Annonce
Ringkøbing-Skjern

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Akutlægehelikopteren redder menneskeliv i tusindvis. Foto fra helikopterordningens arkiv
Læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt de landsdækkende helikopteres første godt 7000 flyvninger og konkluderer, at i to tredjedele af tilfældene fløj de til patienter, som var livstruende eller tidskritisk syge.

Regionen: De akutlægehelikoptere, som siden oktober 2014 har fløjet landet rundt for at undsætte alvorligt syge mennesker, har i høj grad levet op til forventningerne. Det er den overordnede konklusion på en undersøgelse, som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og ansat ved regionens præhospital Karen Alstrup har foretaget.

Undersøgelsen er den første, som detaljeret har undersøgt, hvordan helikopterne bruges.

- Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor de kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved for eksempel trafikulykker. Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne, siger Karen Alstrup.

De første tre og et halvt år er helikopterne fløjet frem til mere end 7000 patienter, og Karen Alstrup har for hver eneste flyvning registret hvilken type sygdom, der var tale om, hvor alvorlig den var, samt hvilken behandling, der blev givet på skadestedet eller under transporten.

Og hun konkluderer, at to ud af tre patienter, som får hjælp med akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.

Annonce

Om undersøgelsen

Speciallæge i anæstesi, ph.d.-studerende Karen Alstrups forskningsprojekt er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med cirka. 800.000 kroner og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kroner.

Forskningen er gennemført på de akutlægehelikoptere, der flyver fra baser i Ringsted, Skive, og Billund. Den fjerde akutlægehelikopter, som nu flyver fra Aalborg er etableret efter indsamling af data, og derfor ikke en del af studiet.

Alle flyvninger med patientkontakt i perioden 1. oktober 2014 til 30. april 2018 er inkluderet i studiet.

Der blev rekvireret helikopter cirka 13.000 gange, hvoraf 7133 resulterede i kontakt med patienter. De øvrige flyvninger blev enten aflyst undervejs eller aldrig startet op, for eksempel på grund af dårligt vejr. Aflyste flyvninger kan også skyldes, at akutlægebilen når hurtigt frem og kan give patienten den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten viser sig ikke at være så syg som forventet. Omfanget af aflyste ture ligger på linje med andre sammenlignelige nordiske og europæiske helikopterordninger.

Det nye studie er publiceret i 'Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine' med titlen: Characteristics of patients treated by the Danish Helicopter Emergency Medical Service from 2014-2018: a nationwide population-based study.

Forsigtighedsprincip

Der er med andre ord også tilfælde, hvor helikopteren er sendt ud, uden at den hurtige hjælp egentlig var afgørende for patienten. Og det vil ikke helt kunne undgås.

- Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter, fortæller Karen Alstrup og understreger:

- Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig.

Karen Alstrups undersøgelser indgår i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne, og hendes minutiøse registrering af forløbet af hver enkelt flyvning vil blandt andet kunne bidrage til en fremtidig endnu mere målrettet indsats for helikopterne.

- Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. Eksempelvis tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende, fortæller Karen Alstrup, som på den baggrund har flere projekter på vej.

- Med den nyerhvervede viden vil vi kunne optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter, siger hun.

I flere tilfælde får patienten avanceret lægehjælp undervejs i helikopteren. Foto: Anna Marín
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce