Annonce
Indland

Aarhus Universitet kulegraver rapporter efter oksesag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lignende rapporter fra de seneste fem år skal gennemgås, efter at Aarhus Universitet trak okserapport tilbage.

Aarhus Universitet vil gennemgå lignende rapporter fra de seneste fem år efter strid om oksekødrapport, der er trukket tilbage. Det oplyser universitetet.

Det drejer sig om rapporter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, som er udarbejdet i samarbejde med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste fem år.

Rapporterne skal gennemgås "med henblik på at afklare eventuelle, lignende problematiske forhold", lyder det i en redegørelse fra universitetet.

Universitetet har tidligere oplyst tiltaget i et nyhedsbrev, hvilket dagbladet Information har beskrevet, men nu meldes det bredt ud.

Tirsdag er det fremsendt til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en fire-siders redegørelse for forløbet omkring oksekødrapporten.

Universitetets rektor, Brian Bech Nielsen, skriver i redegørelsen til ministeren, at ledelsen på Aarhus Universitet "beklager dybt".

- Forskningen skal være uafhængig af særinteresser, og uafhængigheden må ikke kunne drages i tvivl.

- Ledelsen på Aarhus Universitet beklager derfor dybt forløbet omkring ovennævnte rapport, lyder det.

Uddannelses- og forskningsministeren glæder sig over tiltaget.

- Jeg synes, universitet har reageret klogt på den her sag. Det er meget alvorligt, hvis vi ikke kan stole på vores forskningsresultater.

- Vi er nede i noget, som er fundamentet for vores demokrati og vores offentlige samtale, og jeg er derfor glad for, at universitet tager det tilsvarende alvorligt, siger ministeren.

Hun vil i samarbejde med universitetet drøfte sagen.

- Vi har et kodeks, som meget gerne skulle overholdes, men jeg vil selvfølgelig gerne i forbindelse med den her sag sikre, at vi også bredere set har et solidt grundlag for vores forskning i Danmark.

- Det vil jeg sammen med universiteterne kigge efter i sømmene, så vi er sikre på, at de forskningsresultater, vi har i vores land, er nogle, man kan regne med, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Institutlederen på Institut for Agroøkologi har fratrådt sin stilling og forladt universitet som konsekvens.

Tirsdag eftermiddag har Danish Crown meddelt, at virksomheden har igangsat en undersøgelse af sit samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Danish Crown er kommet med rettelser til indholdet i oksekødsrapporten, heriblandt forsidefoto og rapportens titel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce