Danmark

90 kilometer i timen er som at hoppe ud fra 12. sal

I disse dage er det 10 år siden, de første stærekasser blev testet i Danmark. De havde kun effekt på bilisternes hastighed, hvor de stod, og en ekspert betegner i dag stærekasser som en forældet teknologi - alligevel er der sidste år sat permanente kasser op. Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Selv om de fleste danskere finder for høj hastighed uacceptabelt, kører flertallet alligevel for stærkt, og det kan 20 stærekasser på landets 70.000 kilometer vej næppe lave om på, for lysten til fart er et komplekst fænomen med rødder i biologi, psykologi og sociale forhold.

Trafik: Vilsundvej er en tosporet motortrafikvej, der leder bilisterne tværs over Mors i Limfjorden.

23. november sidste år kunne Vejdirektoratet oplyse, at to splinternye "stærekasser" nu var klar til at blitze de trafikanter, der ikke kan finde ud af at overholde hastighedsgrænsen, som på stedet er 70 kilometer i timen.

Strækningen blev valgt, fordi Vilsundvej er en af de sorte pletter på kortet. I april blev en 31-årig mand dræbt og to andre alvorligt kvæstet, da høj fart kombineret med uopmærksomhed førte til en voldsom ulykke. Noget lignende skete blot to uger senere, da en mand på 26 år kørte galt på motorcykel. Og bare tre dage efter, at den automatiske fartkontrol var kommet op, omkom en 43-årig kvinde, da en 18-årig mand under en overhaling i glat føre ramlede sammen med hende.

Stærekasserne på Mors står ikke alene. Efter at et flertal på Christiansborg har besluttet at installere permanent fartkontrol, er 11 strækninger rundt om i landet valgt ud som en del af et treårigt projekt.

Det er imidlertid ikke første gang, at myndighederne forsøger sig med de såkaldte stærekasser. I disse dage er det præcis 10 år siden, at det hidtil eneste projekt af den art blev gennemført herhjemme, og da det blev evalueret, var konklusionen klar: Stærekasser får bilisterne til at sætte farten ned - men især hvor stærekasserne står.

- Det er hævet over enhver tvivl, at de havde stor effekt, fortæller Tove Hels, der er chefkonsulent ved Nationalt Færdselscenter hos Rigspolitiet.

I kontrolretningen faldt hastigheden i gennemsnit over ni kilometer i timen, og andelen af bilister, der kørte for hurtigt på landevej, faldt fra 80 til 15 procent på de strækninger, hvor man havde målt hastighederne, før kasserne kom på plads.

- Effekten i Danmark var betydeligt større end i landene omkring os - man træder simpelthen på bremsen, når man får øje på stærekassen, tilføjer hun.

Vi tror, vi har kontrol

Men det er netop også den største svaghed ved teknologien, mener Harry Lahrmann, der er lektor ved Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet:

- Forsøget for 10 år siden viste, at bilisterne nok sætter farten ned, når de kommer til fartmålingen, men at de hurtigt når op på høj hastighed igen bagefter - det var også derfor, man dengang ikke gik videre med det, men i stedet satsede på fotovogne, der flytter rundt, så bilisterne ikke ved, hvor de er, siger han.

Fartbøder ville kunne udskrives til langt de fleste danskere - også selv om de færreste bryder sig om, at folk kører for stærkt. For nylig gennemførte Rådet for Sikker Trafik en rundspørge, som viste, at nok finder tre fjerdedele af os hastighedsoverskridelse socialt uacceptabelt, men samtidig indrømmede to ud af tre af de adspurgte, at de i gennemsnit kører 90 kilometer i timen eller mere, når der står 80 på skiltene langs vejen.

- Vi er overbevist om, at vi har kontrol over det, hvis vi selv kører for stærkt - det er alle de andre, den er gal med, forklarer Pernille Ehlers, der er chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Den holdning er der mange forklaringer på, og en del af dem skal vi finde langt tilbage i tiden. Mennesket er udviklet til at gå eller løbe. Set med evolutionære briller er vi først begyndt at ride for nylig, og bag rattet har vi kun siddet et ganske kort øjeblik, og derfor forstår vores hjerne ikke, hvor stærkt vi egentlig bevæger os - og det har betydning for vores reaktionsevne.

- Står vi på en altan på 12. sal, mærker vi et sug, for vi har ikke lyst til at falde ned, men kører vi ind i noget med blot 90 kilometer i timen, rammer vi forhindringen med samme hastighed, som hvis vi faldt ned fra altanen, påpeger Pernille Ehlers.

Et paradoks

På et andet punkt modarbejder hjernen også mange af os - det kender de, der elsker rutsjebaner i forlystelsesparker. Fart kan give os et kick, der udløses af hjernens belønningssystem, på samme måde som et kys, chokolade, gambling eller narkotika kan gøre det.

Rent psykologisk er der også mekanismer, som gør, at det kan være meget svært at trænge igennem med budskabet om, at farten dræber - du, som læser denne artikel, er jo eksempelvis ikke død af at køre for hurtigt.

- Man taler om trafiksikkerhedsparadokset, for i gennemsnit kan man køre 18.000 kilometer om året i 700 år, før man statistisk set bliver involveret i en trafikulykke - man oplever som bilist ikke risikoen, og dermed bliver hastighedsgrænser for nogle noget, der kun er opfundet for at genere ham eller hende, forklarer Harry Lahrmann.

Endelig peger forskere også på, at bilen for mange - især mænd - ses som et frirum, hvor de bestemmer, og hvor ingen, slet ikke politikerne, skal blande sig. Dertil kommer, at nye biler i dag er så lækre, at hverken chauffør eller passagerer mærker, at der bliver trådt på speederen, selv om speedometeret viser langt over den tilladte hastighed.

- I en gammel spand kunne man sagtens fornemme, når det gik hurtigt, men i de nye modeller bliver bilisterne fartblinde, siger Pernille Ehlers.

Op i det røde felt

Selv om det står hævet over enhver tvivl, at sandsynligheden for at dø i en trafikulykke - eller at dræbe et andet menneske - stiger med hastigheden, kan spørgsmålet om fart altid sætte gang i debatten, som i oktober da de nye stærekasser blev sat op. Der gik ikke længe, før de fleste af dem blev ødelagt af hærværksmænd.

- Det kan godt undre mig, for hvor vi i politiet sjældent oplever klager, når vi laver spirituskontrol, kan hastighedskontrol få folk helt op i det røde felt, bemærker Tove Hels.

Netop derfor mener såvel hun som Pernille Ehlers og Harry Lahrmann også, at man må sætte ind over en bred front for at få danskerne til at lette foden fra speederen.

- Noget, der virkelig hjælper, er, hvis risikoen for at blive opdaget er høj. Hvis man som passager ved, at man med sikkerhed vil blive kontrolleret, vil langt de fleste købe billet til toget - det er det samme med fartbøder, siger Pernille Ehlers.

Men med 70.000 kilometer veje i hele landet vil total kontrol være umulig, og står det til Harry Lahrmann, bør de danske politikere skæve til de lande, der bruger strækningskontrol.

- Stærekasser er fortidens teknologi, mener han.

Fra 43 til 16 alvorlige ulykker

Hvor stærekasser som nævnt blot registrerer farten, når en bil passerer, går strækningskontrol ud på at måle bilens gennemsnitshastighed over et længere forløb, hvorved en kortvarig overskridelse ikke nødvendigvis resulterer i en bøde, mens chauffører, som konsekvent kører for hurtigt, får en økonomisk røvfuld. I forbindelse med sit arbejde har forskeren fra Aalborg Universitet set nærmere på erfaringerne med metoden i udlandet, og han er ikke i tvivl, om at strækningskontrol er bedre end stærekasser. Eksempelvis blev stærekasser i 2007 på en 22 kilometer lang vej ved byen Cambridge i England erstattet med det nye system, hvorefter gennemsnitshastigheden faldt med 7,5 procent, og antallet af ulykker med alvorligt tilskadekomne reduceredes fra 43 til 16. Systemet er derfor også indført i Norge, der ellers som det første land i verden i 1988 indførte de stærekasser, som er kommet ud på vejene i Danmark.

Pernille Ehlers foretrækker at anvende strækningskontrol som et supplement til stærekasser og fotovogne - eksempelvis på broer og i tunneller. Hun peger på, at en stærekasse i et særligt farligt kryds eller en kurve, hvor man jævnligt oplever, at bilister skrider ud på grund af fart, stadig kan være en god løsning.

Og så nævner alle tre eksperter også kampagner som et middel til at ændre de danske bilisters indstilling til fart, så chaufførerne forstår, at den kontrol, de selv mener, de har, selv om de kører for stærkt, ikke eksisterer i virkeligheden.

- Og der er faktisk noget, som tyder på, at vi er ved at blive bedre til at forstå det - i hvert fald i forhold til indstillingen til at overskride hastighedsgrænserne. Det tager lang tid, men den ændring, vi ser i disse år, minder om den måde, folk ændrede holdning til spritkørsel, og det er jo absolut ikke i orden i dag, siger Pernille Ehlers.

1. Kører du 95 kilometer i timen, hvor du må køre 80, er du 19 meter længere om at standse, hvis der sker noget uventet.2. Kører du 95 kilometer i timen, hvor du må køre 80, fordobler du risikoen for at dø i en trafikulykke eller at forårsage et andet menneskes død.3. 75 procent af danskerne finder det socialt uacceptabelt at køre for stærkt.4. Samtidig kører to ud af tre 90 kilometer i timen eller mere, hvor grænsen er 80.5. Fra 2011 til 2015 døde 472 personer i Danmark i trafikulykker, hvor der blev kørt for stærkt.6. Må du pludselig bremse op, mens du kører 80 kilometer i timen, når du 33 meter frem, mens du reagerer. Dertil kommer 31 meters bremselængde - i alt 64 meter.7. Kører to bilister ind i hinanden med 80 kilometer i timen, vil ulykken i 30 procent af tilfældene have dødelig udgang.8. Kører to bilister ind i hinanden med 90 kilometer i timen, vil ulykken have dødelig udgang i 60 procent af tilfældene.9. Fart dræber flest på landevejene. I 2015 var der 46 dødelige trafikulykker på landevej, 29 i byerne og seks på motorvej.10. I perioden 2011-2015 mistede to ud af tre omkomne livet i ulykker, hvor hastigheden ikke var overskredet med mere end 20 kilometer i timen.Kilde: Rådet for Sikker Trafik

0/0
Danmark

Landmænd vil forbedre klimaet: Men må vente i årevis på miljømillioner

Indland

Social slagside skal med i vurdering af jobindsats

Danmark

Danmarks billigste hus solgt i løbet af et døgn

Debat

Kan vi leve med grænseløs hån og tilsvining i den offentlige debat?

Danmark For abonnenter

Carsten har ventet over to år på millionstøtte: Tør ikke investere mere i miljøet

Erhverv For abonnenter

5598 hvidvaskalarmer og svingdør i ledelsen hos Københavns Andelskasse

Danmark

Millioninvestering virker: Kommune sender arbejdsløse unge til Alpe d'Huez

Indland

Grænsen er nået: 157 øjenlæger skal behandle 690.000 patienter

Danmark For abonnenter

Dom: Må hunden bide ubudne gæster på din grund?

Danmark

Mette Frederiksen til 22 borgmestre: Vi lover at dække regningen