Annonce
Erhverv

Aflysninger på grund af coronavirus koster SAS millioner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SAS taber indtægter på aflysning af ruter til Kina. Men lav brændstofpris kan hente pengene hjem igen.

SAS annoncerede fredag, at selskabets stop for flyvninger til Beijing og Shanghai i Kina forlænges til 29. marts. Dermed er det to måneders flyvninger til Kina, der er aflyst.

Annonce

Og det kommer med sikkerhed til at gøre ondt på SAS' indtægter, vurderer luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Det betyder først og fremmest, at man har to langdistancefly stående på jorden. Og det er dyrt. Det er indtjeningsmaskiner, der er parkeret på landjorden, siger han:

- Det koster formentlig SAS indtægter i omegnen af 140 millioner danske kroner.

Det er et estimat, da SAS ikke selv oplyser et tab, før der aflægges regnskab for perioden.

Det bygger på, at SAS på årsplan får otte til ti procent af sine indtægter på flyvninger til Kina. Det er lidt mindre på denne tid af året, vurderer Jacob Pedersen.

SAS stopper med at flyve til Kina, fordi myndighederne kæmper med at inddæmme coronavirus, der indtil videre har kostet mindst 1381 mennesker livet i Kina.

Og selv om SAS kommer til at savne indtægterne, kan noget af det tabte måske hentes igen, vurderer Jacob Pedersen.

Han peger på, at man kan begynde med at trække udgifter til eksempelvis brændstof fra de 140 millioner kroner.

Derudover fremhæver Jacob Pedersen, at SAS måske kan nyde godt af de afledte effekter på verdensøkonomien, som virussets spredning i Kina har haft.

- Vi har set oliepriserne og dermed også SAS' brændstofpriser falde ret meget. Det betyder også, at SAS kan spare penge, siger han.

I luftfartsbranchen er priserne på brændstof en faktor, der påvirker regnskaberne meget.

Det er dog mere kompliceret end som så. For luftfartsselskaberne køber ikke brændstof fra dag til dag. Det købes lidt tid i forvejen, og derfor er de lave priser mere en mulighed for SAS end en sikker besparelse.

- Kigger vi ind i andet halvår, er der ingen tvivl om, at det vil kunne kompensere for en meget stor del af tabet fra Kina-flyvningerne, hvis brændstofpriserne forbliver på et lavt niveau, siger luftfartsanalytiker Jacob Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce