Debat

Afrika skal løftes og afviste asylansøgere sendes hjem

Verdens befolkning vokser. Alene Afrikas befolkning forventes fordoblet til 2,5 milliarder mennesker i 2050. Det er et voldsomt tal. Et tal, som i årtier vil sætte Europas grænser under massivt pres. I mange afrikanske lande kan den økonomiske udvikling slet ikke følge med den demografiske. Og hvem vil fortænke en ung afrikaner uden fremtidsudsigter i at søge bort fra sit hjemland? Søge en bedre fremtid et andet sted – eksempelvis i Europa? Hvis vi skal vende den udvikling, kræver det, at vi får skabt et håb om en fremtid på det afrikanske kontinent for Afrikas millioner af unge.

Når der kommer knapt så mange migranter og asylansøgere til Europa lige nu, skyldes det bl.a. solide aftaler mellem EU og Tyrkiet samt styrkelsen af EU’s Grænse og Kystvagt og kontrollen langs EU’s ydre grænser. Sidst, men ikke mindst, har EUs Afrika Trust-fond siden 2015 bidraget til at bekæmpe menneskesmugler-netværket langs migrationsruterne i Afrika. Det er indsatser vi skal styrke markant, så vi kan få helt styr på EU's ydre grænser. Men fremtiden er foruroligende. Fremover vil vi opleve nye migrationsstrømme og nye pres på EU's ydre grænser, hvis ikke det lykkes at skabe jobs til Afrikas millioner af unge. Derfor arbejder Venstre for, at EU styrker sit engagement i og samarbejde med Afrika. EU skal i langt højere grad bidrage til at bekæmpe fattigdom og skabe økonomisk vækst og jobs på det afrikanske kontinent. Så vi kan skabe et håb om fremtid for unge afrikanere, der hvor de bor, og så de ikke sætter livet på spil på en farlig og udsigtsløs rejse mod Europa.

Først og fremmest er det afgørende, at flere EU-lande gør som Danmark og bidrager med det FN-aftalte minimum på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Hvis blot de 20 EU-lande, som er med i OECDs udviklingskomite, ville gøre som Danmark – ja, så ville udviklingsbistanden alene fra disse EU-lande vokse med næsten 50 pct. – 280 milliarder kr. - om året. Penge, der kunne investeres i at skabe job, vækst og udvikling i Afrika. EU har allerede styrket mange af de konkrete indsatser i Afrika. Blandt andet gennem EU's Trust-fond for Afrika, som blev lavet i 2015 for at styrke EU's samarbejde med de afrikanske lande om migration. Fondens arbejde kaster nu resultater af sig. Den har blandt andet bidraget til, at over 5,3 mio. såkaldte ”sårbare irregulære migranter, flygtninge og fordrevne” har modtaget basale ydelser i nærområder og transitlande. Og fonden har skabt 170.000 nye jobs i Afrika. Danmark er på nuværende tidspunkt fondens tredjestørste donor, kun overgået af Italien og Tyskland. Men - der skal meget mere til. Derfor skal alle være med. Venstre arbejder derfor for, at fonden lægges ind under EU’s faste budget, som lige nu forhandles i Bruxelles.

I budget-forhandlingerne arbejder vi i Venstre også for at gøre meget mere i de indsatser, der styrker pigers og kvinders rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen krop samt adgang til prævention og seksualundervisning. Indsatser, som er helt afgørende, hvis vi skal bremse den voldsomme befolkningstilvækst på det afrikanske kontinent. Et særligt problem udgøres af de mange af de migranter, som er ankommet til Europa siden 2015, og som ikke har opholdstilladelse og derfor opholder sig ulovligt i EU. Her har der været alt for megen tøven: De skal hjem, for de har intet at gøre i Europa. Derfor skal vi udvikle bedre og mere systematiske metoder til at sende de afviste asylansøgere retur. Vi skal udvikle et europæisk noget-for-noget-princip, hvor EU-landene kollektivt stiller krav om, at lande skal tilbagetage egne statsborgere uden lovligt ophold i EU til gengæld for udviklingsbistand og hjælp via EU’s programmer. Desuden skal vi oprette et nyt EU-program for hjemsendelsesstøtte, som kan sikre, at afviste asylansøgere, som er ankommet fra 2015 til 2018, kan sendes hjem. Mange lever illegalt og under jorden i Europa, og andre forsøger at blive for, med tiden, at opnå opholdstilladelse. Det nye EU-program skal være en hjælpende hånd og en tilskyndelse til at rejse hjem. EU-programmet skal finansieres inden for rammerne af EU’s budget, så vi sikrer solidarisk finansiering fra de EU-lande, som ikke har modtaget så mange asylansøgere som andre.

Udviklingsbistand kan dog langt fra stå alene, hvis vi skal løfte Afrika. Der skal også gang i de private investeringer, og handlen mellem vores to kontinenter skal øges. Derfor bakker vi i Venstre selvsagt også op om den nye EU-Afrika-Alliance, som bl.a. sigter mod at skabe en frihandelsaftale mellem den Afrikanske Union og EU. Og vi vil arbejde for, at EU's eksterne investeringsplan, som blev lanceret i 2017, og som alene frem mod 2020 forventes at mobilisere private investeringer på op til 330 mia. kr. i bl.a. Afrika, styrkes yderligere. Vi skal styrke den sociale og økonomiske udvikling i Afrika, sikre fremtidsperspektiverne for unge afrikanere og sende mennesker, som ikke har lovligt ophold i EU, retur til deres hjemlande. Til det skal mange forskellige værktøjer i brug. Nogle vælger at kalde den indsats for en Marshallplan. Det kan man godt for vores skyld. Men det er ikke nok med ord. Der skal også handling til. Og vi kan kun gøre det effektivt, hvis vi gør det sammen – i EU.

Morten Løkkegaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce