Annonce
Udland

Advarsel til EU-lande: Forsinket budget er et skrækscenarie

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det får mærkbare konsekvenser, hvis ikke EU-landene hurtigt enes om et budget, advarer EU-Kommissionen.

Mens advarselslamperne blinker i EU-systemet, har statsminister Mette Frederiksen (S) ikke travlt med at få EU-budgettet forhandlet på plads.

Annonce

Det signalerede hun tirsdag i Europaudvalget i Folketinget, hvor hun omtalte torsdagens EU-topmøde om budgetrammen for de næste syv år som et "midtvejsmøde".

Fuldstændig anderledes er synet på sagen i EU-institutionerne. Her taler embedsmænd om et "skrækscenarie" og alvorlige "konsekvenser for borgerne", hvis ikke stats- og regeringscheferne bliver enige på topmødet.

Europa-Parlamentet fremhæver, at det blandt andet vil betyde, at 100.000 EU-projekter i Europa ikke kan sættes i gang, mens en million unge studerende ikke kan få fordel af udvekslingsophold i udlandet fra 1. januar.

Et forsinket budget vil være et "skrækscenarie for EU-landene", fremfører en højt placeret embedsmand i EU-Kommissionen, der ikke ønsker at stå frem ved navn. Han hævder, at nogle lande ikke har forstået konsekvenserne.

- Det eneste, man vil kunne finansiere, er udgifter til administration og humanitær hjælp, mens EU-landene fortsat skal betale for de forpligtelser, de allerede har. Og rabatterne vil forsvinde. Et skrækscenarie, siger han.

For at understrege alvoren har EU-Kommissionen fremlagt en tidslinje for det forrige forhandlingsforløb i 2013, hvor EU-programmer måtte udskydes, da dele af budgettet ikke blev godkendt i tide.

Det anføres, at man denne gang allerede er efter tidsplanen. Sidste gang blev EU-landene enige 7-8. februar 2013.

Budgetperioden indledes 1. januar 2020 og slutter 31. december 2027.

For Danmark og tre andre sparelande, som vil sikre så lille et budget som muligt, kan taktikken være at lade de andre forstå, at de ikke har travlt.

Det er de andre EU-lande, som har brug for alle de dyre EU-projekter, hvormed Frederiksens forhandlingsposition styrkes.

- Jeg tror ikke på, at der er en aftale i løbet af denne uge. Der tror jeg simpelthen, at vi er for langt fra hinanden. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg opfatter selv det her mere som et midtvejsmøde, siger hun.

Storbritanniens farvel til EU har efterladt et stort hul i budgettet. Det gør, at alle EU-lande kommer til at betale en del mere i næste budgetperiode.

Så langt er alle lande enige. Danmark, Østrig, Sverige og Holland vil dog maksimalt betalt 1,00 procent af EU's forventede bruttonationalindkomst, bni, der er et udtryk for den økonomiske tilstand.

Et meget stort flertal af lande vil betale markant mere - adskillige milliarder euro - og aktuelt arbejder de ud fra et kompromis på 1,074 procent af bni.

Over 500 milliarder kroner - i runde tal - adskiller Danmarks holdning og kompromisforslaget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: 139 danskere med corona er døde

Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce