Annonce
Ringkøbing

75-års dagen for mordet: Kaj Munk blev mindet i Vedersø

Ruth Lauridsen nåede at møde Kaj Munk, og den dag, han blev begravet, var hun til stede i Vedersø. Foto: Jørgen Kirk

Fredag var det 75 år siden, digterpræsten Kaj Munk blev myrdet af tyskerne for sin modstand mod besættelsensmagten, og på dagen blev han mindet i Vedersø.

VEDERSØ: Naturligvis var der en anemone i den buket, som den snart 93-årige Rita Lauridsen fredag eftermiddag lagde ved digterpræsten Kaj Munks grav i Vedersø.

Hun var her også for 75 år siden, den dag Kaj Munk blev begravet. Dels fordi hendes veninde havde tjent hos familien Munk i præstegården, og Rita Lauridsen derigennem havde mødt ham, men også fordi ham hun senere blev gift med, Svend Erik Lauridsen var med i Torstedgruppen og senere leder af en sabotagegruppe i Ulfborg. Den dag til begravelsen skulle han være med lægge et flag over kisten fra partiet Dansk Samling, som Kaj Munk havde opfordret folk til at stemme på.

Og den dag til begravelsen var Vedersø helt sort af mennesker, som ville vise deres deltagelse. Omkring 3000 var til stede, og Rita Lauridsen husker hvordan hun stod langt væk fra graven under begravelsen. Man kunne slet ikke komme i nærheden.

- Jeg mindes det med vemod. Det var et chok for hele landet. Alle, der var her, var tavse og knugede. De følelser kan slet ikke beskrives. Det skal man opleve, fortæller Rita Lauridsen til Dagbladet.

Annonce
Vennekredsen havde på forhånd sagt, at det ville være flot, hvis der kom 20 til kransenedlæggelsen. Der kom mange flere, så der måtte findes ekstra stole frem til kaffen i præstegården. Foto: Jørgen Kirk

En nærværende historie

Den dag til begravelsen brød de forsamlede spontant ud i at synge Vor Gud han er så fast en borg, da jordpåkastelsen fandt sted, og den salme indledte mindehøjtideligheden, som var arrangeret af Vennekredsen for Kaj Munks Præstegård.

Formand Magnus Moesgaard bemærkede, at jo længere tid, der går, jo mere nærværende bliver historien om en mand, der betalte den ultimative pris for at stå ved sine meninger.

- Kaj Munk udfordrer os og provokerer os. For ham var der noget, der ikke kunne gradbøjes, sagde Magnus Moesgaard.

Og den tid, vi lever i, hvor mange ting står for fald rundt om i verden, mens vi forundrede ser til, er det værd at huske tilbage på Kaj Munk og den tid, der blev hans.

- Måske er det lige her, at det er vigtigt at vende blikket bagud. Måske er det nu, vi skulle spørge, om det virkelig er sandt, og om vi kunne gøre det bedre, konstaterede Magnus Moesgaard med henvisning til de ord, der blev det mest kendte citat fra Kaj Munk: Aldrig spørge om det nytter. Blot om det er sandt.

Vennekredsens formand, Magnus Moesgaard, lagde en krans ved Kaj Munks grav. Foto: Jørgen Kirk

National betydning

For vennekredsen var dagens fremmøde en overraskelse. Forinden var der i bestyrelsen enighed om, at kom der 10, ville det være fint, og kom der 20, ville det være flot. Med vestjysk beskedenhed måtte man konkludere, at det var mere end flot. Til den efterfølgende kaffe på præstegården måtte der hurtigt findes ekstra stole, og dækkes et dobbelt så stort kaffebord.

For Kaj Munk bliver 75 år efter sin død ved med at røre noget.

- Kaj Munk er evigt aktuel, så længe man har et land, man vil holde fast i. Og det er ingen selvfølge, for der kan komme magter indefra og udefra, der vil noget andet. Så skal man gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt, og så argumentere for det, siger museets direktør Mette Bjerrum Jensen.

Hun ser fortællingen om Kaj Munk som en historie, der har national betydning, og det er en fortælling, der har stort potentiale for museet i fremtiden.

- Stedet her burde blive set af alle danskere og også en del tyskere. Der kommer mange turister her, og for at tiltrække dem, så skal man gøre det til noget, der er en oplevelse værd. Men det kræver mange års arbejde, forklarer Mette Bjerrum Jensen.

Menighedsrådet i Vedersø havde lagt en krans ved graven. Andre havde lagt blomster. Foto Jørgen Kirk
Tusindvis af mennesker fulgte Kaj Munk til det sidste hvilested. Billedet her er fra Silkeborg, hvor rustvognen kører mod Vedersø. Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mellemstort kvægbrug er gået konkurs

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Navne

Tjener fra Kommandobroen vinder legat

Annonce