Annonce
Udland

95-årige Harry Read var villig til at ofre sit liv på D-dag

Peter Nicholls/Reuters
En civilisation, der var værd at leve i, krævede, at unge mænd var villige til at dø, fortæller D-dag-veteran.

Det er torsdag 75 år siden, at de allierede styrker gik i land i Normandiet og indledte felttoget mod Tyskland for at nedkæmpe nazisterne.

USA's præsident, Donald Trump, er der, og det er den afgående britiske premierminister, Theresa May, og den franske præsident, Emmanuel Macron også.

Der plejer også at være veteraner til årsdagene for D-dagen, men der bliver færre og færre af dem.

To af dem, der stadig lever, er 94-årige John Hutton og 95-årige Harry Read.

Allerede onsdag aften var de med til at markere årsdagen, da de klædt i rødt sprang i faldskærm over den nordfranske himmel.

Read var blot 20 år gammel, og Hutton kun en teenager, da de tidligt om morgenen den 6. juni 1944 sprang ud fra deres transportfly som del af det britiske luftvåbens sjette division.

- Det var en anden verden dengang. Det var en verden, der krævede, at unge mænd som mig selv var villige til at dø for en civilisation, som var værd at leve i, siger Harry Read.

- Derfor var det strengt nødvendigt for unge mænd som mig at sætte livet på spil.

- I dag var mit liv dog ikke på spil, siger han om onsdagens tandemspring, som han beskriver som "helt igennem fornøjeligt".

Det var fortrinsvis amerikanske, britiske og canadiske soldater, der gik i land på D-dagen.

De blev mødt af miner og bombefælder på strandene. Og fra betonbunkere på strandene åbnede tyskerne ild.

Omkring 3400 allierede soldater blev dræbt eller meldt savnet den 6. juni.

Der er ingen sikre tal om de tyske tab. Nogle kilder siger 4000, andre siger 9000 på D-dagen.

Operation Overlord, som den omfattende operation blev kaldt, var et afgørende vendepunkt i Anden Verdenskrig og bidrog til Nazitysklands nederlag i maj 1945.

- Landgangen i Normandiet for 75 år siden var et eksempel på historisk internationalt samarbejde, sagde den britiske premierminister, Theresa May, i en tale onsdag, hvor hun hyldede veteranerne, der "kæmpede for at sikre den frihed og fred, vi nu nyder".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce