Annonce
Indland

57.000 børn og unge undersøger plastik i naturen

Sanne Vils Axelsen/Free
I årets Masseeksperiment bliver plastforureningen i den danske natur undersøgt af børn og unge i hele Danmark.

I de kommende uger vil 57.000 børn og unge i årets Masseeksperiment undersøge, hvor meget og hvilke former for plastik der findes i den danske natur.

Det er første gang, der bliver lavet en national kortlægning af et helt lands plastforurening.

En af de klasser, der er med i Masseeksperimentet, er 8.b på Sophienborgskolen i Hillerød.

- Når man har store bunker af plastik foran sig, bliver man mere klar over, at plastikforurening er et problem, siger Natalie Hansen fra 8.b.

De deltagende elever skal samle plastik i forskellige naturområder.

Herefter skal plastikken inddeles i konkrete kategorier - eller undersøges for såkaldte polymerer for at bestemme kategorien nærmere.

Det er det danske forskningscenter MarinePlastic, der står for analysen af elevernes indsendte resultater og den forskningsmæssige efterbehandling.

Resultaterne vil blive registreret i Marine LitterWatch, der er en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.

De danske skolebørns undersøgelser og fund kan derfor komme til at få en større betydning, fortæller lektor ved Roskilde Universitet og repræsentant for MarinePlastic Kristian Syberg.

- I EU er der vedtaget et nyt plastikdirektiv, der kommer til at forbyde de ti mest anvendte former for engangsplastik. Dette direktiv er baseret på data fra indsamlinger af plastik i den europæiske natur.

- Det er altså samme type data, vi nu indsamler for et helt land, der tidligere har været grundlag for EU-lovgivning. Og derfor kan datasættene potentielt få stor international betydning, siger Kristian Syberg.

Masseeksperimentet er en del af den årlige Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af det nationale naturfagscenter, Astra.

Resultaterne af plastikeksperimentet forventes at blive offentliggjort i en rapport i januar 2020.

/ritzau/

Annonce
Sanne Vils Axelsen/Free
Sanne Vils Axelsen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce