Navne

Aktivt diamantbrudepar fejrer de mange år

Birthe og Evald Lynggaard kan fejre diamantbryllup torsdag den 6. december. Privatfoto

Ådum: Et aktivt par i Ådum, Birthe og Evald Lynggaard, kan fejre diamantbryllup torsdag den 6. december. Dagen markeres med morgensang på gartneriet på Teglværksvej.

I dagens anledning samles familien. De to døtre og en søn her i landet kommer med familie, og sønnen Freddie og hans kæreste fra Canada kommer. Fra Armenien kommer Frances, tidligere udvekslingsstudent i familien. Parret ser med forventning frem til familiens besøg, som vil strække sig henover weekenden.

På gartneriet binder Birthe og Evald kirkegårdskranse, laver dekorationer og anden pynt til adventstiden, sælger juletræer og andet, som de plejer. De tager imod kunderne med kaffe på kanden og glæder sig over at have liv og aktivitet omkring sig. Tres års godt samarbejde og de fælles rutiner giver dagene indhold og er kendetegnende for det udadvendte og imødekommende par.

Parret her en alsidig hverdag. De producerer for eksempel kirkegårdskranse og laver dekorationer, som de sælger fra gartneriet på Teglværksvej. Privatfoto

En annonce og et flyt til Ådum

Det halve af deres liv har de nu boet i Ådum, hvor de hurtigt faldt godt til. Birthe og Evald kommer oprindeligt fra Tørring og Brande. Da de blev gift, boede de i Brande og blev der en årrække indtil først i 70'erne, hvor de flyttede til Langeland i forbindelse med, at Birthe fik arbejde som bogholder på Tranekær Gods.

På en ferietur til Sæby i 1978 sad de og læste Jyllandsposten og fik øje på en annonce med ejendom til salg på Teglværksvej i Ådum. Prisklassen lød passende, der var bopælspligt og landbrugspligt. Evald var tømrer, men vokset op på gartneri, så ingen tvivl om, at de ville kunne dyrke jorden.

De afbrød ferien og kørte til Ådum. De faldt for stedet. Evald lagde straks mærke til den fantastiske udsigt ud over landskabet og til både by og kirke. Det havde han savnet på Langeland.

Et virksomt liv

Så de slog til, og efter en periode, hvor Evald boede hos en bror i Ølgod, mens han satte ejendommen i stand, flyttede familien ind. I 1980 havde Evald nyt stuehus klar. De givne muligheder på markerne blev udnyttet med dyrkning af kartofler, grøntsager og jordbær.

Evald plantede gran til juletræer, som de har solgt mange af i årenes løb. En hel skov blev det også til, og han har måttet sande, at udsigten i årenes løb er blevet begrænset.

Til gengæld er der frodighed at nyde med alle deres plantebede og i haven omkring huset. Desuden investerede Evald i en båndsav, efter at stormen i 2013 væltede mange af hans træer, og han producerer nu samlesæt til højbede, bord-bænkesæt og andre efterspurgte trævarer.

Selv om de mange år er gået, fortsætter parret deres meningsfyldte hverdag med en arbejdsindsats, som tilpasses både alder og passende muligheder for rejser. Evald og datteren Inge har således planlagt en spændende tur til Grønland for at køre på hundeslæde.

Med parrets engagement i foreningslivet i Ådum og omegn og positive holdning har de sat deres gode præg igennem de fyrre år, de har boet her.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Navne For abonnenter

86-årige Marie er stadig et stort legebarn

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce