Indland

Advokat: Ytringsfrihed beskytter ikke koran-afbrænding

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Det er ikke nødvendigvis lovligt, at racismedømte Rasmus Paludan afbrænder koraner, mener advokat.

Det er ikke beskyttet af ytringsfriheden at afbrænde Koranen i det offentlige rum.

Det skriver advokat Tyge Trier, der har speciale i menneskeret, på Facebook.

- Hvis en person, som kaster med Koranen i det offentlige rum, har afbrændt værket tidligere og kaster for at provokere og demonstrere, ja måske endda mobbe, så er det ikke beskyttet af ytringsfriheden, skriver han og henviser til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Beskeden kommer i forbindelse med demonstrationer, som den racismedømte partistifter Rasmus Paludan afholder i disse dage.

I 2019 har han indtil videre afholdt knap 20 demonstrationer, mens det sidste år blev til 53 demonstrationer. Ved dem medbringer Paludan ofte en koran, som han enten afbrænder eller kaster med.

Søndag eftermiddag stod han og en anden person bag en demonstration på Blågårds Plads i København.

Politiet var dukket talstærkt op, men alligevel tog det timer at få kontrol over situationen, efter at grupper af mennesker begyndte at kaste med kanonslag, sten og løbehjul efter politiet.

Flere af borgerne var vrede over Paludans handlinger, som blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sociale medier efterfølgende kaldte for meningsløse provokationer.

Det er dog ikke alle steder i landet, at politiet har sagt god for de til tider opsigtsvækkende demonstrationer.

Tre gange sidste år søgte Rasmus Paludan eksempelvis om lov til at demonstrere på Bøgetorvet i Vollsmose, hvilket Fyns Politi afviste.

Og det er der altså grundlag for i loven, mener Tyge Trier.

Flere domme fra Menneskerettighedsdomstolen har vist, at aktioner, der har et underliggende budskab med en klar diskrimination af et mindretal ikke beskyttes. Det skriver Tyge Trier.

- Nationale myndigheder (fx dansk politi) kan også lægge vægt på, om det reelt er en demonstration med deltagelse af større gruppe, eller det nærmere er tale om et ”one-man band”, og om denne person har fået sit budskab frem via tidligere demonstrationer, skriver han.

Desuden kan tilladelser til at demonstrere ifølge advokaten ske, så lignende demonstrationer af samme person kun tillades med rimelige intervaller.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce