Annonce
Alarm 112

Advokat om teledatasagen: Intet mindre end katastrofalt

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
- Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sige, udtaler forsvarsadvokat om ny udvikling i teledatasagen.

Konsekvenserne af den nye udvikling i teledatasagen kan være komplet uoverskuelige.

Det mener forsvarsadvokat Mette Grith Stage, efter at det er kommet frem, at der kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer i straffesager.

- Det er intet mindre end katastrofalt det her. For lige præcis masteoplysninger er helt centrale i rigtig mange straffesager, eftersom de bruges til at vise, om den sigtede eller tiltalte har været i nærheden af et gerningssted, siger hun.

- Hvis der er fejl i de her oplysninger, ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal sige. Den her skandale er nået op til et helt nyt niveau, tilføjer hun.

I en orientering fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets Retsudvalg oplyser ministeren, at Rigsadvokaten midlertidigt stopper brug af teledata som bevis for domfældelse.

Teleoplysningerne vil heller ikke kunne bruges som grundlag for varetægtsfængsling af sigtede i verserende sager. Det vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Mette Grith Stage siger, at det er det rigtige skridt at tage.

- Det viser, at Rigsadvokaten tager det her alvorligt, og det er en anerkendelse af, at der er store problemer.

- Det her kommer til at give os alle et kæmpe arbejde. Der kommer til at sidde rigtig mange af mine klienter, som bliver meget frustrerede, siger Mette Grith Stage.

Torsdag i sidste uge meddelte justitsministeren, at endnu flere sager kan være påvirket i sagen.

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges.

Det er endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

- Min vurdering er, at rigtig mange sager kommer til at skulle gå om, lyder det fra Mette Grith Stage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce