Annonce
Ringkøbing

7. december-nissen: - Der er nok ikke så mange der ved, at jeg elsker at stå på ski

Hvem kan denne nisse være? Foto: Anne-Mette Skaaning
Dagens nisse bliver glad i låget, når dét, han har sat sig for, lykkes både privat og arbejdsmæssigt. Hver dag indtil jul kan du gætte på, hvem der gemmer sig bag nissemasken.
Annonce
Borgmester Hans Østergaard.

Hvor bor du?

Jeg bor i Spjald i et parcelhus i den nordvestlige del af byen.

Beskriv udsigten fra din hoveddør

Udsigten fra min hoveddør er ikke så interessant, men bevæger jeg mig få meter fra huset, har jeg en skøn udsigt mod vest, hvor jeg ofte nyder solnedgangene, og mod det flotte bakkelandskab mod nord.

Hvad arbejder du med?

Langt størstedelen af min tid anvender jeg som lokalpolitiker.

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

Mange.

Hvad spiser du juleaften?

Juleaften spiser vi oftest kalkun, og som regel tilberedt i kulgrill. Derudover ris a la mande med kirsebærsovs.

Hvad kan gøre dig helt glad i låget?

Jeg bliver glad i låget, når dét, jeg har sat mig for, lykkes både privat og arbejdsmæssigt. Jeg bliver glad i låget af at være sammen med min store familie og med venner og bekendte.

Hvordan ville andre beskrive dig?

Den er svær, men jeg skal forsøge at sætte nogle ord på. Arbejdsom, vedholdende, målsøgende, troværdig, rolig og afbalanceret.

Hvad ved folk ikke om dig?

Der er nok ikke så meget, folk ikke ved om mig, da jeg gennem mange år som politiker har været en officiel person. Men mange ved nok ikke, at jeg er født og opvokset på Nørhede tæt ved pillecentralen. At jeg er nummer tre ud af en søskendeflok på syv, heraf seks drenge. At jeg sammen med min kone har fire børn, svigerbørn og tolv børnebørn på dæk og én i kahyt. En kæmpe rigdom som jeg sætter umådeligt stor pris på. Jeg elsker at stå på ski og gerne mindst én gang om året. Jeg holder meget af musik og sang. Jeg selv og alle børnene, og nu en stor del af børnebørnene, har brugt mange aktive timer i Spjald-Grønbjerg Musikforening. To af børnene leverer gerne sang og musik til diverse fester, koncerter med videre.

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

Jeg glæder mig til som politiker at være med til at skabe forsat vækst og udvikling og gøre kommunen til et endnu bedre sted at leve, bo og drive virksomhed i. Jeg glæder mig til efteråret, hvor vi i anledning af fruens runde fødselsdag sammen med hele vores skønne flok af børn, svigerbørn og børnebørn skal holde en uges ferie under sydlige himmelstrøg.

SE ALLE DAGENS NISSER - OG HVEM DAGENS NISSE VAR - HER

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce