Annonce
Udland

95 rohingyaer retsforfølges for at forlade ghetto i Myanmar

Der er stadig 600,000 rohingyaer tilbage i Myanmar. Nogle af dem risikerer fængsel for at forlade område.

Mens Myanmars regeringschef, Aung San Suu Kyi, i Haag i Holland forsvarer sit land mod anklager om folkedrab på rohingyaer, er 95 personer fra det muslimske mindretal for retten i hendes hjemland, fordi de forlod deres bydel.

De er anklaget for at have forladt et afgrænset område uden tilladelse fra myndighederne. 25 af de anklagede er børn.

Rohingyaerne er stillet for retten i byen Pathein.

Mindretallet lever under mange restriktioner - med dårlig adgang til sygehuse og læger og til arbejde. Amnesty International har sammenlignet situationen med udviklingen i Sydafrika under det tidligere apartheidstyre.

Ifølge rohingyaernes advokat havde de 95 anklagede betalt tusindvis af kroner for at flygte til storbyen Yangon (Rangoon). De blev anholdt 28. november på vej til et sted, hvor de ville blive hentet af en bus.

De risikerer to års fængsel for at have forbrudt sig mod rejseforbuddet.

Over 730.000 rohingyaer flygtede til Bangladesh i 2017, efter at militæret gennemførte store operationer mod dem.

FN siger, at hensigten med militærets operationer havde "folkedrabshensigt" og omfattede massedrab og massevoldtægter.

Der er stadig 600,000 rohingyaer tilbage i Myanmar, hvor de har fået besked på at blive i deres lejre og deres landsbyer.

I Haag sagde Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, onsdag, at det ikke er ikke op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med de statsløse rohingyaer i Myanmar.

Det tidligere demokrati-ikon tilføjede, at sagen mod Myanmar er "ufuldstændig og misvisende". Hendes udmelding kommer, dagen efter at Gambia, der har rejst sagen, gav sit syn på Myanmars behandling af rohingyaerne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce