Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan min ægtefælle adoptere min datter?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg har et spørgsmål angående adoption.

Min datter har et ønske om, at min ægtefælle skal adoptere hende. Hendes biologiske far begik selvmord i 2014. Min ægtefælle og jeg har været gift siden 2013.

Mit spørgsmål er, om min datters biologiske fars familie kan modsætte sig adoptionen?

Det er min datters ønske, at min ægtefælle adopterer hende, da hun ikke ønsker at skulle bo ved sin biologiske fars familie i tilfælde af, at der skulle ske mig noget?

Jeg håber, at du kan svare mig i din juridiske brevkasse.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Mette

Annonce

! Kære Mette - tak for dit spørgsmål.

Da din ægtefælle ønsker at adoptere dit særbarn, er der tale om en såkaldt stedbarnsadoption, og det er derfor reglerne herfor, der finder anvendelse.

For at din ægtefælle kan foretage en stedbarnsadoption, skal han som udgangspunkt være fyldt 25 år og være mindst 14 år ældre end din datter. Derudover skal din ægtefælle og datter have boet sammen i minimum tre år, før din datter fylder 18 år.

Denne treårige periode behøver ikke at være en sammenhængende treårig periode.

Ud over kravene til din ægtefælle er det også et krav, at du giver et skriftligt samtykke til, at din ægtefælle må adoptere din datter.

Hvis du og din datters biologiske far har haft fælles forældremyndighed, ville din datters biologiske far også skulle afgive samtykke til stedbarnsadoptionen.

En person med del i forældremyndigheden, som bortadopterer sit barn, skal afgive sit samtykke ved et personligt fremmøde i Familieretshuset. Hvis den biologiske forælder med del i forældremyndigheden ikke ønsker at samtykke til stedbarnsadoptionen, vil adoptionen som udgangspunkt ikke blive tilladt.

Hvis der er tale om en biologisk forælder uden del i forældremyndigheden, skal der indhentes en erklæring fra denne inden, at der kan ske en stedbarnsadoption. Denne erklæring giver den biologiske forælder mulighed for at udtale sig om adoptionen, og hvis den biologiske forælder protesterer, og der samtidig har været kontakt mellem denne og barnet inden for de senere år, vil stedbarnsadoptionen som udgangspunkt ikke blive tilladt.

Eftersom din datters biologiske far er afgået ved døden, er det i sagens natur ikke muligt for ham at afgive hverken samtykke eller en erklæring, og dette undlades ganske enkelt ved dødsfald.

Din ægtefælle kan derfor adoptere din datter, såfremt de almindelige betingelser for stedbarnsadoption, herunder kravene med hensyn til opfostring og aldersforskel i øvrigt, er opfyldt.

Hvis din datter er fyldt 12 år, vil hun også blive indkaldt til en samtale i Familieretshuset i forbindelse med stedbarnsadoptionen. Her vil din datter få mulighed for at tilkendegive sin holdning til adoptionen, og hvis hun er fyldt 12 år, vil hun også skulle underskrive et samtykke til adoptionen.

Din datters biologiske fars familie kan altså ikke modsætte sig adoptionen, da de er adoptionen uvedkommende, idet de ingen forældremyndighed har over din datter.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce