Annonce
Danmark

78.000 samlet ind på få timer: Facebook-indsamling skaffer penge til at få Jonas hjem

Lisbeth Billeskov Hansen startede en indsamling på Facebook, som lynhurtigt skaffe de penge, der skal til for at få Jonas Legaard Sørensen hjem til Danmark. Arkivfoto: Kim Rune og privatfoto
På bare seks timer blev der samlet over 70.000 kroner ind til at få Jonas Legaard Sørensen hjem, så han kan blive begravet i Danmark. Bag indsamlingen stod Lisbeth Billeskov Hansen, en nær veninde til Jonas' mor, Helle Sørensen.

Gl. Stenderup: 21-årige Jonas Legaard Sørensen, der døde under en jagttur i New Zealand, havde ingen rejseforsikring, og derfor har det været en økonomisk udfordring for familien at skaffe penge til at få ham hjem, så han kan blive begravet i Faaborg.

Men nu er pengene skaffet til veje takket være den indsamling, som Lisbeth Billeskov Hansen fra Faaborg startede på Facebook onsdag eftermiddag. Hun har gennem 19 år været nær veninde til Jonas' mor, Helle Sørensen.

- Jeg oprettede gruppen lidt før klokken 15 og lukkede den igen ved 21-tiden, for da havde vi nået beløbet. Folk har været enormt gode til at støtte, og der har været både stort og småt imellem, fortæller Lisbeth.

Indsamlingsgruppen blev blandt andet delt i nogle af de jagtkredse, som kender familien. Således bidrog forfatteren og jagteksperten Freddy Wulff ved at dele indsamlingen blandt sine jagtvenner.

- Vi havde fået et overslag fra ambassaden i New Zealand, at det vil koste omkring 70.000 kroner at få Jonas hjem. Vi er endt på at have indsamlet omkring 78.000 kroner, så der er også lidt til uforudsete udgifter, fortæller Lisbeth Billeskov Hansen.

Hun vurderer, at mellem 300 og 400 har givet bidrag til indsamlingen.

Selv om indsamlingsgruppen nu er lukket, vil der fortsat være en oplysningsgruppe på Facebook ved navn Jonas Legaard Sørensen.

- Det er en lukket gruppe, men man kan anmode om at blive medlem. Her vil der for eksempel komme oplysninger om, hvornår Jonas kommer hjem, hvor og hvornår han skal begraves og så videre, fortæller Lisbeth Billeskov Hansen.

Lige nu er der 843 medlemmer i gruppen, oplyser hun.

Annonce
21-årige Jonas Legaard Sørensen fra Gl. Stenderup blev fundet død under en jagttur i New Zealand.
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce