Annonce
Ringkøbing

Agger er ikke til karaoke: 'Jeg vil hellere styrte på cykel ned ad bakke'

54-årige Anders Agger, der arbejder som dokumentarjournalist hos DR, går 1. november på orlov - for at få tid til at skrive en bog. Pressefoto: Mingo Nørager/Lykkemusic.dk
Anders Agger savner en ordentlig vinbar eller café i Ringkøbing: 'Er der ikke snart én, der gør noget?', spørger han - og ser i mellemtiden frem til snart at gå på orlov fra Danmarks Radio for at skrive en bog. Mandag aften er dokumentar-journalisten aktuel med første afsnit i sæson nummer syv af 'Indefra' på DR2.

EN GOD SØNDAG FOR MIG ER EN DAG ... efter en laaaaang og god lørdag, hvor vi har spist med vennerne på sushibar i Vester Strandgade i Ringkøbing, frokost på Sandgaarden i Søndervig eller spist med børn, svigerbørn og børnebørn et sted ude i landet. Og er kommet til at drikke champagne - med mere.

Jeg er ikke fan af søndag som sådan. Det er en skole-skade; at den har en afsmag af mandag og melankoli. Og hvis der så bare var en ordentlig vinbar eller cafe i Ringkøbing, hvor man kunne dulme det hele. Er der ikke snart én, der gør noget?

Men hvis både Manchester United, FC Midtjylland og RIF vinder søndag eftermiddag, kommer jeg fint igennem dagen.

HVIS JEG FÅR EN UDENBYS GÆST PÅ BESØG, SÅ VIL JEG HELT KLART VISE VEDKOMMENDE ... klassikeren er vel Vesterhavet? Og det er der en god grund til. Som Simon Kvamm formulerer det: 'Man kan ikke stå ved Vesterhavet og sige, at der ikke sker en skid herude.'

Men ellers har vi en forkærlighed for Henne-området. Der er bare noget med strandene, spisestederne og variationen af hede og hav, der hænger sammen. Søndervig er skøn og vigtig for området. Men Henne fører - lidt ...

MIT SENESTE BESØG I EN KIRKE VAR til en begravelse for en måned siden i Skjern Kirke. Vi er kommet til det punkt, hvor vi går til begravelse hos vores venners forældre.

Sognepræst Torill Nina Puntervold gjorde det i øvrigt fremragende - i den svære balancegang mellem at være personlig og kirkelig samtidig.

HVIS JEG BLIVER BEDT OM AT VÆLGE EN SANG PÅ EN KARAOKEBAR, SÅ SKAL DET VÆRE ... et ikke-særligt karaokebar-agtigt nummer. Vil i øvrigt hellere styrte på cykel ned ad bakke end gå på karaokebar. Men 'New kid in town' med The Eagles. Eller 'You can close your eyes' med James Taylor.

HVIS JEG UD AF DET BLÅ VINDER 50.000 KRONER TIL EN DRØMMEREJSE, SÅ VIL JEG til Sydafrika eller Oman med familien. Jeg bliver ind imellem lidt for begejstret for mine sidste rejsemål og skriver altid, at HER skal vi til.

De smiler overbærende hver gang. Men ind imellem får jeg min vilje

HVIS JEG KUNNE FÅ EN MIDDAGSAFTALE MED EN KUNSTNER, SÅ SKULLE DET VÆRE Don Henley og Glenn Frey fra The Eagles. Og det vil desværre kræve, at vi skal hente Glenn Frey hjem fra himlen.

Vi skal spise på Henne Kirkeby Kro. Og så skal Henley og Frey egentlig bare fortælle hele historien, mens Paul Cunningham og hans entourage stikker 22-23 retter ind undervejs.

I NÆSTE UGE SER JEG FREM TIL at få lidt mere styr på, at jeg går på orlov om tre uger for at skrive en bog. Forhåbentlig.

Sammen med fotograf Mingo Nørager har jeg lejet et superfint lokale ude hos Primo Tours i udkanten af Ringkøbing. Her får jeg mit skriveværksted i et hjørne af en smuk, firlænget gård.

Bjarke Hansen (direktør hos Primo Tours, red.) er ikke kun en flink mand i de mange reklamer. Han er det også i virkeligheden, praktisk nok.

Og så starter der en ny runde 'Indefra' på DR2 mandag aften. Det giver som regel også lidt opsamling - og en masse mails og beskeder, der dumper ind af alle mulige sprækker.

Det første program handler i øvrigt om at få tvangsfjernet et nyfødt barn, sådan helt fysisk, en time efter fødslen.

Det var ret følelsesladet.

Annonce
Mit seneste besøg i en kirke var til en begravelse for en måned siden i Skjern Kirke. Vi er kommet til det punkt, hvor vi går til begravelse hos vores venners forældre

Anders Agger, journalist, Ringkøbing

Anders Agger

ALDER: 54 år

PRIVAT: Samboende med Lissa - tre børn: Line, Thomas og Rasmus

PROFESSION: Journalist

HJEMBY: Ringkøbing

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce