Erhverv

AI oversætter bare bedre

Ordbogen A/S i Odense, der er den største danske onlineleverandør af ordbøger og opslagsværker, arbejder på at gøre deres nye produkt Write Assistant bedre med kunstig intelligens. Det skal lykkes, for produktet er der, hvor fremtidens provenu skal komme fra, siger Peter Revsbech, der også mener online ordbøger snart uddør. Foto: Vibeke Volder

Ordbogen.com har netop lanceret skriveredskabet Write Assistant, som virksomhedens store fremtidssatsning. Produktet er godt, det fungerer og brugerne er vilde med det. Men hvis produktet skal blive bedre i fremtiden, så kan kun kunstig intelligens kl

ODENSE: - Vi vil med Write Assistant øge forståelsen mellem mennesker. Det har verden aldrig haft mere brug for end nu. Det kan vi vist godt sige, uden at blive alt for politiske.

Sådan siger Peter Revsbech, der er administrerende direktør ved Ordbogen.com. Odense-virksomheden har netop lanceret skriveredskabet Write Assistant, som hjælper folk med at skrive mere flydende tekster på fremmedsprog, fortæller Peter Revsbech:

- Det virker sådan, at du som dansker kan skrive en tekst på engelsk. Hvis du ikke kan huske et bestemt ords oversættelse, så skriver du bare ordet på dansk, og Write Assistant giver dig automatisk forslag til oversættelser. Du slipper altså for at gå et andet sted hen og slå det op, og du kan blive i dit flow, siger Peter Revsbech.

Write Assistant virker som en tilbygning til Microsoft Word og Google Docs, og det har været undervejs i nogle år nu. Ordbogen.com betegner produktet som virksomhedens fremtid.

- Det er der vores fremtidige provenu kommer fra. Hvis vi ikke gjorde noget som helst, så ville vores kurve gå ned ad. De trykte ordbøger holdt i hundredvis af år, og de digitale ordbøger som vi har i dag holdt nogle årtier, nu er vi altså klar til det næste udviklingstrin, siger Peter Revsbech.

Fremtidens ordbog er et integreret skriveredskab, der med hjælp af kunstig intelligens, hjælper dig med at skrive bedre tekster på fremmedsprog. Og den kan ikke kun direkte oversættelse, den kan også hjælpe dig med skrivestilen og det rigtige sprog til den rigtige målgruppe. Det er Ordbogen.com's vision.fra venstre: it-direktør Michael Walther, adm. direktør Peter Revsbech.

Største investering nogensinde

Ordbogen.com satser altså stort på Write Assistant og har derfor sat den hidtil største investering i udvikling nogensinde i gang for at gøre produktet endnu bedre til fremtiden, fortæller it-direktør Michael Walther

- Lige nu gætter programmet på oversættelser med hjælp fra algoritmer, som vores programmører har udviklet, og der er derfor en øvre grænse for, hvor godt den kan gætte.

- Vores algoritme er god nok til at være et godt og nyttigt redskab i dag. Men den kan simpelthen ikke blive bedre uden kunstig intelligens. Det er ikke muligt for mennesker at kapere alle tænkelige situationer, og hver eneste gang, vi vil gøre det bedre, så vil vi overse en masse. Hvorimod den kunstige intelligens finder alle nuancer og mønstre, og derfor laver algoritmer, som mennesker ikke kan komme i nærheden af.

Ordbogen.com har per 1. maj i samarbejde med Syddansk Universitet ansat en erhvervs-ph.d. fra Syddansk Universitet, der skal udvikle den kunstige intelligens, som skal erstatte motoren i Write Assistant. Projektet tager tre år, og alle regner med, at Write Assistant er markant bedre, når projektet er afsluttet. Men allerede ét år inde i projektet håber Michael Walther, at den kunstige intelligens er blevet så god, at den kan bruges:

- Vi har enorme mængder af data fra vores ordbøger og tekster, så den kunstige intelligens har allerede noget, som den kan begynde at lære på. Det virker jo sådan, at AI’en skal lære ved at få fodret data-eksempler. Når den har set nok, kan den begynde at gætte ret overbevisende på løsninger.

Opretter videncenter

For at sikre sig alle de rigtige kompetencer har Ordbogen.com etableret et samarbejde med i alt fem universiteter, der skal hjælpe i udviklingen af Write Assistants AI-motor, fortæller Michael Walther:

- I alt fem universiteter har indvilliget i at hjælpe til i det her ph.d. samarbejde. Det giver god mening, fordi hvert universitet har deres egen specifikke ekspertise, som de kan byde ind med. Jeg ser det som et stort puslespil, hvor alle sidder med en brik, som de kan spille ind.

- Universiteterne er motiveret af at kunne få lov til at prøve deres teorier af i praksis og se effekten af det. Du kan sammenligne det med medicinstuderende, der brænder for at komme i gang med at prøve deres teorier af på rigtige mennesker. Dataloger vil på samme måde gerne finde ud af, hvad deres forskning betyder i praksis, siger Michael Walther.

AI med sund skepsis

Selvom datalogerne fra universiteterne er dygtige og forventeligt forbedrer Write Assistant betragteligt, så har ordbogen.com en større udviklingsopgave foran sig også. For selvom motoren i produktet er kunstig intelligens, så er det faktisk alt uden om motoren, der får produktet til at køre.

- AI-motoren er kun en tredjedel af det her. Brugerfladen, opsætningen, markedsføring og alle de tonsvis af andre ting omkring Write Assistant bliver en lige så stor udfordring at udvikle på. Det skal man huske, siger Michael Walther.

Peter Revsbech nikker og skyder ind:

- Vi tror ikke, at kunstig intelligens er svaret på alting. Vi er også forretningsfolk. Og det er ikke sådan, at vi bare inviterer de her universiteter ind, smider benene op på bordet, og tænker at nu ordner AI bare det hele for os. Men vi tror på, at AI er en del af det, der skal til for at komme videre med det her. Jeg kalder Write Assistant sprogets lommeregner, og jeg tror på, at det vil revolutionere oversættelse på samme måde, som lommeregneren gjorde regning nemmere, siger han.

- Og på sigt skal Write Assistant også kunne mere end at oversætte ord. Den skal kunne sikre, at man skriver med den rigtige stil i forhold til målgruppen. Og den skal sikre, at man kan få sin personlige skrivestil med over i det andet sprog. Det er en stor opgave, men vi mener at den kunstige intelligens kan lære det, siger Peter Revsbech.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce