Læserbrev

560 hektar med solceller: Er Naturens Rige lig med en stor sort plet?

En spredning af flere mindre anlæg ud over kommunen og ud over landet vil være væsentlig mere spiseligt, så vi alle bidrager til at gøre noget godt for miljøet, uden at det lægger et helt lokalsamfund ned på siden.

Læserbrev: Når man siger sort plet, så tænker de fleste nok på et sted i trafikken, hvor der er sket mange alvorlige ulykker. I dette tilfælde henviser den sorte plet imidlertid til en anden type ulykke, der kan komme til at indtræffe i Dejbjerg. En gruppe på 23 lodsejere er sammen med firmaet GreenGo ved at undersøge mulighederne for at opføre et gigantisk solcelleanlæg i Gestengen mellem Dejbjerg og Stauning. På et informationsmøde 8. maj fortalte de om projektet som i deres oplæg er et 560 hektar stort område og om muligheden for, at der skal tilgå 1.000 kr/ha/år til en fond, som foreninger i Dejbjerg og Stauning kan ansøge om midler fra. Umiddelbart lyder det jo meget tiltalende med vedvarende energi og med penge, der skal tilgå foreninger i lokalområdet, men der er også et stort antal minusser ved et anlæg af denne størrelse.

560 Ha er et enormt stort område. Lægger man samme areal ned over Skjern by svarer det faktisk til, at al bebyggelse indenfor Skjern er dækket af solceller. Det vil være det første, man får øje på, når man kører til Dejbjerg. Kan vi sælge vore huse? Ja måske, hvis vi dumper prisen med flere hundrede tusinde kroner. Vi kan være stavnsbundet til at blive boende, hvis ikke man kan få indfriet sin gæld ved et salg.

Der er lagt op til, at anlægget kommer meget tæt på boligerne i Dejbjerg Stationsby. Desuden vil boligerne på Skrænten i Dejbjerg få udsigt ud over den kæmpemæssige solcellepark og miste en stor del af den unikke udsigt, de har idag.

Projektet skal kunne bære sig selv uden offentligt tilskud, hvilket også er et sundt udgangspunkt, dog stiller det os som naboer til solcelleparken svagere, idet vi så ikke kan ansøge om værditabserstatning efter reglerne i VE loven. Vi må så appellere til ordentlighed blandt lodsejerne bag projektet. Det blev på informationsmødet nævnt fra lodsejernes talsmand, at de enkelte lodsejere kan indkassere 13.000 (+ op til 5.000) kr/ha/år i de 30 år, de udlejer jorden til projektmageren GreenGo. Så det er yderst lukrativt for den enkelte lodsejer. En del af disse er ikke bosat umiddelbart op ad solcelle anlægget og har derfor ikke umiddelbare gener.

Ved kommunalreformen i 2007 overgik det til kommunen at planlægge i det åbne land og dermed tage beslutning om, hvor der i landskabet skal opføres store anlæg som solcelleanlæg og vindmøller. Som grundlag for beslutningen er det hensigtsmæssigt, at der foreligger en Temaplan. Den er først igangsat her 12 år efter kommunalreformen og vi hører nu, at der fra politisk hold ikke er tid til at vente på, at den er udarbejdet, men man mener, at der skal tages en beslutning om solcelleprojekterne inden da. Hvorfor dette hastværk, når temaplanen har været syltet så længe?

En spredning af flere mindre anlæg ud over kommunen og ud over landet vil være væsentlig mere spiseligt, så vi alle bidrager til at gøre noget godt for miljøet, uden at det lægger et helt lokalsamfund ned på siden. Som det er nu, går man i uvished om, hvad der kommer til at ske, og det kan meget nemt føre til splid i vores lille lokalsamfund, at der er nogen der har en stor økonomisk vinding ved, at projektet bliver gennemført, mens andre kan se frem til en forringelse af boligværdi, salgsmulighed samt et tab af den unikke udsigt udover åbne marker.

Hvis der tages en beslutning, uden at der foreligger en temaplan, der kan skabe overblik, så har jeg en klar fornemmelse af, at byrådet lader sig styre af de lokale lodsejere og at der i høj grad kan fornemmes en form for kammerateri. Kære byrådspolitikere - husk, at I er valgt til at varetage alle borgere i Ringkøbing Skjern kommunes interesser og ikke kun en snæver kreds. Vi har råbt op, men kun et par byrådspolitikere har været lydhøre og vist forståelse. Resten kan jo øve sig i at stå på tæerne i stedet for på hælene.

Hvis lodsejere vil have solceller, vil jeg opfordre til, at de plastrer taget på deres ejendomme til, og hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan de placere dem i deres haver og dermed få optimal udsyn til solcellerne (Det klingende kasseapparat). Hvis I vil have pengene, må I også tage generne med. Er det ikke rimeligt?

Jeg håber at lodsejere, projektmageren og vores byrådspolitikere tænker sig godt om, inden der bliver igangsat et eventuelt projekt. Jeg håber virkelig, at der snart er flere politikere, der tør stille op og tage del i kampen imod det gigantiske projekt. Husk: dette er blot det første af mange flere store projekter. Der er behov for en temaplan, så vi ikke ender med at have 1000 hektar med solceller indenfor en radius på 5 kilometer omkring Dejbjerg. Er det Naturens Rige – Vor Herre Bevares!

Planlagt område.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce