Annonce
Ringkøbing-Skjern

Aftale på plads: Kommunen får 4,7 millioner kroner til mere pædagogisk personale

Udvalgsformand Trine Ørskov glæder sig over de 4,7 millioner kroner ekstra til kommunen. Arkivfoto: Jørgen Kirk
500 millioner fra finansloven blev mandag fordelt mellem kommunerne. Endnu for tidligt at sige, hvordan de skal bruges i Ringkøbing-Skjern Kommune.

RINGKØBING-SKJERN: Så er der 4,7 millioner kroner på vej til Ringkøbing-Skjern Kommune, som er øremærket til mere personale, der skal passe de 3500 børn i dagtilbuddene.

Det er resultatet af den aftale, som regeringen, SF, Radikale Venstre og Alternativet mandag indgik om udmøntningen af de 500 millioner kroner, som blev afsat på finansloven. Aftaleparterne har desuden ønsket en helt ubureaukratisk og hurtig fordeling af pengene, og derfor skal kommunerne ikke engang søge om at få del i pengene.

Hos udvalgsformand for børne- og familieudvalget Trine Ørskov (S) vækker aftalen glæde. Dog kan hun endnu ikke sige, hvordan pengene konkret bliver brugt i Ringkøbing-Skjern Kommune, da der typisk følger nogle betingelser med, og dem afventer både politikere og administration, inden de kan slå jobbene op. Men når det er sagt, så kommer det til at passe perfekt ind i politikken om den tidlige indsats. Ved den kommunale sparerunde, blev der heller ikke pillet ved normeringen for de 0- til 6-årige.

- Man må formode, at det kommer til at kunne mærkes, vurderer Trine Ørskov om den nye tildeling.

Den gennemsnitlige normering i Ringkøbing-Skjern Kommune er på fem timer ugentligt pr. barn. Faktisk er der tale om en stigning, idet der for nogle år siden kun var 4,32 timer pr. barn pr. uge.

Aftalen betyder også, at tallet på 500 millioner kroner hæves til 1,6 milliarder kroner i 2025, og dermed kan kommunerne løbende hæve normeringerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce