Annonce
Ringkøbing-Skjern

75 år efter bomberne:  Faren er ikke blevet mindre med årene

Annonce

Læserbrev:Den 6. august i 1945 lod præsident Truman byen Hiroshima bombe med historiens første atombombe. Den 9. august 1945 lod han i Nagasaki lide den samme skæbne.

Her skal nævnes træk af den fare, der ikke er blevet mindre med årene:

Truslen fra de små mænd:

Et overset dokument - i den i mange år næsten fraværende debat om atomkrigs-truslen - er det brev, som Jacqueline Kennedy skrev til Khrushchev den 1. december 1963 – kun 8 dage efter drabet på hendes mand i Dallas. I det skrev hun om de de to ledere: ”De og han var modstandere, men De var allierede i en beslutning om, at verden ikke skulle springe i luften… Den fare, som pinte min mand var, at krigen kunne blive sat i gang ikke så meget af de store, men af de små mennesker.” Deri havde hun og hendes mand præsident Kennedy ret. Brevet er trykt som bilag til bogen: EN PRÆSIDENTS DØD.

Denne fare kom til udtryk under Cubakrisen i 1962, da det i forløbet kom dertil, at Fidel Castro søgte at presse Khrushchev til at indlede atomkrig mod USA. Det fremgår af Khrushchevs Erindringer. I de samme erindringer skriver denne positivt om både John F. og Robert F. Kennedy - ikke mindst om den sidstes indsats for at hindre atomkrigen.

Faren ved dobbeltmoral:

Robert F. Kennedy har skrevet om atomkrigs-truslen både i bogen 13 DAGE og i bogen EN BEDRE VERDEN. Heri har han et kapitel om ”Kontrol med Kernevåben,” hvori han når til de afgørende konklusioner: ”Op til 160 millioner amerikanere og hundreder af millioner af andre mennesker ville måske død i løbet i løbet af de første 24 timers ubegrænset atomkrig.” Så dødsens alvorligt skrev han, som havde set ned i atomkrigens afgrund i 1962. Hans konklusion er ligeså fundamental: ”Hvis vi ikke selv er villige til at lægge atomkøllen, er det ikke sandsynligt, at andre vil afholde sig fra at tilvirke deres egne atomkøller.” Det er et markant opgør med den dobbeltmoral, at man vil, at andre opgiver atomvåbnet uden selv at ville det.

Heri har udviklingen givet ham ret. Han nævner også som en dyster vurdering af Cubakrisen: ”Hvis ikke Khrushchev havde været fornuftig nok til at trække sig tilbage, ville krisen næsten med sikkerhed have være mundet ud i en ubegrænset atomkrig. Og modet til at indrømme en fejl og trække sig tilbage er ikke alle nationale lederes særkende.”

En ny fase for atomkrigsfaren kom i præsident Reagans tid, hvor han åbenbart opfattede atomkrig som en mulighed, som han ville afværge med sit såkaldte Stjernekrigs-projekt. Dets essens var Reagans overtro på, at han kunne nå frem til et missilforsvarssystem, der kunne skyde fjendtligt affyrede atomraketter ned, inden de nåede frem til at gøre skade i USA. Dets ambition er svarende til, at man med en geværkugle skulle kunne nedskyde en fjendtlig geværkugle med mange tusinde kilometer i timen. Det kan man let gøre i en tegnefilm, men det kan lettere gå galt i virkeligheden. Skulle projektet sandsynliggøres måtte præsidenten erkende prisen, at han hverken kunne gå på toilettet endsige gå i seng med sin kone, hvis det handlede om politisk kontrol med at besvare et missilangreb med et modangreb - i tide.

Dobbeltmoral i vor tid:

Hvis vi vender os til vor tid, må det konstateres, at når det er gået galt ved møderne mellem parterne: USA og Nordkorea, kan det skyldes, at der var dobbeltmoral med i spillet. USA’s præsident ønskede atomafrustning af Nordkorea, men han kom ikke med tilbud om et lige-for-lige kompromis: Hvis I atomafruster, så vil vi gøre det samme? Det blev vist ikke engang tilbudt, at hvis Nordkorea atomafrustede, så ville det samme ske med USA's atomvåben på eller nær den koreanske halvø?

Men det kan lykkes for USA at nå sit mål, hvis det griber det an – uden dobbeltmoral - og udvider sit tilbud til at gælde en global atomafrustning.


Hvis vi vender os til vor tid, må det konstateres, at når det er gået galt ved møderne mellem parterne: USA og Nordkorea, kan det skyldes, at der var dobbeltmoral med i spillet.


Det er også gået galt mellem USA og Iran med hensyn til at bevare atomaftalen med Iran. Den amerikanske præsident har meldt sig ud af aftalen. Det ville være meget mere ansvarligt, om han havde meldt ud, at han vil forhandle om en bedre aftale. Herunder at gøre den permanent – og at han ville forhandle uden dobbeltmoral.

Vi savner her at følge det, som USAs fhv. udenrigsminister John Kerry indskrev i gæstebogen i Mindesmærket over atombomben mod Hiroshima for få år siden:

”Alle i verden burde føle vores forpligtelse til ikke alene at afslutte atomtruslen, men et krav om, at vi arbejder for at afskaffe selve krigen.”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce