Annonce
Ringkøbing-Skjern

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Akutlægehelikopteren redder menneskeliv i tusindvis. Foto fra helikopterordningens arkiv
Læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt de landsdækkende helikopteres første godt 7000 flyvninger og konkluderer, at i to tredjedele af tilfældene fløj de til patienter, som var livstruende eller tidskritisk syge.

Regionen: De akutlægehelikoptere, som siden oktober 2014 har fløjet landet rundt for at undsætte alvorligt syge mennesker, har i høj grad levet op til forventningerne. Det er den overordnede konklusion på en undersøgelse, som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og ansat ved regionens præhospital Karen Alstrup har foretaget.

Undersøgelsen er den første, som detaljeret har undersøgt, hvordan helikopterne bruges.

- Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor de kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved for eksempel trafikulykker. Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne, siger Karen Alstrup.

De første tre og et halvt år er helikopterne fløjet frem til mere end 7000 patienter, og Karen Alstrup har for hver eneste flyvning registret hvilken type sygdom, der var tale om, hvor alvorlig den var, samt hvilken behandling, der blev givet på skadestedet eller under transporten.

Og hun konkluderer, at to ud af tre patienter, som får hjælp med akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.

Annonce

Om undersøgelsen

Speciallæge i anæstesi, ph.d.-studerende Karen Alstrups forskningsprojekt er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med cirka. 800.000 kroner og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kroner.

Forskningen er gennemført på de akutlægehelikoptere, der flyver fra baser i Ringsted, Skive, og Billund. Den fjerde akutlægehelikopter, som nu flyver fra Aalborg er etableret efter indsamling af data, og derfor ikke en del af studiet.

Alle flyvninger med patientkontakt i perioden 1. oktober 2014 til 30. april 2018 er inkluderet i studiet.

Der blev rekvireret helikopter cirka 13.000 gange, hvoraf 7133 resulterede i kontakt med patienter. De øvrige flyvninger blev enten aflyst undervejs eller aldrig startet op, for eksempel på grund af dårligt vejr. Aflyste flyvninger kan også skyldes, at akutlægebilen når hurtigt frem og kan give patienten den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten viser sig ikke at være så syg som forventet. Omfanget af aflyste ture ligger på linje med andre sammenlignelige nordiske og europæiske helikopterordninger.

Det nye studie er publiceret i 'Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine' med titlen: Characteristics of patients treated by the Danish Helicopter Emergency Medical Service from 2014-2018: a nationwide population-based study.

Forsigtighedsprincip

Der er med andre ord også tilfælde, hvor helikopteren er sendt ud, uden at den hurtige hjælp egentlig var afgørende for patienten. Og det vil ikke helt kunne undgås.

- Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter, fortæller Karen Alstrup og understreger:

- Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig.

Karen Alstrups undersøgelser indgår i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne, og hendes minutiøse registrering af forløbet af hver enkelt flyvning vil blandt andet kunne bidrage til en fremtidig endnu mere målrettet indsats for helikopterne.

- Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. Eksempelvis tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende, fortæller Karen Alstrup, som på den baggrund har flere projekter på vej.

- Med den nyerhvervede viden vil vi kunne optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter, siger hun.

I flere tilfælde får patienten avanceret lægehjælp undervejs i helikopteren. Foto: Anna Marín
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce