Annonce
Udland

95-årige Harry Read var villig til at ofre sit liv på D-dag

Peter Nicholls/Reuters
En civilisation, der var værd at leve i, krævede, at unge mænd var villige til at dø, fortæller D-dag-veteran.

Det er torsdag 75 år siden, at de allierede styrker gik i land i Normandiet og indledte felttoget mod Tyskland for at nedkæmpe nazisterne.

USA's præsident, Donald Trump, er der, og det er den afgående britiske premierminister, Theresa May, og den franske præsident, Emmanuel Macron også.

Der plejer også at være veteraner til årsdagene for D-dagen, men der bliver færre og færre af dem.

To af dem, der stadig lever, er 94-årige John Hutton og 95-årige Harry Read.

Allerede onsdag aften var de med til at markere årsdagen, da de klædt i rødt sprang i faldskærm over den nordfranske himmel.

Read var blot 20 år gammel, og Hutton kun en teenager, da de tidligt om morgenen den 6. juni 1944 sprang ud fra deres transportfly som del af det britiske luftvåbens sjette division.

- Det var en anden verden dengang. Det var en verden, der krævede, at unge mænd som mig selv var villige til at dø for en civilisation, som var værd at leve i, siger Harry Read.

- Derfor var det strengt nødvendigt for unge mænd som mig at sætte livet på spil.

- I dag var mit liv dog ikke på spil, siger han om onsdagens tandemspring, som han beskriver som "helt igennem fornøjeligt".

Det var fortrinsvis amerikanske, britiske og canadiske soldater, der gik i land på D-dagen.

De blev mødt af miner og bombefælder på strandene. Og fra betonbunkere på strandene åbnede tyskerne ild.

Omkring 3400 allierede soldater blev dræbt eller meldt savnet den 6. juni.

Der er ingen sikre tal om de tyske tab. Nogle kilder siger 4000, andre siger 9000 på D-dagen.

Operation Overlord, som den omfattende operation blev kaldt, var et afgørende vendepunkt i Anden Verdenskrig og bidrog til Nazitysklands nederlag i maj 1945.

- Landgangen i Normandiet for 75 år siden var et eksempel på historisk internationalt samarbejde, sagde den britiske premierminister, Theresa May, i en tale onsdag, hvor hun hyldede veteranerne, der "kæmpede for at sikre den frihed og fred, vi nu nyder".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce