Annonce
Skjern

Advokatfirma overtager Skjern-kollega

Nedtrapning. Advokat Bjarne Bødtker afhænder den civile del af sin forretning til Kirk Larsen & Ascanius.

Efter knap en halv menneskealder med advokatfirma i Skjern pakker Bjarne Bødtker nu attachemappen og flytter til Risskov i Aarhus.

Annonce

Flytningen sker af private årsager, og i den forbindelse har Bjarne Bødtker indgået en aftale med advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius om overdragelsen af den civile del af sin forretning til Skjern-afdelingen af Kirk Larsen & Ascanius.

»Min kone og jeg har i lang tid gerne ville være tættere på vores barn og børnebørn, som bor i Risskov. Jeg er også blevet 61 år gammel, og derfor har jeg i noget tid gået med planer om at trappe ned for arbejdslivet. Jeg har i længere tid drøftet en overdragelse med Kirk Larsen, og nu er vi nået frem til en løsning, som begge parter er tilfredse med - det er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden,« siger Bjarne Bødtker.

Helt trappe ned vil Bjarne Bødtker dog ikke. Han vil fortsat møde op i retssalene som beskikket forsvarer - noget han har gjort siden 1988.

»Jeg har haft forretning i Skjern siden 1. marts 1984, så det er da lidt vemodigt. Men jeg vil forsøge at bevare en vis tilknytning til Skjern - måske ved at få et skrivebord i det nye Innovationscenter, når det åbner næste år, hvorfra jeg så kan arbejde med mine straffesager,« siger Bjarne Bødtker.

Løbende overdragelse

Hans Jeppesen, advokat og partner hos Kirk Larsen & Ascanius, bekræfter overdragelsen.

»Der er kun tale om erhvervskunderne fra Bjarnes forretning. Vi overtager ikke navnet, lejemål eller medarbejdere. Nu går vi i gang med at kontakte Bjarnes gamle kunder, og så er det vores håb, at vi kan videreføre kontakten i vores regi,« siger Hans Jeppensen.

Der er ikke sat en bestemt dato på, hvornår overdragelsen skal fuldføres. Det bliver en løbende proces i gennem september måned.

»Der er nogle sager, jeg gerne vil gøre færdig, og de sager jeg ikke kan nå skal selvfølgelig overdrages på en ordentlig måde. Men nye sager bliver selvfølgelig overdraget med det samme,« fortæller Bjarne Bødtker.

Den 26. september holder Bjarne Bødtker reception i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, hvor han vil sige farvel og tak til forretningsforbindelser, venner og bekendte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce