Annonce
Ringkøbing

Agger om at lave tv på hjemmebane: Altså, jeg kunne godt finde vej

I "Indefra"-programmet om alderdom får journalist Anders Agger sig en god snak med blandt andre 95-årige Axel Nielsen, der bor på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing. Foto: Egon Rix / DR2 "Indefra"

Temaet er alderdom, når DR2 mandag aften viser tredje afsnit i programserien "Indefra". Dokumentarjournalist Anders Agger fortæller her lidt om valget af netop Fjordparken Ældrecenter - og om det at optage tv på sin egen hjemmebane i Ringkøbing.

Ringkøbing: Når der hos DR i Aarhus udtænkes og planlægges nye afsnit til programserien "Indefra", tæller redaktionen seks medarbejdere. Researcharbejdet favner vidt - som nu besøg på et nænsomt udvalg af ældrecentre.

Mandag aften er temaet alderdom i 2018-sæsonens tredje afsnit, hvor hovedscenen er sat på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing.

Om det valg siger dokumentarjournalist Anders Agger:

- Vi var faktisk på besøg på ældrecentre i Hemmet, Sdr. Nissum og Ringkøbing - for at finde det rigtige sindbillede på alderdom. For programmet handler ikke om døden. Det handler egentlig bare om at være gammel. Og hvad det indbærer.

I det nye DR2-program er der især fokus på 95-årige Axel Nielsen og den 14 år yngre Niels Kildahl-Høgh:

- Vi caster ikke så detaljeret, som de gør i film. Men vi kunne ikke stå for Axel og Niels på Fjordparken - selv om de nok ville frabede sig den kæledyrs-vurdering. De er naboer i alderdommen. Måske endda en form for venner. De deler i hvert fald avis, er reflekterede, morsomme og underspillede. Derfor endte vi hos dem, siger Anders Agger.

Annonce

Vi caster ikke så detaljeret, som de gør i film. Men vi kunne ikke stå for Axel og Niels på Fjordparken

Anders Agger, journalist, DR

Et øjebliksbillede

På spørgsmålet om, hvordan det var at skabe dokumentar-tv i sin egen hjemby - med afstikkere til Vedersø og Søndervig - svarer Anders Agger:

- Altså, jeg kunne godt finde vej. Det er da en første fordel. Ellers tænker jeg ikke så meget over, at det er mit eget bagland. Men jeg øver mig i ikke at belaste området for meget med optagelser. Eller foredrag.

Programmet om alderdom er optaget i det tidlige forår, og dermed har der været en risiko for dødsfald på vejen frem mod premieredatoen 8. oktober:

- Så havde vi formentlig - efter aftale med de pårørende - tilføjet et slutskilt med den konstatering, at den ene ikke levede mere. "Indefra" er ikke et udviklingsprogram. Vi følger ikke de medvirkende over tid. Det er typisk tre-fire optagedage i træk. Og det er derfor mere et øjebliksbillede indefra, end det er et portræt. Men heldigvis skal der ikke andre slutskilte på, siger Anders Agger.

Axel Nielsen og Niels Kildahl-Høgh har det - efter omstændighederne - ganske godt på Fjordparken. Her får de mandag aften besøg af familien til fællesskab og hygge omkring fjernsynet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce