Annonce
Erhverv

Akademiske hoveder til erhvervslivet: Nyt projekt skal styrke samarbejdet mellem virksomheder og højtuddannede

En af de akademikere, der bringer værdi til en vestjysk virksomhed - den grafiske virksomhed Strandbygaard - er miljø- og LEAN-koordinator Janet Fredensborg (tv) der her får sig en snak med Pia Mikkelsen. Foto Poul Osmundsen.
Virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får nu med støtte fra EU's Socialfond mulighed for at samarbejde med akademikere.

RINGKØBING-SKJERN: Er du virksomhedsejer her i kommunen. Og kunne du godt kunne tænke dig at finde ud af, om en akademiker i staben kunne været noget for din virksomhed? Så har du nu en enestående chance.

Takket være projekt "Akademiker i Erhvervslivet", der støttes af EU's Socialfond, får lokale virksomheder nemlig mulighed for at samarbejde med en akademiker.

I projektet stifter virksomhederne bekendtskab med kandidaterne, inden de er færdige med deres studier, og får mulighed for at samarbejde med dem i tre måneder, lige når de er færdige.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitets humanistiske fakultet, Arts, og seks midt- og vestjyske erhvervsråd, heriblandt Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Ideen bag projektet er at få bragt kandidaternes kompetencer hurtigere i spil i de små og mellemstore virksomheder, så de kan løse opgaver på højt fagligt niveau og dermed øge virksomhedernes konkurrence- og innovationsevne.

Samtidig vil der ske sidemandsoplæring, da den højtuddannede arbejdskraft bliver knyttet til en konkret medarbejder i virksomheden.

Annonce

En skæv vinkel

I Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd glæder "matchmaker" Karina Winkler sig over projektet.

- Vi ser frem til at styrke samarbejdet mellem cand.mag.er og virksomheder endnu mere, siger hun.

- I Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd oplever vi, at det handler om at gøre virksomhederne opmærksomme på, hvilke kompetencer en typisk cand.mag. egentlig har. For eksempel kan humanisterne have en anden, skæv vinkel på en case, som virksomheden ellers ikke ville have opdaget, fordi de ansatte typisk ligner hinanden, siger Karina Winkler.

Også på Arts har man forventninger til projektet.

- Flere af vore kandidater skal i dag og i fremtiden ansættes i private virksomheder, og det er vigtigt, at vi forbereder vore humanistiske kandidater bedst muligt til det arbejdsmarked, de møder. Med "Akademiker i Erhvervslivet" får vi mulighed for at vise, hvor gode kandidaterne er til at skabe værdi i blandt andet små og mellemstore virksomheder, siger prodekan på Arts, Niels Lehmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce