Videbæk

Advokat for narkodømte Christian: Der er en lillebitte chance

Christian Nørgaard Pedersen, der blev idømt 10 års fængsel i amfetamin-sagen, forsøger at få sin sag for Højesteret i håb om at blive frikendt. Privatfoto
Procesbevillingsnævnet skal tage stilling til, om hans 10 år lange fængselsstraf i amfetaminsagen skal for Højesteret.

TROLDHEDE: Selvom muligheden er lille, skal den afprøves. Derfor har den narkodømte Christian Nørgaard Pedersen fra Troldhede sendt en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om at få Højesteret til at kigge på den dom på 10 års fængsel, som han fik i den store amfetaminsag, der trak flere tråde til det vestjyske.

Kort tid efter dommen i december 2018 sendte han ansøgningen i samarbejde med sin nye advokat Karoline Normann fra advokatfirmaet Stagetorn.

- Jeg synes, der er en lillebitte chance. Den er ikke enorm, og det ved han også godt. Men det er et spørgsmål om enten bare at give op eller prøve de muligheder, der er, fortæller Karoline Normann.

Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnet, der er et uafhængigt organ, tager blandt andet stilling til både civile sager og straffesager, der er afgjort ved by- og landsretter, kan appelleres til Højesteret.

For at få en appeltilladelse kræver det, at en sag indeholder principielle retslige spørgsmål, eller at andre særlige grunde taler derfor.

Nævnet har hjemme i København og består af fem medlemmer, heriblandt en højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer samt en advokat og en jurist fra universitetet.

DNA-beviset

Christian Nørgaard Pedersen har siden sin anholdelse i sagen i april 2017 nægtet, at han var en del af den organisation, der både producerede og solgte over 100 kilo amfetamin.

Hans bedste ven og forretningspartner, Per Nielsen, blev dømt for at være en af hovedmændene i sagen og fik en dom på 15 års fængsel.

Christian Nørgaard Pedersen blev primært dømt, fordi hans DNA blev fundet på tape, der var viklet om dunke med amfetaminolie, som stod i en garage i Fiskbæk.

Det er netop spørgsmålet om, hvorvidt han alene blev dømt på DNA-beviset, der er omdrejningspunktet i ansøgningen til Procesbevillingsnævnet.

- Vi er nødt til at prøve, for hvad er alternativet, fortæller Mette Nørgaard Pedersen, der er gift og har tre børn med Christian Nørgaard Pedersen og har støttet sin mand under hele forløbet.

Intet svar endnu

Torsdag var Mette Nørgaard Pedersen i kriminalmagasinet Station2 for at fortælle familiens historie, ligesom hun tidligere har gjort i Dagbladet.

- Hvis jeg var i tvivl om hans uskyld, ville jeg ikke stå frem. Jeg går det kun, fordi jeg er sikker, siger hun.

Selvom det er seks måneder siden, nævnet modtog ansøgningen, er der endnu ikke kommet et svar. Sagsbehandlingstiden er sædvanligvis tre måneder, men det trækker ofte ud, oplyser Karoline Normann, der dog håber på et snarligt svar.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce