserende læger at køre til det lokale plejehjem, end at man skal køre til Ringkøbing. Og hvis man ikke har tid til at køre til Ringkøbing, skal man i stedet trække på en af Ringkøbing-lægerne. De kan være lige så pressede og får nu alle akutfunktionens patienter at holde styr over.

Dyre vikarer til at dække ind har kostet for Egvad Plejehjem. Nu opgiver kommunen midlertidigt at have sygeplejersker på plejehjemmets Bøgelunden-hus 24 timer i døgnet. Det betyder, man ikke længere kan have en akutfunktion. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Kommunen frygter ikke for tab af nærhed

Hos kommunen er hverken Lennart Qvist eller fagchef Anja Thoft Bach bekymrede for, at der bliver længere til akutpladserne for vestjyderne i den sydlige ende af kommunen.

- Akutpladserne er i sin natur et sted, man er i få dage. Derfor er det mere vigtigt, at vi sikrer os, at vi har det faglige personale samlet, siger Lennart Qvist.

Anja Thoft Bach mener generelt ikke, man giver køb på nærhed ved at gå fra to til en akutfunktion i landets geografisk største kommune.

- Det er jo også nært, at det er i kommunen. Nært er ikke, at det nødvendigvis er i baghaven. Jeg har tidligere arbejdet i Aarhus Kommune, og der var det hele samlet i Risskov. Det kan tage lige så lang tid fra den sydlige del af Aarhus til Risskov som fra Tarm til Ringkøbing, siger hun.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce