Annonce
Indland

600 boliger skal nedrives i Aarhus V som led i ghettoplan

Axel Schütt/Ritzau Scanpix
Nedrivning af 400 boliger i Gellerup og 200 i Toveshøj skal give plads til nye boliger og erhverv.

Hundreder af familier i Gellerup og Toveshøj, som ligger i Aarhus V, skal flytte.

Det står klart, efter at Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune mandag har indgået en aftale vedrørende udviklingen af områderne. Det oplyser Aarhus Kommune.

- Det er klart, at det her er et stort indgreb i en række menneskers hverdag. At påvirke deres boligsituation er selvfølgelig noget, der kræver stor omhu.

- Derfor har vi også sikret, at alle, der bliver berørt, får tilbudt en passende bolig, der passer til de behov, de har, siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S).

Tirsdag aften får beboerne besked om, hvorvidt deres bolig skal nedrives. De pågældende beboere skal permanent genhuses. De er alle garanteret en "passende almen bolig i Aarhus".

Aftalen skal sikre, at kommunen lever op til, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder maksimalt må udgøre 40 procent i 2030.

Det krav blev besluttet af et politisk flertal på Christiansborg. Og kravet har haft betydning for udarbejdelsen af planen, fortæller Jacob Bundsgaard.

- Vi havde under alle omstændigheder taget fat. Men det er klart, at det ret stærke krav, der ligger fra et bredt forlig i Folketinget, gør, at det her nu er faldet på plads, og at vi nu kan komme i gang med næste etape, siger han.

I alt skal 600 boliger rives ned. 400 i Gellerup og 200 i Toveshøj. Nedrivningerne skal give plads til nye boliger og erhverv. Der vil samlet komme flere boliger end i dag, så der i 2030 vil bo 9000 i området mod 5000 i dag.

Ifølge Bundsgaard er ambitionen at skabe en "endnu mere attraktiv bydel".

- Virkeligheden er i dag, at vi har et boligområde, hvor vi ikke skaber de samme muligheder for at lykkes som barn og ung, som man har andre steder i Aarhus.

- Derfor er vi nødt til at lave nogle ret markante greb for at lykkes med det her, siger han.

I Gellerup bliver boligblokkene revet ned mellem 2021 og 2024. Der bliver først i 2023 taget beslutning om, hvilke blokke der skal nedrives og renoveres i Toveshøj.

Udviklingsplanen skal behandles formelt af byrådet og repræsentantskabet i Brabrand Boligforening, før den bliver sendt til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 1. juni 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce