Annonce
Ringkøbing-Skjern

Advokat afviste at hjælpe mastemodstandere – hans firma arbejder for Energinet

Advokat Jacob Schall Holberg hos firmaet Bech-Bruun fører retssager på ekspropriationsområdet og andre områder af offentligretlig karakter. Pressefoto
Advokat Jacob Schall Holberg sagde nej til at rådgive Herborg-borgere i mastesagen, da hans firma Bech-Bruun jævnligt varetager Energinets sager.

Herborg/København: Jacob Schall Holberg fra advokatfirmaet Bech-Bruun anses som en af landets største kapaciteter inden for ekspropriationsager. Han er advokat i den meget omtale Vejen-sag, hvor landmand Martin Lund Madsen nægter at lade det offentlige ekspropriere hans vej. Landmanden, der ejer 30 gårde, har udtalt, at han har ondt i maven over at betale dyre advokatregninger, men fortsætter, selv om han allerede har brugt tre millioner på sagen, der varetages af Jacob Schall Holberg.

Niels Henrik Vad fra Herborg, der kæmper mod Energinets planlagte Vestkystforbindelse, har fulgt med i Vejen-sagen, da ekspropriations-elementet også er i spil, når Energinet skal rejse 500 elmaster med højspændingsledninger over 170 kilometer fra Holstebro til grænsen.

- Vi tvivler på, at der er grundlag for at ekspropriere ejendomme til Vestkystforbindelsen, da vi mener, at projektet ikke tjener til almenvellets bedste, da det kun er nogle få strømproducenter, der tjener på det, mens forbrugerne får en større elregning, siger Niels Henrik Vad og fortsætter:

- Jeg kontaktede derfor Jacob Schall Holberg for at forhøre mig om hans rådgivning om sagen. Men da han hørte, at jeg er en af de berørte lodsejere, sagde han, at han desværre ikke kunne hjælpe, da han allerede er hyret af Energinet.

Niels Henrik Vad tog det som en nedslående melding.

- Når Energinet hyrer Bech-Bruun, hvor Holberg er partner, er det fordi, de vil være sikker på, at de har den bedste mand til føre den slags sager for sig. Om det er i forventning om, at der kommer søgsmål fra vi lodsejere, skal jeg ikke kunne sige. Men de er forberedt.

Annonce

Umuligt at vinde

Niels Henrik Vad har siden henvendt sig til andre advokater.

- Jeg får at vide, at det er håbløst at kunne vinde sagen. Advokaterne siger, at staten altid kan påberåbe sig, at det drejer sig om forsyningssikkerhed. Det er umuligt at vinde over. Vi er oppe mod en modstander med en pengekasse uden bund i, mens vi modstandere ingen penge har. Vi har vores facebook-grupper men at samle penge ind vil være vanskeligt. Mange har allerede givet op, siger Niels Henrik Vad.

For tæt på

Advokat Jacob Schall Holberg siger:

- Vi laver mange ting for Energinet. Jeg har ikke noget med Vestkystforbindelsen at gøre, men firmaet som sådan er for tæt på Energinet.

Han uddyber:

- Jeg kan oplyse, at dét, jeg beskæftiger mig med, er førelse af retssager på ekspropriationsområdet og andre områder af offentligretlig karakter, og jeg kan helt afvise, at jeg skulle have sagt, at Energinet har hyret mig til nogen retssag i forbindelse med Vestkystforbindelsen, ligesom jeg i øvrigt heller ikke i anden sammenhæng bistår Energinet i relation til Vestkystforbindelsen.

Frivillige aftaler

Christian Jensen, projektleder på Vestkystforbindelsen, oplyser, at Bech-Bruun er ét af de advokatfirmaer, Energinet bruger.

- Vi bruger jævnligt Bech-Bruun til forskellige sager. De er ikke hyret ind til det vestjyske projekt. Om de bliver det afhænger, om vi får brug for advokatbistand. Men jeg vil gerne afvise, at vi skulle være i gang med at mande op ved at skaffe os den bedste advokathjælp i ekspropriationssager, siger Christian Jensen.

Han peger på, at Energinet i langt de fleste tilfælde lykkes med indgå frivillige aftaler med lodsejere. Da 400 kilovoltledningen mellem Cassøe og Viborg, der i omfang er sammenlignelig med Vestkystforbindelsen fra Holstebro til grænsen, måtte Energinet blot i ét enkelt tilfælde skride til ekspropriation. Ellers blev det klaret med frivillige aftaler.

- Vi skal lave forhandlinger først, og kan vi blive enige med lodsejerne om placeringen, går det bedst. Vi eksproprierer kun, når det er nødvendigt, siger Christian Jensen.

Et par hundrede millioner

Ud af de 1,8 mia. kroner, som er afsat til etableringen af 400 kilovoltledningen mellem Holstebro og Endrup ved Esbjerg, forventer Energinet at skulle bruge et par hundrede millioner på opkøb og erstatninger.

Huse, der kommer til at ligge 80 meter eller mindre fra nærmeste højspændingsledning, vil Energinet tilbyde at købe markedspris. Hvis husejeren vælger at blive boende, kan vedkommende i stedet få en erstatning.

Husejeren har et år til at beslutte sig for enten salg eller erstatning. Husejerne kan således blive boende et år og vurdere, om det er til at holde ud - eller om huset skal forlades.

Ejendomme, der ligger i en radius af 80 til 280 meter fra nærmeste ledning vil få erstatning, i hvert tilfælde afhængig af afstanden og ejendommens værdi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce