Annonce
Læserbrev

Aflastningssted: - Vi føler os "sparket til hjørne"

Læserbrev: 30. september skrev Dagbladet om Sommerfuglen, der er kommunens nye tilbud til familier med brug for aflastning.

Jeg blev da lidt forundret over at se den omtale. Jeg havde henvendt mig til Dagbladet i juni med nedenstående bekymringer/dårlig behandling. For at få dem til at skrive om mine frustrationer. Efter gentagne henvendelser uden reaktion, blev jeg enig med mig selv om, at de nok ville vente, indtil der kom en pressemeddelelse om åbningen af Sommerfuglen.

Så nu forsøger jeg med et læserbrev.

Af artiklen fremgår det, at kommunen hjemtager børn, som tidligere har frekventeret specialtilbud i vores nabokommuner. Disse tilbud beskrives at være dyre, ja men det er jo også tilbud til børn/unge med meget specielle behov. Jeg håber, at Sommerfuglen kan levere samme standard som i deres tidligere tilbud. Har forældrene været med på råd?

Aflastningsstedet Gnisten, Tim Kirkevej 38, Tim, har haft børn i aflastning siden sommeren 2011. Mig bekendt hører vi også til Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har også modtaget opsigelse på fire af vores børn. Så den sætning, at de kun har hjemtaget børn fra andre kommuner, er ikke korrekt.

I Juni bliver vi kontaktet af en mor, som fortæller, at hun har været til møde med deres sagsbehandler, der har sagt, at sønnen får et nyt aflastningstilbud på Sommerfuglen. Moderen bliver jo noget overrasket og siger, at det er hun ikke interesseret i. Moderen ringer til os for at høre, hvad det er for noget. Hendes dreng har været på Gnisten siden sommeren 2011. Vi på Gnisten har ikke hørt noget om, at han skal flytte/stoppe på Gnisten. Moderen har flere møder/samtaler med sagsbehandleren – der er ikke noget valg, hvis moderen ikke siger ja til Sommerfuglen, har hun ingen aflastning til hendes søn fra 1. august. Værsgo. Er det sådan man behandler kommunens familier?

Ovenstående oplever vi igen med en mor til en pige, som har været hos os i halvandet år. Begge forældre ønsker ikke, at deres børn skal flyttes – de har nogle gode relationer til de andre børn og fungerede utrolig godt sammen med resten af gruppen. Vi havde seks børn i alderen 12-16 år.

Vi står meget uforstående overfor den behandling, som forældrene har fået.

Vi oplever også selv, at vi som samarbejdspartnere med kommunen er blevet ”sparket til hjørnet”. Er det deres måde at samarbejde på? Så siger jeg tak for kaffe.

Vi startede med aflastning 2011. Ringkøbing-Skjern Kommune havde givet udtryk for, at de manglede aflastningspladser til børn med specielle behov. Vi sagde, at det var da en opgave, vi gerne ville hjælpe dem med, og vi fik beskrevet vores projekt. Gennem årene har vi haft ca. 16 børn.

Første gang, vi hører om Sommerfuglen, er i september 2018. Vi havde besøg af en fra anbringelsesteamet. Hun fortalte, at kommunen havde planer om selv at oprette et aflastningssted til de børn med specielle behov, som de køber pladser til i de omkringliggende kommuner. Det er dyre pladser, og også en dyr transport.

Vi spurgte så, om det fik indflydelse på vores målgruppe, og om de påtænkte at flytte vores børn, nej det gjorde de ikke var svaret, der ville også være plads til os. Så arbejdede vi jo videre i god tro. Så er det blevet juni 2019, og vi får en opsigelse fra kommunen på fire børn værsgo at skylle!

På opsigelserne står der – Tak for godt samarbejde – hvilket samarbejde spørger jeg.

Behandler man samarbejdspartnere på den måde?

Godt samarbejde havde været, at kommunen havde taget kontakt til os i foråret og forklaret os om deres planer. Så kunne vi have fortalt om vores børnegruppe. Vi føler ikke, kommunen har spillet med åbne kort – Vil de have os lukket?

Gnisten ligger på en stor naturgrund i Vester Tim. Vi har: trampolin, bålplads, shelter, udendørs skak, lille sansehave, rundballe til bueskydning og så videre. Vi kan bare gå udenfor døren, så er der mulighed for aktiviteter.

Hvad har Sommerfuglen? Den ligger i et boligkvarter uden mulighed for at kunne gå ud på en legeplads!

Hvem sagde, at Ringkøbing-Skjern Kommune er Naturens Rige?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce