Annonce
Sport

AaB-direktør: Ny sportschef behøver ikke være fra AaB

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB-direktør Thomas Bælum kan sagtens forestille sig, at den nye sportschef i klubben er uden AaB-fortid.

AaB fyrede i slutningen af oktober sportsdirektør Allan Gaarde, da man ønskede en ny retning i den sportslige ledelse.

Den retning uddybede AaB i ugen op til fredagens 3-3-kamp mod Randers FC i 3F Superligaen.

Her meddelte AaB, at klubben ønsker at rekruttere en sportschef i stedet for en sportsdirektør.

I den forbindelse nævnte Nordjyske i midtugen fire mulige kandidater i form af Jimmy Nielsen, Jacob Krüger, Thomas Gaardsøe og Ole Nielsen.

Fælles for flere af navnene er, at flere af de nævnte personer alle har en fortid i AaB, men AaB-direktør Thomas Bælum ser ikke dette som et krav.

- Det behøver ikke at være AaB-dna, men et værdisæt, der passer til os, er enormt vigtigt. Man skal have en klar idé om en spillestil, som vi jo har fra U13 til U19. Det skal være en stil, der lægger sig op ad AaB.

- Du får mig ikke til at sige, at vi foretrækker en AaB-mand. Vi har opstillet nogle kompetencer, og så er det "best man for the job", siger Bælum.

Klubbens direktør ønsker ikke at kommentere på de konkrete navne, men forklarer, at der naturligvis er masser af navne i spil.

- Vi har ikke spurgt ind til nogle navne endnu. Så de navne, der nævnes i pressen, er nogle, som journalisterne selv har fundet på.

- Det er klart, at når man går ud i marken og siger, at man skal en ny sportschef, så er der en masse navne, der dukker op, men de navne holder vi for os selv, siger Bælum.

Han uddyber også, at det tidsmæssige perspektiv ikke er vigtigt i ansættelsesprocessen.

- Vi har ikke nogen tidslinje på den her rekruttering. Vi slår til, når den rigtige er fundet, og når feltet er stærkt nok, så holder vi samtaler, men det er for tidligt at komme med specifikke navne, siger Thomas Bælum.

Indtil AaB har fundet den rette afløser til Allan Gaarde, så varetages opgaverne af Bælum selv og cheftræner Jacob Friis.

Klubben meddelte tidligere på ugen, at den også leder efter en fodboldchef i stedet for Poul Erik Andreasen, der gik på pension 1. august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce