Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvordan opretter man en fond?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg skal have lavet et testamente, og i den forbindelse vil jeg gerne høre om fonde.

Hvordan opretter man en fond, og skal der være en bestemt formue for at kunne oprette en fond?

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

E. Olesen

Annonce

! Kære E. Olesen - tak for dit spørgsmål.

En fond er en selvstændig juridisk enhed, der ofte anvendes til godgørende formål og legater. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan oprette en fond. Fonde kan oprettes af en eller flere fysiske eller juridiske personer. Du vil derfor i sagens natur sagtens kunne oprette en fond.

En fond kan stiftes i levende live eller af et dødsbo i overensstemmelse med et testamente. En fond kan også stiftes af et selskab eller af en anden fond.

Da fonde hverken har ejere eller medlemmer, har offentlige myndigheder til opgave at kontrollere dem. Det er Civilstyrelsen under justitsministeriet, der er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde, og det er Erhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde.

En fond er erhvervsdrivende, hvis den selv udøver erhvervsvirksomhed, eller hvis den gennem aktier eller lignende i en virksomhed har en bestemmende indflydelse over denne virksomhed.

Familiefonde eller almenvelgørende fonde er typisk ikke-erhvervsdrivende fonde og vil oftest være dem, der oprettes i et testamente.

Muligheden for at stifte en fond afhænger af, hvor mange midler man kan skyde ind i fonden. En ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver på mindst en million kroner, og det kan generelt ikke anbefales at oprette en fond med en formue på under 1,5–2 millioner kroner. Fondsmyndigheden kan dog dispensere fra dette kapitalkrav. Kapitalkravet til erhvervsdrivende fonde er minimum 300.000 kroner.

En fond skal derudover opfylde følgende krav:

- Fonden skal have en formue af varig karakter, som er uigenkaldelig. Dette betyder, at formuen efter fondens stiftelse vil være uden for stifterens rådighed.

- Ledelsen skal være selvstændig i forhold til stifter i form af en bestyrelse. Dette betyder, at stifteren, dennes ægtefælle eller forældre, børn eller søskende ikke kan udgøre bestyrelsens flertal.

- Der skal være ét eller flere bestemte formål i fundatsen, som det efter stiftelsen er bestyrelsens pligt at overholde.

En fond oprettes ved, at der udarbejdes en vedtægt for fonden. Formålet med fonden skrives ind i fondens vedtægter. Det kunne være et ønske om at støtte forskning, sociale forhold, studerende, dyr eller at uddele legater. Fondens vedtægter kaldes ofte for fundatsen.

Senest tre måneder efter oprettelsen, hvor bestyrelsen har underskrevet fondens vedtægt, skal vedtægten og en fortegnelse over bestyrelsens medlemmer fremsendes til skattemyndigheden i fondens hjemstedskommune. Det samme skal sendes til Civilstyrelsen for ikke-erhvervsdrivende fonde og til Erhvervsstyrelsen for erhvervsdrivende fonde. Fonden skal administreres, ligesom fondens regnskaber skal revideres.

Det er derfor vigtigt i forbindelse med overvejelser om oprettelse af en fond at få klarlagt konsekvenserne både økonomisk og skattemæssigt.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale heri.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om emnet på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann Advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce