Annonce
Navne

80-årige tvillinger spreder liv i landsbyen: Vi får ikke noget forærende herude

Borris har dannet kulisse for det meste af livet for tvillingerne Rigmor og Erling Søndergaard. Gennem hele voksenlivet har de som frivillige skabt liv i byen. Foto: Jørgen Kirk
Butiksdød har hærget, men tvillingerne Rigmor og Erling Søndergaard har i en menneskealder knoklet for hjertebarnet Borris. Selvom de snart runder 80 år, fortsætter kampen for landsbylivet.

BORRIS: Køreturen fra skolen til parcelhuskvarteret varer kun få minutter og strækker sig ikke over mere end godt og vel en kilometer. Erling Søndergaard løfter lige hånden for at hilse. For hvis ikke han kender dem, der går på fortovet eller kører i den modsatte retning, har han da en anelse om, hvem de er. Sådan er det, når man som han og tvillingsøster Rigmor har boet i samme by i næsten alle sine snart 80 leveår.

- Der bor Hanne, den tidligere kromutter, siger Erling Søndergaard om et hus på højre hånd.

Fem sekunder senere følger to huse, der også gemmer på historier. Begge steder bor østeuropæiske familier. Erling har som frivillig hjulpet dem med at købe hus i Borris. Han har sørget for alt papirarbejdet, hjulpet udlændingene med at få en aftale med banken og ageret bindeled til områdets ejendomsmæglere.

Den ene familie har Erling og hustruen Tove også taget til sig som deres egen. Så når den lokale folkeskole holder bedsteforældredag, tager Erling og hustru Tove Søndergaard med.

Annonce
Vi får ikke noget forærende herude i landsbyerne. Hvis ikke vi gør noget selv, dør vi.

Erling Søndergaard, Borris

Folk skal bo i Borris, selvfølgelig

14 familier fra Polen eller Rumænien har Erling alt i alt fundet huse til i Borris. Mændene i de 14 familier er alle inviteret med, når Erling fejrer sin 80-års fødselsdag med en fest for herrer om et par uger. Og på den dag, hvor han og Rigmor gav Dagbladets udsendte en kort rundtur i landsbyen, regnede Erling med at lukke hushandel nummer 15.

- I hele mit liv har jeg arbejdet for, at folk skal bo i Borris, selvfølgelig. Uanset om folk udefra skulle flytte hertil, eller det var mennesker, der kom fra landet og skulle flytte til byen. Jeg er nok også den, der har gjort mest for at få nogle udlændinge til at bo i Borris, siger Erling Søndergaard.

Når tvillingerne runder 80 år 29. oktober, kan de se tilbage på et liv med Borris som epicentrum for livets vibrationer.

- Nu hvor vi både er født og opvokset her og er endt her, er det vores by, siger Rigmor Søndergaard.

Tvillingerne har gennem hele voksenlivet engageret sig i lokalsamfundet. Erling var frontmand i den lokale andelskasse i 33 år og har været en drivkraft bag en ny bypark og idrætshallen i Borris. Nu vokser byen blandt andet på grund af hans indsats med at tiltrække udenlandske beboere. Tvillingsøster Rigmor er medstifter af Dejbjerglund Efterskole og har beriget Borris med sit frivillige arbejde i seks årtier. Begge tvillinger har også ledet det lokale idrætsliv.

- Vi får ikke noget forærende herude i landsbyerne. Hvis ikke vi gør noget selv, dør vi, siger Erling.

Diamantbryllup med gymnastikken

Siden Rigmor fik smag for kraftspring, fejesving og flikflak som ung på idrætshøjskole, har gymnastikken formet fritidslivet. For hun har både været aktiv på gulvet, som træner og som hende, der var med til at arrangere store idrætsarrangementer. Nu kan hun efterhånden prale af at have været frivillig gymnastikinstruktør i 60 år. Det svarer til et diamantbryllup.

Hver tirsdag samler hun de lokale ældre til seniorgymnastik i folkeskolens hal. Det kniber egentlig med pladsen i gymnastiksalen, når mellem 30 og 40 gymnaster med gråt hår spejler Rigmors bevægelser. Men de lever med pladsmanglen, for efter gymnastiklektionen skråer deltagerne over skolegården for at hygge sig i seniorklubben. Rigmor styrer tangenterne og synger for. På plejehjemmet Åstedparken indtager hun samme rolle som besøgsven.

- Når jeg har været til gymnastik en formiddag, er jeg bare glad, når jeg kommer hjem. Når jeg har været ude at spille, giver det mig det samme, siger Rigmor.

Hun holder også stadig gang i frivilligheden uden for bygrænsen. Når der skal gøres hovedrent op til skolestart, stryger hun og ægtemand Anders endnu afsted til Dejbjerglund Efterskole. Rigmor var med til at starte idrætsefterskolen og var bestyrelsesmedlem i de første 12 år.

- Det har givet mig så meget at være frivillig, at den skole er min skole. Den bliver jeg ved at følge, siger Rigmor.

Erling Søndergaard

Fylder 80 år 29. oktober.

Bor i Borris.

Gift med Tove Søndergaard.

Sammen har de børnene Lone og Lars, der i alt har fem børnebørn – fem piger.

Tidligere leder af Borris Andelskasse gennem 33 år. Inden da ejer af den fædrene gård, Vester Kjærgaard.

Ejede sammen med Tove Søndergaard forretningen Tøjskoen i 33 år.

Vandt Borris Prisen 2008.

Med i Grøn Bande og idémand til Borris’ bypark.

Var en af hovedkræfterne bag at rejse penge til hallen, der blev opført i 1973.

Erling: Så laver vi en park

Fliden i fritiden har tvillingerne fra Borris på sin vis arvet. For tvillingernes far, gårdejer Janus Søndergaard, agerede blandt andet formand for den nu hedengangne Borris Landbrugsskole. Janus Søndergaard fik også idéen til at flytte byens boldbaner om til det nuværende stadion.

Erling har også en grøn plet i byen på samvittigheden. For en håndfuld år siden fødte han tanken om en ny bypark.

- Parken er jeg virkelig stolt af, at vi fik lavet. Den har vi fået så mange roser for, for der kunne folk virkelig se, at området blev åbnet. Jeg kunne bare se for mig, hvordan det ville blive. Det var der så mange, der ikke kunne, inden det blev lavet, siger Erling.

Gamle grantræer og højt græs skændede den grønne plet ved siden af kirken og ud til hovedgaden. Branddammen ved siden af kirken kunne man end ikke se. Men for at kommunen ville gå med til at slå græsset hver uge i stedet for en gang om måneden, skulle stedet have status af en park.

- Så sagde jeg, at så laver vi en park, fortæller Erling.

Nu står der en park med gåstier, branddam, madpakkehus og indgangsport. Og græsset bliver slået en gang om ugen.

Alt andet end at slå græsset i byparken sørger Grøn Bande for. Erling agerer en af de to ledere af den frivillige flok. Sammen kæmper seniorerne mod visne blomster, ukrudt, skrald og efterårets aftryk i form af brune blade.

Rigmor Søndergaard

Fylder 80 år 29. oktober.

Bor i Borris.

Gift med Anders Søndergaard, med hvem hun har tre børn: Karen i Borris, Christian på Fyn og Marianne, som desværre er død.

Har i alt ni børnebørn.

Har arbejdet på parrets daværende gård, Søndergaard, og var senere salgsassistent i SuperBrugsen i Skjern.

Har været på efterskole, højskole og husholdningsskole.

Gymnastikinstruktør i 60 år og stadig aktiv.

Frivillig og besøgsven på det lokale plejehjem.

Medstifter af Dejbjerglund Efterskole. Sad i bestyrelsen i 12 år.

Efterlønsliv fyldt med arbejde

Sådan har projekterne det med at udvikle sig for Erling.

I 2001 gik han egentlig på efterløn sammen med sin hustru, Tove Søndergaard. 18 år senere arbejder han stadig. Som hans hustru med et glimt i øjet konstaterer, har han stadig ikke haft tid til at læse en bog, han fik i julegave for tre år siden.

- Hvis jeg i 2001 var kørt hjem for at læse en bog i lænestolen, havde vi ikke siddet her og snakket. Jeg har holdt mit hoved i gang og været engageret, siger Erling med et smil.

Både Rigmor og Erling har trods en travl pensionisttilværelse fundet plads til at rejse verden rundt sammen med familie og venner; rejsemålene har talt alt fra Afrika til Oman, Grønland og Thailand. Hjemme i Danmark har de også prioriteret familielivet med børnebørnene.

"En rollemodel for aktive indenfor det frivillige foreningsarbejde.” Sådan lyder rosen til den snart 80-årige Rigmor Søndergaard i det lokale sogneblad. I 60 år har hun huseret i de lokale haller, og hver tirsdag instruerer hun et seniorgymnastikhold i hjembyen Borris. Foto: Jørgen Kirk

Bankens penge lå i en cigarkasse

Erling kan nu se tilbage på knapt 80 år som Borris-borger med kortere afstikkere på efterskole, idrætshøjskole, to år i militæret og et halvt år nær London som landbrugselev. Siden han i 1968 overtog ansvaret for Borris Andelskasse, har han kunnet følge og forme landsbylivet.

Bare i andelskassen oplevede han, hvordan alt ændrede sig; kasseapparatet til sedler var en cigarkasse, renter var noget, man skrev ned i hånden, og det eneste tekniske apparat var en regnemaskine med håndsving. Det betød, at flere juleferier gik med at gøre årsstatussen færdig, indtil hulkortet og bogføringsmaskinen forandrede arbejdslivet.

- Jeg har haft et spændende, enestående liv. Jeg er født i en periode, hvor der er sket en udvikling, jeg slet ikke kan forestille mig kan blive ved fremover, siger Erling.

Tvillingerne Rigmor og Erling Søndergaard fylder 80 år 29. oktober. For en sjælden gangs skyld holder de ikke en fælles fødselsdagsfest denne gang, men fejrer i stedet dagen med henholdsvis en kvindefødselsdag og en herrefødselsdag. Selvom festerne altså kun er for den nærmeste familie og enten kvinder eller mænd, tæller gæstelisterne 76 og 84 gæster. Foto: Jørgen Kirk

Byen på toppen

Mens Erling overtog direktørstolen i Borris Andelskasse i 1968, åbnede han og hustru Tove skobutikken Tøjskoen. På det tidspunkt sprudlede butikslivet.

To bagere, fire købmænd, to slagtere, en urmager og en butik med isenkram fyldte landsbyen. Der var også tre pengeinstitutter. Butiksantallet var op mod 40.

I årene efter blev bylivet så opgraderet endnu mere, da Erling blev en del af et lokalt trekløver, som rejste penge til byens idrætshal. Den åbnede i 1973. Før det havde kun Skjern by en hal i den tidligere Skjern Kommune.

- Det var et stort projekt. Et kæmpe projekt, husker Erling.

Byparken i Borris er et af de lokale projekter, Erling Søndergaard er gladest for at have fået igennem. For ligesom da tvillingernes far, Janus Søndergaard, var stolt, da han holdt indvielsestale for byens nye boldbaner, fylder Krokodilleparken Erling med stolthed. Foto: Jørgen Kirk

Butiksdød sendte butik til Den Gamle By

Da Erling og Tove solgte Tøjskoen, og Erling stoppede i andelskassen i 2001, var mere end halvdelen af byens butikker forsvundet; der var kun ét pengeinstitut tilbage, mens slagterne og bagerne var væk. Ikke længe efter lukkede andelskassen også.

- Det var en utrolig tilbagegang, siger Erling.

Udviklingen fortsatte, så isenkræmmer R. Jepsen takkede af i 2004. I 2006 blev butikkens inventar et fortidsminde i Den Gamle By.

Erling Søndergaard var i 33 år synonym med Borris Andelskasse. Her på hjørnet af Borgergade og Skolevænget lå banken fra 1985 til sin lukning. Tidligere lå den lokale kro i bygningerne, og i dag fungerer stedet som ferielejligheder for især fiskere, som besøger Skjern Å. Foto: Jørgen Kirk

Håber at blive ved i 10 år

I dag fylder butikkerne stadig ikke meget i bybilledet. Rigmor og Erling peger da også på, at det frivillige initiativ skal holde byen i live. Måler man på befolkningstallet ser det faktisk ud til at lykkes. 810 indbyggere i 2010 blev til 851 i 2019.

Selv håber de to søskende på at kunne bidrage til byen og dens befolkningstal mange år endnu. Ingen af de to har været indlagt med sygdom i løbet af 80 år. Motion og et aktivt liv får æren for det. Erling sætter altid mandag morgen af til golf, og så dyrker han også fitness. Rigmor har heller ingen planer om at stoppe med gymnastikken.

- Vi har 10 år tilbage. Det håber vi, siger Erling.

- Ja, vi kan sagtens blive ved, til vi er 90, siger Rigmor.

De næste 10 år bliver ikke fyldt helt så meget med arbejde, hvis man skal tro Erling.

- Nu går jeg på folkepension her 1. januar, siger han.

Rigmor og Tove kan ikke lade være at smile lidt til hinanden:

- Tror du det? spørger Rigmor og kigger hen på Tove:

- Nej, det tror jeg i hvert fald ikke, siger Tove og griner.

Selvom Erling Søndergaard snart runder 80 år, har han ikke lagt arbejdslivet bag sig endnu. Til nytår har han dog tænkt sig at gå på pension. Foto: Jørgen Kirk
Isenkræmmeren R. Jepsen lukkede i Borris i 2004. To år senere flyttede noget af inventaret så ind i Den Gamle By. Nu står S. P. Jepsen, som butikken tidligere hed, som et fortidsminde i kvarteret, der skal vise Danmark i 1927. Pressefoto: Den Gamle By
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Nazi-hærværk mod jødiske gravsten: Samme bevægelse stod bag vandalisering af Per Arnoldi-kunst i Skjern og Tarm

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Skjern Håndbold For abonnenter

Genlæs livebloggen: Spænding til sidst - men Skjern tabte til Aalborg

Annonce