Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvorfor oprette en fremtidsfuldmagt?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg henvender mig, da jeg overvejer at oprette en fremtidsfuldmagt, således at jeg kan sikre mine egne interesser i tilfælde af, at jeg ikke længere selv er i stand hertil.

Hvordan opretter man en fremtidsfuldmagt, og hvad indebærer det præcist?

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Lone

Annonce

! Kære Lone - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er en god idé at oprette en fremtidsfuldmagt, da man derved, som du skriver, kan sikre, at sine interesser varetages, hvis man ikke længere selv er i stand til dette.

Fremtidsfuldmagter er et alternativ til værgemål. Har man ikke oprettet fremtidsfuldmagt på tidspunktet, hvor man ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan man risikere at blive umyndiggjort og komme under værgemål efter værgemålsloven, hvor man ikke selv har indflydelse på, hvem der skal være værge.

Man kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis man er fyldt 18 år, og man fortsat er i stand til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for oprettelsen. Man kan således ikke oprette en fremtidsfuldmagt, hvis man er under værgemål.

Fremtidsfuldmagten kan omfatte økonomiske og/eller personlige forhold. Økonomiske forhold kan blandt andet omfatte adgangen til at indgå retshandler og kontrakter - for eksempel lejekontrakter, at indgå betalingsaftaler med banker og sælge fast ejendom.

Personlige forhold omfatter blandt andet adgangen til at søge om offentlig hjælp, herunder hjemmehjælp, få aktindsigt mv.

Fremtidsfuldmagten kan være begrænset til enkelte forhold. Fremtidsfuldmægtigen kan således kun handle på dine vegne inden for de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Du kan selv vælge, hvem du ønsker at indsætte som fuldmægtig, og du kan således udvælge en eller flere personer, som du har tillid til, og som du finder kompetent til at varetage opgaven.

En fremtidsfuldmagt vil træde i kraft, når man ikke længere selv er i stand til at varetage sine personlige eller økonomiske forhold, dette kan eksempelvis være i tilfælde af sygdom, herunder demens.

Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft efter indgivet anmodning til Familieretshuset - enten af dig selv eller af fremtidsfuldmægtigen. Sammen med anmodningen, skal der vedlægges en lægeerklæring. Såfremt det er Familieretshusets vurdering, at man ikke længere kan varetage sine interesser inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter, bliver fremtidsfuldmagten sat i kraft. Afgørelsen bliver tinglyst.

For at oprette en fremtidsfuldmagt skal denne registreres og underskrives digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret. Fremtidsfuldmagten skal herefter underskrives for en notar. Notaren vil ved sin påtegnelse bekræfte, at du er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Fremtidsfuldmagten kan tilbagekaldes eller ændres, hvis denne ikke er sat i kraft. Dette sker efter samme fremgangsmåde som ved oprettelse af fremtidsfuldmagten. Er fremtidsfuldmagten trådt i kraft, kan denne kun ændres eller tilbagekaldes, hvis du er i stand til at forstå betydningen heraf. Familieretshuset træffer afgørelse herom.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H), mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce