Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan et fastsat børnebidrag bortfalde?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg har sammen med min ekskone en 12-årig datter, som bor hos sin mor. Vi har tidligere haft et godt samarbejde om en deleordning for vores datter.

Samarbejdet stoppede dog i foråret 2019, hvor det af kommunen blev mig pålagt, at jeg ikke længere må tage kontakt til min datter, da hun har fået stress.

Jeg har betalt børnebidrag siden begyndelsen af 2018, hvor jeg har betalt normalbidraget. Vi har fælles forældremyndighed.

Mit spørgsmål er, om Familieretshuset kan bortfalde afgørelsen om, at jeg skal betale børnebidrag, idet jeg ikke længere ser min datter, og jeg er af den opfattelse, at min datters mor ikke vil genoptage samarbejdet?

Med venlig hilsen

En fortvivlet far

Annonce

! Kære fortvivlede far - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Dette gælder naturligvis også, når to forældre går fra hinanden.

Hvorvidt der skal betales børnebidrag afhænger af, om begge forældre efter bruddet stadig opfylder deres forsørgelsespligt over for barnet.

Som udgangspunkt vil en deleordning, hvor barnet er lige meget hos begge forældre - altså en såkaldt 7/7-ordning - betyde, at begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt. Der skal derfor som udgangspunkt ikke betales børnebidrag, når forældre har denne ordning.

Er der derimod tale om en anden deleordning, hvor barnet er mere hos den ene forælder end den anden, kan der være grundlag for, at den forælder, som har barnet mindst, skal betale børnebidrag, idet denne forælder ikke opfylder forsørgelsespligten på lige fod med den anden forælder.

Forældrene kan selv lave en aftale om betaling af børnebidrag. Hvis dette ikke er muligt, kan Familieretshuset efter ansøgning pålægge, at der skal betales børnebidrag.

Når Familieretshuset fastsætter børnebidrag, udregnes beløbets størrelse efter barnets tarv og den betalende forælders økonomiske kår. Normalbidraget er i den forbindelse en minimumsordning.

Når der er fastsat børnebidrag, bortfalder dette først, når barnet fylder 18 år, medmindre Familieretshuset bestemmer andet.

Der kan dog ske ændringer af børnebidraget efter ansøgning fra en af forældrene. Sådanne ændringer sker typisk, hvis der er sket ændringer i forældrenes eller barnets økonomiske forhold, hvis der er sket ændringer i barnets ophold, eller hvis barnet er flyttet.

Jeg skal dog erindre om, at normalbidraget er en minimumssats, og der kan dermed ikke ske sådanne ændringer i bidraget, som medfører en nedsættelse til under normalbidraget.

Hvis der er utilfredshed med Familieretshusets afgørelse, kan der klages herover til Ankestyrelsen. Hvordan dette foregår, og inden for hvilke frister en klage skal indgives, kan ses i den klagevejledning, som medfølger Familieretshusets afgørelse.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce