Indland

7000 ekstra sunde leveår med fisk i stedet for kød

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Især midaldrende mænd bør skrue ned for kødet og op for fisk. Måltidskasser kan hjælpe på vej til mere fisk.

Fisk indeholder fedtsyrer, selen, jod og D-vitamin.

Det er godt for kroppen, og derfor er gevinsten stor, hvis alle fulgte det officielle kostråd om at spise 350 gram fisk om ugen.

Beregninger foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at den danske befolkning samlet kan vinde op mod 7000 sunde leveår årligt, hvis alle voksne spiser den anbefalede mængde fisk og samtidig skærer ned på kødet.

Blandt andet kan cirka 170 dødsfald af hjerte-kar-sygdomme hvert år undgås, siger Sofie Theresa Thomsen, der står bag beregningerne i et ph.d.-studie.

- Fisk - især de fede som makrel og sild - sikrer omega-3 fedtsyrer. De kan forebygge det, vi kalder koronære hjertesygdomme, som er en blodprop i de blodårer, der er omkring hjertet, siger hun.

Kostomlægningen vil være gavnlig for begge køn og alle aldersgrupper.

Men særligt kan det gavne mænd over 50 år at bytte noget af det røde kød ud med fisk. Det skyldes, at de har en højere risiko end andre for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Også kvinder i den fødedygtige alder bør lytte til anbefalingen. Fiskens egenskaber gavner ikke bare dem selv i graviditeten, men også fostrets udvikling. Det tæller også med i forskernes samlede regnskab.

Men det er vigtigt at holde igen med tun, for den kan have en høj koncentration af kviksølv. Beregningerne viser ligefrem et markant sundhedstab, hvis gravide kun vælger tun.

Det skyldes, at for meget kviksølv kan skade det ufødte barns hjerneudvikling.

Tidligere undersøgelser har vist, at kun ti procent af den voksne befolkning og fem procent af børnene efterlever kostrådet om at spise 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 gram bør komme fra fed fisk.

Men ifølge Sisse Fagt, der er seniorrådgiver i DTU Fødevareinstituttet, går det den rigtige vej - omend det sker i et langsomt tempo.

- I vores seneste undersøgelse er der lidt mere fisk i gennemsnitsdanskerens kost end tidligere. Men det er stadig for lidt i forhold til anbefalingen. For voksne er det, hvad der svarer til en halv fiskefrikadelle om dagen.

Når så få sætter fisk på middagsbordet, så forklares det ofte med besværet med "benene" og usikkerhed om tilberedningen. Her kan trenden med måltidskasser og færdigretter være det, der skal til, vurderer Sisse Fagt.

- Færdiglavet mad er blevet sundere, og kan indeholde fisk, som her bare skal lunes. Det kan give indtaget af fisk et boost, siger Sisse Fagt.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce