Annonce
Udland

95-årige Harry Read var villig til at ofre sit liv på D-dag

Peter Nicholls/Reuters
En civilisation, der var værd at leve i, krævede, at unge mænd var villige til at dø, fortæller D-dag-veteran.

Det er torsdag 75 år siden, at de allierede styrker gik i land i Normandiet og indledte felttoget mod Tyskland for at nedkæmpe nazisterne.

USA's præsident, Donald Trump, er der, og det er den afgående britiske premierminister, Theresa May, og den franske præsident, Emmanuel Macron også.

Der plejer også at være veteraner til årsdagene for D-dagen, men der bliver færre og færre af dem.

To af dem, der stadig lever, er 94-årige John Hutton og 95-årige Harry Read.

Allerede onsdag aften var de med til at markere årsdagen, da de klædt i rødt sprang i faldskærm over den nordfranske himmel.

Read var blot 20 år gammel, og Hutton kun en teenager, da de tidligt om morgenen den 6. juni 1944 sprang ud fra deres transportfly som del af det britiske luftvåbens sjette division.

- Det var en anden verden dengang. Det var en verden, der krævede, at unge mænd som mig selv var villige til at dø for en civilisation, som var værd at leve i, siger Harry Read.

- Derfor var det strengt nødvendigt for unge mænd som mig at sætte livet på spil.

- I dag var mit liv dog ikke på spil, siger han om onsdagens tandemspring, som han beskriver som "helt igennem fornøjeligt".

Det var fortrinsvis amerikanske, britiske og canadiske soldater, der gik i land på D-dagen.

De blev mødt af miner og bombefælder på strandene. Og fra betonbunkere på strandene åbnede tyskerne ild.

Omkring 3400 allierede soldater blev dræbt eller meldt savnet den 6. juni.

Der er ingen sikre tal om de tyske tab. Nogle kilder siger 4000, andre siger 9000 på D-dagen.

Operation Overlord, som den omfattende operation blev kaldt, var et afgørende vendepunkt i Anden Verdenskrig og bidrog til Nazitysklands nederlag i maj 1945.

- Landgangen i Normandiet for 75 år siden var et eksempel på historisk internationalt samarbejde, sagde den britiske premierminister, Theresa May, i en tale onsdag, hvor hun hyldede veteranerne, der "kæmpede for at sikre den frihed og fred, vi nu nyder".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Der er god grund til både at tænke sig om og "wågne" op!

Læserbrev: En tak for Chrisitan Estrups klumme i Dagbladet lørdag 4. april. Hvor er det godt, at du tør tage fat på de problemer, der også er i forhold til den måde, vi bruger verdens ressourcer på. Jeg fik det dårligt forleden aften, da jeg så en udsendelse om "Verdens største blomstermarked" fra Kenya. Her avler man roser i tonsvis til forsendelse - med fly - til forkælede menneskers luksusforbrug bl.a. i Danmark....kæmpestore marker lagt under glas og intensivt dyrket - til luksus: - og forleden var der så en "tårevædet" udsendelse om en stakkels gartner, der måtte smide for millioner af gule kalanchoer ud, fordi markedet herhjemme - og i Tyskland - var stagneret på grund af covid19 - og han skulle have ryddet drivhusene, så de stiklinger, der skulle komme med fly fra Vietnam en af de nærmeste dage, kunne få plads. - og se så i de store fødevarebutikkers frugt- og grøntafdeling - søde kartofler, granatæbler, palmekål, æbler og jordbær helt udenfor sæson og quinoa og 25 forskellige slags ris, hvor man ikke engang kan købe noget så dansk som byggryn ! - og alt det bliver sendt hertil med fly! - og der produceres jo nærmest ikke tøj her i landet mere til trods for, at der for 40 år siden var en "hær" af dygtige strikkere og syersker i Herning og omegn. Det skal alt sammen laves i "langtbortistan", så vi kan få råd til at købe et nyt stykke tøj i hver uge - og det skal alt sammen med fly flere gange. - så er der jo nogen romantikere, der påstår, at det er nødvendigt for at støtte de pågældende lande - altså en form for u-landshjælp - ha, ha, ha - nærmere en form for udnyttelse for at gavne vores overforbrug. Måske var det bedre, at rosendrivhusene blev brugt til at avle mad til befolkningen i Kenya i stedet. - og så er der det overdrevne rejseri. Hvorfor i alverden skal en 8. klasse absolut rejse til Rom for at bruge fem dage på at stå i kø til seværdighederne. Og så i øvrigt ikke engang snakke med en romer. De går i deres egen lille danske "boble" og ser ikke, hvordan folk arbejder- eller bor - og de ved ikke engang, hvor Brønderslev ligger! Nå, jeg kunne blive ved, men I, der læser dette WÅGN SÅ OP og tænk jer om!

Annonce